Først lagt op 04-09-2020

Senest opdateret 04-09-2020 14:13

 

Britta-historien

Kunst

Videnskab

Politik og medier

Religion og tro

Epistel 666

Åh, jeg kommaer!

 

 

Filosof i supermarkedet

”Butikken er deres liv, varerne deres muligheder og kassen symboliserer døden,” forklarer han.

 

Kunderne hjælpes bl.a. med at vælge mellem oste og kattemad

Konkurrencen har fået dagligvarebutikken SuperMax til at ansætte en filosof, som skal vejlede kunderne.

-- Med de mange valgmuligheder, en velassorteret butik rummer, bliver stadig flere kunder handlingslammet og tilbringer lang tid, f.eks. foran køledisken, mens de overvejer valget mellem hakket oksekød eller hakket kalv og flæsk, udtaler butiksleder Finn Fund.

Vi fandt filosoffen, mag.art. Luffe Brian Nielson, ved osten. Her hjalp han invalidepensionist Inger Mogensen med at træffe et valg mellem Danbo mellemlagret med eller uden kommen.

-- Jeg ved ikke, om kunderne vælger anderledes, end de ellers ville, forklarer Luffe Nielson. -- Men de træffer et langt mere kvalificeret valg.

Inger Mogensen nikker bekræftende og spørger, hvorfor man nu igen har flyttet kattemaden. Nede i hendes kurv ligger mange stykker ost.

-- Skal der være osteparty? spørger vi.

-- Nej, forklarer Luffe Nielson. -- Men der kan være situationer her i livet, hvor det kan betale sig at vælge både og i stedet for enten eller, som Søren Kierkegaard understreger flere steder.

-- Aha, altså en snedig måde at få fyldt kundernes kurve på?

-- Bestemt ikke. Det væsentlige er, at kunderne virkeliggør sig selv gennem deres indkøb. Butikken er deres liv, varerne deres muligheder og kassen symboliserer døden.

Inger Mogensen begynder at lægge oste tilbage i køledisken.

-- Er det svært at vende tilbage til det praktiske liv efter så mange års teoretiske studier? spørger vi filosoffen.

-- Nej, jeg har fundet det ganske let. Det sværeste har været at forklare kunderne forskellen mellem den ældre og den yngre Wittgenstein, slutter Luffe Nielson og skynder sig efter kunden i retning af kattemaden.

 

 

Læs Slut med demokrati på tilbud, Køllebank Groft sagt

 

Læs Sommerens tilståelser, Køllebank Groft sagt

 

Læs Den filosofiske spørgsmålsgenerator, Oplysning

 

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

Britta-historien

Kunst

Videnskab

Politik og medier

Religion og tro

Epistel 666

Åh, jeg kommaer!

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

 

Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk