I anledning af Politikens
forside om at hver tiende i folkeskolen dumper i dansk og matematik,
har flere bekymrede dansklærere spurgt KjoellerNEWS om Arne Ossians
forrygende succes- roman ”Åh, jeg kommaer” kan bruges til at motivere
eleverne til at suge mere til sig.
--- Vi er altid på jagt
efter nyt materiale til grammatikundervisningen, oplyser flere
dansklærere. --- Gerne noget med spræl i. Og i øjeblikket må vi ofte
helt springe kommaundervisningen over fordi træningen i stavning æder
det hele.
I
Kalundborg dumper i øvrigt mange flere. Ifølge Politiken dumper hver
fjerde i Kalundborg i dansk og matematik.
En af dansklærerne fra
Kalundborg har gjort os opmærksom på, at Ludvig Holberg i 1719-20,
under pseudonymet ”Hans Mikkelsen, Borger og indvåner i Kalundborg”,
udgav sit berømte fortællende digt Peder Paars.
--- Derfor er det,
vurderer dansklæreren. --- en national katastrofe, at hver fjerde af
vores skolebørn lige netop i Kalundborg i år 2020 ikke kan skrive og
læse dansk mere. Og altså heller ikke engang kan læse Holberg mere.
Håb for kønsmodne og smidige elever
KjoellerNEWS har omgående
kontaktet forlaget, som oplyser i en mail:
”De kropsgrammatiske
øvelser i ”Åh, jeg kommaer!” er beskrevet med en præcision som gør det
let for enhver underviser af nogenlunde kønsmodne og smidige elever at
bruge dem i sin egen undervisning. Især er øvelserne egnet til træning
i at kommatere sætningsknuder og i at undgå idiotkomma.
Med tilpasninger kan
øvelserne også benyttes på pensionisthold.”