Først lagt op 02-11-2023

Senest opdateret 01-12-2023 14:34

 

 

 

 

 

”Der er ting man ved, og som man ved. Og så er der ting

som man ved, men ikke ved.”

Foto: bogforside

 

Nøglen til skandalesagen: Lingos lov

 

”Lingos lov” er formuleret af den legendariske, nu afdøde chefredaktør på dagbladet Døgnet, Thomas Lingo.

 

 

Politisk kommentar af universitetslektor Ivar Olavson

Lingos lov har været kendt i landets inderkredse i mange år:

 

Der er ting man ved, og som man ved. Og så er der ting som man ved, men ikke ved. Udenom det hele ligger så alt det, man ikke ved, og som man faktisk heller ikke ved.

 

Loven var grundlov allerede for den første generation af spindoktorer i de første år af dette århundrede. Dengang flere medieeksperter stadig i fuldt alvor afviste at spindoktorer fandtes, og at det arbejde de udførte med at manipulere medier og vælgere, overhovedet var muligt. Så dumme var folk trods alt ikke, lød det.

 

I dag er Lingos lov grundlæggende for al ledelse og alt mediearbejde med at oplyse medarbejdere og befolkningen. Kun amatører roder i dag disse meget klare og velkendte hemmelighedskategorier sammen. Ofte med uhyggelige eller skandaløse konsekvenser.

 

Det illustreres tydeligt i den aktuelle sag, hvor Højesteret har afvist lavere instansers krav om lukkede døre i sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen. Lukkede døre som skulle holde hemmelighederne hemmelige.

 

Mange kan have svært ved at forstå sagen. Men ud fra Lingos lov er den let at forstå.

 

Den vigtigte del af Lingos lov

Første sætning i loven handler om det vi alle er enige om, og som derfor ikke skjules eller forties af nogen, fx at vores land hedder Danmark og denne avis DØGNET.

 

Tredje sætning handler om alt det vi – danskere og menneskeheden – ikke ved noget om. Ingen problemer: Det er vi tvunget til at holde kæft med. At mange så alligevel ævler løs om det, afslører bare deres uvidenhed.

 

Den vigtigte del af Lingos lov er sætning nr. 2. Den handler om det vi ikke er enige om, og som det derfor er vigtigt at holde kæft med, når man skal opnå noget hos dem man er uenige med. Fx at der foregår et kabelsamarbejde mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og FE.

Regeringen og de lavere retsinstanser har vurderet, at dette var vigtigt at holde kæft med. Højesteret vurderer, at det er ligegyldigt at holde kæft med, fordi alle allerede godt ved det. Og i konsekvens heraf har de lavere retsinstanser nu opgivet at føre sagen.

 

Claus Hjorth røbede den forberedende hemmelighed

Mange mener at den hemmelighed som stadig ligger hemmeligt bag det hele, er, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, af en eller anden hemmelig grund hader tidligere FE-chef Lars Findsen. Og at det er denne hemmelighed som ingen i virkeligheden må kende, og som alle derfor skal holde kæft med. Og at hemmeligheden med samarbejdet mellem NSA og FE bare var en såkaldt forberedende hemmelighed som kun var nødvendig, fordi Barbara Bertelsen, hemmeligt assisteret af statsministeren/ systemet så let kunne fælde Findsen, fordi man havde hemmeligt aflyttet ham, og han dér tydeligt havde røbet over for udenforstående, at dette hemmelige samarbejde, som alle kendte, foregik. Claus Hjorth blev altså anklaget med i farten, fordi han i en TV-udsendelse røbede lige netop den forberedende hemmelighed som systemet skulle fælde Findsen med.

 

Den mest sikre måde at overholde Lingos lov på

Nu tegner der sig en større kommissionsundersøgelse, hvor statsministeren, hendes departementschef og mange andre får endnu mere brug for Lingos lov for at beskytte de ting som man ved, men ikke ved. Den mest sikre måde at overholde Lingos lov på, er slet ikke at blive spurgt.

 

Reaktionel kommentar:

Læs mere om Lingos lov i romansatiren Lingos lov. Advarsel: romanen kan rumme optagelser som kan virke stødende og oprørende på læsere af dagbladet Døgnet og andre medier.

 

 

 

 

 


 

 

© klaus@kjoeller.dk