Især at
bemærke 2002
Aschehougs
store bog om at holde tale
udkommer 1/10 2002
Artiklen ”Sandheden,
hele sandheden – og kun sandheden?” udkommer om sommeren
30/12 02: Direkte
interview i TV2 Nyhederne kl. 9 i anledning af at
et flertal i Folketinget ønsker en undersøgelse og eventuel stramning
af reglerne for spindoktorer og andre særlige rådgivere.
**
uge 49
(2.-8. december): Anmeldelse af Aschehougs store bog om at
holde tale i ugebladet Alt for damerne,
s. 134. Anmeldelsen fylder en halv side (med foto af en tvivlende,
meget rød kvindemund) og har overskriften ”Tør du slå på glasset?”. Der
står bl.a. at
kk ”går […] bag om frygten,
præstationsangsten og alle de andre forhindringer på vejen til
talerstolen. Men han hjælper dig også derop. Trin for trin med
professionelle tricks og skabeloner til enhver lejlighed. Her er gode
råd at hente, hvis du er blevet indhentet af
forpligtelserne, så før du går helt i panik, så overvej hellere at gå i
boghandleren – for der er hjælp at hente.”
|
**
4.
december: Interview i DR2’s ugentlige,
politiske, skæve program ”Indefra” i anledning af De Radikales forslag
til sprogpolitik. Interviewet foregik på institutterritoriet, etage 3,
i det nye byggeri foran mit kontor. Interviewer: Klaus Bundgård Poulsen.
**
20. november: Direkte
interview i TV2 Nyhederne kl. 9.00 om Mogens
Lykketofts chancer som kommende leder af Socialdemokraterne, set ud fra
et spindoktor-perspektiv. Intervieweren, Niels Tradsfeldt, indledte med
at vise Spindoktor
frem (forsiden er jo også ret pæn). Interviewet blev sendt live fra det
nye KUA med de høje lyse bygninger i baggrunden, studentervrimmel og
morgenhimmel.
**
15. november: Interview
i radioens P1, det ugentlige mediemagasin v. Jensen
& Co, ”Mennesker og medier”. Emne: Peter
Ålbæk Jensen i forbindelse med håndteringen af angreb fra skuespillere
om at udnytte standen på værste kapitalistvis – med særligt henblik på
hans optræden i DR TVs ”Profilen” da han blev interviewet af Kurt
Strand i uge 46. Interviewer: Egon Balsby. Der blev også interviewet
flere andre eksperter i udsendelsen.
**
12. november: Anmeldelse
af Talebogen
i Kristeligt Dagblad. Det hedder bl.a. at bogen er
en god julegaveidé til den som har tendens til at blive ”lidt lang i
spyttet”.
**
12. november 2002, kl. 19.00 –
21.15: Arrangement på Syddansk Universitet, Odense, lokale
U46. Annonceringen lyder således:
Spindoktor
Er
spindoktoren kommet for at blive i dansk politik, eller er det bare et
forbigående fænomen på den politiske scene?
Kan
en moderne politiker trænge igennem til vælgerne uden at bruge
medierådgivere til at målrette deres budskab? Kom og hør hvilke bud
Marianne
Jelved
(formand for Radikale Venstre) og
Klaus Kjøller (lektor på Kbh. uni. og forfatter til
bogen ”Spindoktor”) har på, hvordan designpolitik påvirker den
politiske hverdag.
Tid:
Tirsdag d. 12/11 kl. 19.00 – 21.15
Sted:
SDU, Odense i U46
Foredragsholdere:
Klaus Kjøller og Marianne
Jelved.
Pris:
Gratis for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding
på www.d-m-f.dk
|
**
26.-27. oktober: Dagbladet
Bornholms Tidende
bringer en fyldig, detaljeret notits om Aschehougs store bog om at
holde tale. Notitsen er skrevet af Esther Ahlstrøm og har
overskriften ”Med sved på panden og røde ører”. Det fremgår bl.a. at
jeg er ”næsten-bornholmer” og at bogen rummer mange elementer, bl.a.
øvelser, gennemgang af berømte taler og en masse råd.
**
19. oktober: Jyllands-Posten bringer
en omtale og til en vis grad også en anmeldelse af Talebogen som
fylder en hel avisside i sektionen ”Go’ Lørdag”. Pladsen må dog deles
med omtale af en anden bog som handler specielt om bryllupper. Omtalen
er lavet af Bodil Krogh under overskriften: Ordet har magten.
Det hedder bl.a. at ”Ingen taler kan efter
at have søgt hjælp i Klaus Kjøllers
Store Bog Om At Holde Tale fra Aschehoug undskylde sig med,
at han/ hun ikke vidste bedre.”
**
19. oktober: I Frederiksborg
Amtsavis under rubrikken ”Bøger & Mennesker” findes
en notits med overskriften ”Hvornår til hvem om hvad?” som bl.a.
beskriver Talebogen
som en diger håndbog der i videst tænkelige omfang og med mange
praktiske anvisninger kommer rundt om overskriftens spørgsmål.
**
18. oktober: Benyttes som
én af 3 eksperter som navngiven kilde til artikel i BT’s
ugemagasin NU! med overskrift og underrubrik: ”Spindoktorerne
og bugtalerne. Det går nemt galt, når bugtalernes dukker glemmer deres
rolle i det specielle forhold mellem ministre og spindoktorer. Men når
de har lært deres fag ordentligt, bliver de også en nødvendighed for
partier, der i dag ville forsværge nogensinde at ville bruge dem.” De
øvrige eksperter er Ove K. Pedersen og Tim Knudsen, som begge er
professorer i statskundskab ved Københavns Universitet. Interviewer og
artikelskriver: Poul F. Nielsen.
**
17. oktober: Interview i Go’morgenTV
(TV2) om spindoktorer. Den aktuelle anledning var Thor Pedersens sag om
misligholdelse af bopælspligten kombineret med modedesigneren Isabella
Christensens tavshedsstrategi i forbindelse med afsløringen af løgne om
at hun har visse store kunder. Indgangsspørgsmålet til interviewet var
så hvilke muligheder der findes for at håndtere en mediekrise. Med i
sofaen var Billy Adamsen, Poul Nyrup Rasmussens tidligere spindoktor,
nu ansat i samme funktion i SID. Interviewer Cecilie Frøkjær.
**
13. oktober: Ugens citat
i Ekstra Bladet hentes i Aschehougs store
bog om at holde tale: ”Det kan være en del af det morsomme,
at du ser gravalvorlig ud. Mange af de mest berømte entertainere og
komikere er altid gravalvorlige, når de er morsomme, f.eks. Victor
Borge og Buster Keaton.”
Kommentar: I bogen anvendes nyt komma efter
Dansk Sprognævns anbefaling. I citatet er dette ændret til det
traditionelle komma som Ekstra Bladet og resten af dansk presse
anvender.
**
11-17. oktober:
Anmeldelse af Talebogen
i Weekendavisen. Anmeldelsen fylder en stor del af
bagsiden af sektionen Bøger. Den har overskriften ”Jeg er (HIKKE)
taler” med denne manchet: ”Retotics. Klaus Kjøller
har skrevet en kæmpestor bog om at holde taler, der på samme tid er
grinagtig grundig og uhyggelig totalitær.” Anmelder: Lars Bukdahl. Referat af og
svar på anmeldelsen.
**
10. oktober: Frederiksborg
Amts Avis bringer under lokalstof fra Allerød en notits om Aschehougs store bog om at
holde tale som bygger på pressemeddelelsen – med den
væsentlige tilføjelse at forfatteren bor i Allerød.
**
8. oktober: Fyldig
refererende behandling af Talebogen
bringes i Frederiksborg Amts Avis under
overskriften ”Kunsten at holde en tale”. Den fyldige omtale er lavet af
Sonja Sabinsky, Den Liberale Presse, hvis netop udkomne roman i øvrigt
anmeldes stort på samme side.
**
5. oktober: Fyldig omtale
(Sonja Sabinsky) i Dagbladet (4100 Ringsted) af
Talebogen.
**
5. oktober: Fyldig
anmeldelse af Talebogen
i Flensborg Avis under overskriften ”Grundig
krisehjælp til talere”. Anmeldelsen er skrevet af Bent Andersen. Den
har underrubrikken: ”Støttepædagog. 335 sider om kunsten at holde en
tale er mere end bare for meget. Alene ved sit volumen overtræder Den
Store Bog Om At Holde Taler to vigtige regler for talende og skrivende
mennesker”.
De
to regler som overtrædes ifølge anmelderen, er Gør det enkelt, Gør det
kort. Anmelderen skelner altså ikke mellem regler for taler og regler
for bøger som vejleder i at tale. I øvrigt mener anmelderen slet ikke
at det er nødvendigt med en sådan bog: ”Herregud, man har et par
sommerfugle i maven, men med et ekstra skvæt rødvin bag den blomstrende
silkevest og et fast greb i nakken på sig selv går det jo.” Han mener
dog at bogen nok kan være til hjælp for ”andre traumatiserede” og at
det nok er ét af de grundigste skriftlige arbejder, der nogensinde er
sendt på markedet. Bogen er efter anmelderens mening forfatterens
forsøg på at slippe ud af et mareridt: ”Siden drengeårene har han
[altså forfatteren, kk] haft mareridt om sig selv som taler foran en
forsamling, der har forvandlet sig til uhyrer, der sluger hans
manuskript og spidder dartpile fast i hans tunge. Bogen er skrevet som
en selvterapi eller krisehjælp. Anden forklaring kan jeg ikke finde på
denne hyperaktivitet ved tastaturet på grund af noget som de fleste af
os udmærket er i stand til at klare ved egen kraft.”
Min
kommentar er at det jo klart af bogen fremgår at den kan bruges på
flere måder: bl.a. til opslag, til læsning af udvalgte afsnit, som
træningsprogram i sin helhed. For en erfaren taler som anmelderen her
åbenbart er, kan den bruges til et serviceeftersyn: Måske er der et par
ting i bogen som selv den erfarne taler kan bruge til at blive bedre.
Jeg
må nok indrømme at jeg aldrig i mine fantasier om hvad anmeldere kunne
finde på at mene om bogen, havde forestillet mig at nogen ville se
bogen som mit forsøg på at slippe ud af et personligt mareridt.
|
**
5.-6. oktober: Fyldig
omtale (Sonja Sabinsky) i Skive Folkeblad (Weekend)
af Talebogen. Med stort foto og billedtekst.
**
4. oktober: Fyldig omtale
(Sonja Sabinsky) i Fyens Amts Avis af Talebogen.
Med stort foto af bogens forside med billedteksten: ”Klaus Kjøllers bog
henvender sig først og fremmest til almindelige mennesker, som skal
holde en tale. Men der er også råd til dem, der skal tale i
forsamlinger, for eksempel ledere og andre ansatte i erhvervslivet og i
det offentlige, undervisere, politikere og foredragsholdere.”
**
2. oktober: Interview i Go’morgenTV
(TV2) ca. 9 minutter om Talebogen. Emne:
Taler i familien, altså ikke åbningstalen i
Folketinget og andre politiske taler. Interviewer: Tina Bildsbo.
**
1.
oktober: Aschehougs
store bog om at holde tale udkommer. Så vidt jeg ved blev
bogen ikke omtalt i noget medium på udgivelsesdagen.
**
28. september: Notits i Fyens
Stiftstidende med overskriften ”Sådan fanger du
opmærksomheden” gør opmærksom på emne, forfatter, titel, udgivelsesdato
og pris på Talebogen.
**
28. september: Interview
i Radioavisens ugemagasin Refleks i anledning af Talebogen.
Interviewet tog udgangspunkt i 3 klip: 1) dronning Ingrids tale til
dronning Margrethe i anledning af hendes regentjubilæum, 2) Anders Fogh
Rasmussens nytårstale 2002, afsnittet om smagsdommere, 3) Jens Otto
Krag på pressemødet umiddelbart efter han fra Folketingets talestol
havde annonceret sin tilbagetræden i oktober 1972. Eksemplerne 1 og 2
er med i bogen. Interviewer: Torsten Ellermann Eriksen. Interviewet
blev bragt i 3 dele som var spredt over udsendelsen. Samlet varighed
8-9 minutter.
**
24. september: Lille
interview med billedportræt (fra internettet) i metroXpress
om Talebogen.
Interviewet blev bragt i rubrikken Hallo (s. 2). Interviewer: Jamilla
Sophie Alvi.
**
17. September 2002, kl. 10.30:
Holder for første gang den nyfødte ”Aschehougs store bog om at holde
tale” i hænderne. Det kan hermed helt objektivt konstateres at den er
velskabt. Længde 346 sider, vægt 725 g,
pris 249 kr i hardcover. Den udkommer helt præcist d. 1. oktober 2002 –
samme dag som statsministeren holder sin åbningstale i Folketinget.
**
13. september: Interview
i Go’morgenTV (TV2) i anledning af udspillet om
Socialdemokratiets kommunikationsmæssige og organisatoriske fornyelse
således som foreslået af PR-bureauet Innovator.
Udspillet var lækket via LO’s ugebrev A4
d. 12. september. Interviewer: Cecilie Frøkjær. Medinterviewet: Myrthu
fra rådgivningsfirmaet JØP, Ove og Myrthu.
**
7. september: Artikel/
interview i JyllandsPosten under overskriften
”Ekspert: Fogh fik det som han ville” med underrubrikken ”Anders Fogh
Rasmussens kontroversielle indrømmelse af, at at nedlæggelse af en lang
række råd og nævn til dels var motiveret af eksperternes 68-tænkning,
var et led i en nøje planlagt mediestrategi, mener ekspert i politiske
kommunikation”. Interviewer og skribent: Eline Sønderberg Holm. Pointen
er at regeringen har fremlagt en bovlam finanslov, og for at genskabe
opfattelsen af, at regeringen er handlekraftig og optaget af
ideologisk, politisk arbejde, genopliver den det tema, som dominerede
nytårstalen. Regeringen har nu igen tegnet sig selv som en aktiv og
udfarende regering der ikke har tabt lysten til at kæmpe politisk. Det
var ellers det indtryk man let fik, da man så finansloven og den
modtagelse, den fik i pressen.
**
September 2002: ”Sandheden, hele sandheden –
og kun sandheden?” udkommer på www.kommunikationsforum.dk.
**
August
2002: I løbet af sommeren er udkommet artiklen
”Sandheden, hele sandheden – og kun sandheden?” i Ledelse i dag nr.
49, sommer 2002, 12. årg., nr. 3, s. 305-320.
Underrubrikken lyder således:
”Ingen leder kan have et naivt
sandhedsbegreb som går ud på at man altid siger sandheden, hele
sandheden og kun sandheden. En god leder er også én der er god til at
håndtere mange mulige sandheder og kalkulere med sandsynligheder for at
der dukker hidtil ukendte kendsgerninger op som tvinger ham til at
revidere den linje han har valgt i en sag, dvs. den version af
historien han har forpligtet sig på.
Med udgangspunkt i SAS’s håndtering af
kartelsagen i sommeren 2001 undersøges det om der findes nogle regler
for lederudtalelser som i høj grad sikrer mod at blive fanget i
usandheder.”
Læs
artiklen på Kjoeller.dk
**
4/7 02: Tør godt annoncere at den næste bog
udkommer tidligt på efteråret, formentlig allerede til september. Den
hedder ”Aschehougs store bog om at holde tale”.
**
27/6 02: Klumme i Magisterbladet
nr. 12, 2002: ”I have a dream,” sagde Martin Luther King i en
af de mest berømte taler fra det forrige århundrede. Vi har alle en
drøm. Drømmen om at være med på et godt hold.
**
Onsdag d. 12/6 02: Deltager i panel på
debatmøde: Vælt
dagsordenen – kampagnen som politisk murbrækker. Arrangør: Informations
Forlag og U-landsorganisationen IBIS. Mit oplæg handlede om
spindoktorer og mediehåndtering for NGO’er. Andre paneldeltagere: Hanne
Selnæs, forkvinde, Ibis -- Esben
Høstager, kommunikationsbureauet Jøp, Ove & Myrthu -- Jens
Galschiøt, multikunstner. Der var ca. 80 tilhørere, og seancen blev
optaget af TV-STOP og beskrevet dagen efter i dagbladet Information
under overskriften ”Opskriften på gennemslagskraft. Aktivister fik en
opsang og blev opfordret til nye arbejdsmetoder, da ’kampagnen som
murbrækker’ kom til debat”. Journalisten var Sidsel Nyholm. Også
dagbladet Politiken dækkede begivenheden i en ret stor reportage af
Anders Rou Jensen lørdag d. 15. juni under overskriften ”Kunsten at
vælte dagsordener. Hvordan får man sat fokus på den tredje verdens
problemer, når den globale dagsorden sættes af regeringer og
multinationale selskaber? Dét blev diskuteret på et velbesøgt debatmøde
i onsdags.” Reportagen var illustreret af et stort farvefoto af panelet
i aktion. I begge blades dækning nævnes bogen Spindoktor.
**
3/6 – 13/6 2002: Kronprins Frederik udskyder forlovelse
så fremtidsroman kommer til at passe.
Kong Klak var en dansk høvding som forsøgte
at erobre den danske trone og blive konge. Ved at lade sig døbe og lave
en aftale med den mægtige kejser Ludvig den Fromme regnede han med at
få støtte sydfra. Denne aftale blev hugget i en sten: Blandt
runeforskere kendt som Kong Klaks sten fra 826. Men han blev allerede
året efter, i 827, endeligt forjaget af sin rival, kong Horik.
Alt dette foregik for mange år siden og
indgår i Arne Ossians roman Kong
Klaks sten som udkom i 1998. Handlingen i romanen foregår i
disse dage: d. 3/6 – 13/6 2002 – med bl.a. en helt uforlovet kronprins
Frederik blandt aktørerne. Her fra netstedet skal lyde en tak til
kronprinsen fordi han ventede med at forlove sig indtil disse dage er
overstået. Læs
mere om bogens datoer i en aldrig tidligere offentliggjort intern
oversigt over bogens indhold.
**
8/6 02: Medvirker i program på P1 om
spindoktorer, medierådgivere og de etiske implikationer af en
politikers forhold til
offentligheden. Programmet sendes d. 8/6 kl.
10.10 og genudsendes 11/6 kl. 21.10. Det er produceret af Kristian Ruby.
**
16/5 02: Klumme i Magisterbladet
nr. 9, 2002: Når man er sammen med ambitiøse folk der har
kreativt arbejde, er det påfaldende så ofte man hører dem rakke ned på
andre med samme kreative arbejde. Det kan være forskere, kunstnere
eller journalister. Hvis det er folk som arbejder med sproget til
daglig, kan denne nedrakning være yderst raffineret og måske kun til at
få øje på for kendere. […]
I samme nummer af Magisterbladet bringes min
indsigelse mod brugen af citatet fra Spindoktor, se nedenfor under d.
2/5 02. Redaktionen beklager fejlen. Jeg har e-brevvekslet med
journalisten som lavede det i øvrigt meget interessante interview med
Billy Adamsen. Alt er forstået og tilgivet på alle sider.
**
4/5 02: Udtalelser til Artikel i Kristeligt
Dagblad ”Folkekirken får spindoktorer. Biskopper og menighedsråd
opruster for at komme i medierne”. Artiklen er skrevet af Dorte Ibsen
Boddum. Det fremgår bl.a. at biskopperne i Roskilde, Århus, Viborg og
Aalborg har mediefolk ansat, og i foråret har en række sogne i Bramsnæs
Kommune på Sjælland som de første nu også ansat en fælles
PR-medarbejder.
**
2/5 02: I et interview i Magisterbladet nr.
8, 2. maj 2002, med Poul Nyrup Rasmussens spindoktor gennem 6 år, Billy
Adamsen, tages der afsæt i et påstået citat fra bogen Spindoktor.
Citatets indhold betegnes som ”vrøvl” (s. 22). Men citatet er ikke
korrekt. Det er ikke særligt heldigt, for resultatet er at det fremstår
som om forfatteren til Spindoktor mener det stik modsatte af hvad han
mener.
Citatstedet
lyder således i bogen (s. 106): ”Hvis man derfor har den opfattelse at
en spindoktor også løbende skal råde ledelsen angående indholdet
af de udspil der foretages – som hos Blair og Clinton – så findes de,
if. disse undersøgelser, ikke her i landet. Endnu.”
I
citatet i Magisterbladet er udeladt det der her er markeret med fed
skrift. Det som i Spindoktor er del af et referat af en undersøgelse
som er beskrevet i Pedersen & Kjær m.fl. Politisk
journalistik (2000), fremstår i citatet ikke som et referat,
men som min holdning. Det er groft misvisende, for at udtrykke det
mildt. Holdningen i Spindoktor fremgår et par sider længere fremme i
bogen hvor der står følgende: ”Det er ikke desto mindre min vurdering
at der er en klar tendens til at danske partiledelser og toppolitikere
arbejder stadig mere tæt sammen med politisk kreative medierådgivere.
Udviklingen går så hurtigt at Pedersen & Kjærs undersøgelse fra
sommeren og efteråret 98 allerede i et vist omfang er forældet.” (s.
108).
Denne
vurdering bekræftes tilfulde af interviewet med Billy Adamsen. Derfor
er det ekstra ærgerligt for mig urigtigt at blive tillagt det modsatte
synspunkt.
|
**
Mandag d. 22/4 02: På tv-kanalen dk4
bringes kl. 22.15 et debatprogram med Birthe Rønn Hornbech (V) og mig.
Programmet vil blive bragt flere gange på kanalen i den kommende tid.
Programmet indgår i en ny politisk magasinserie med titlen ”Politisk
Dimension”. Det giver plads til politisk debat af mere principiel
karakter og varer 50 minutter. Medvirkende i hvert program er to
gæster, hovedsageligt folkevalgte, samt dk4’s politiske redaktør, Jesper Beinov,
som er vært på programmet.
Vores emne var ”Spindoktorer i dansk
politik”. Andre debatemner i første halvår af 2002 er ”Danmark og
globaliseringen”, ”Kristendom og politik”, ”Fremtiden for
centrum-venstre” og ”Danmark og EU”.
**
Mandag d. 22/4 02: Foredrag ”Helte og skurke
– roller i den politiske kommunikation – med udgangspunkt i Farum-sagen
og Brixtofte-figuren” i foreningen Unge Kommunikatører. Foredraget
søgte bl.a. at kaste lys over disse spørgsmål: Hvilke strategier har de
implicerede parter valgt? Har de været hensigtsmæssige? Hvad – eller
hvor meget – kunne de have gjort anderledes? Hvor meget kan man
”kommunikere sig ud af”, hvis fakta viser noget andet?
Unge
Kommunikatører er et forum for studerende og yngre kandidater
inden for kommunikation og public relations. Foreningen er en
studenterforening under Dansk Kommunikationsforening.
**
18/4 02: Foredrag ”Spindoktori og mediernes
rolle for den politiske dagsorden” i Frit Forum København. Frit Forum
er en forening for unge socialdemokrater på videregående uddannelser.
Oplægget indgår i en temarække med bidrag bl.a. fra Karen Jespersen,
Erik Meier Carlsen, Nina Smith (forskningsleder på Handelshøjskolen i
Århus, tidligere økonomisk vismand) og Poul Nyrup Rasmussen. Læs en
redigeret udgave af foredraget her.
**
18/4 02: Klumme i Magisterbladet
nr. 7, 2002: Én af de største forskelle mellem at gå på et
universitet og at have et job bagefter, er at jobbet stiller langt
større krav til effektiv mundtlig kommunikation end universitetet gør.
På jobbet repræsenterer man med hele sin person sit fag over for andre
faggrupper. Man går fra en universitær skriftkultur til en mundtlig
kultur der kræver talerens person med hud og hår. […]
**
4/4 02: Oplæg i på kursus i forbindelse med
årsmøde i Foreningen af Lærere i Samfundsfag ved Handelsskolerne.
Kursustema: Danskernes værdier – valgkampe – iscenesættelse. Oplæggets
emne: Spindoktorers betydning for valgkampen og valgresultatet. Andre
oplægsholdere: Erik Meier Carlsen (BT), Henrik Qvortrup
(spindoktor og journalist m.m.), og Henning Olsson (TVA).
**
13/3 02: Gæsteforelæsning på
Biblioteksskolen, København. Emne: ”Politisk kommunikation – teori og
praksis”. Der blev transmitteret direkte via link til afdelingen i
Ålborg.
**
11/3 02: Oplæg i Dansk Journalistforbund,
Kommunikationsgruppen, om ”Argumentation der virker”. Oplægget holdtes
i forbindelse med generalforsamlingen.
**
Februar 01: Artikel i Frit Forum som er
medlemsblad for foreningen Socialdemokratiske Studerende og udkommer i
1500 eksemplarer 4 gange årligt i A4-format. Artiklen bringes i
rubrikken ”Gæstepen” og har titlen ”Papirflyveren
som gik i spin. Om mediernes og rådgivernes rolle i valgkampen nov. 2001.”
Titlen referer til episoden i Valbyhallen hvor Nyrup rev sider ud af
Foghs bog om minimalstaten. Artiklen har denne underrubrik: ”Ifølge Klaus Kjøller
var der i valgkampen stor forskel på Socialdemokratiet og Venstre i
forhold til deres brug af medier og rådgivere. Medierne har i dag
overtaget en del magt fra politikerne, hvilket Venstre var bedre til at
håndtere og udnytte end Socialdemokratiet.”
**
27/2 02: Foredrag ”Hemmeligheder i
hverdagen, på arbejdet og i organisationen” på Danmarks Tekniske
Universitet i Café Sigurd. Arrangør: de studerendes kulturudvalg.
Foredraget indgik i en serie som i øvrigt omfattede Peter Westergaard:
”Wittgensteins hemmelige dagbøger” og Tage Baumann ”Echelon –
overvågningens hemmelighed”.
**
22/2 02: Dagbladet BT’s Magasin rummer
artiklen ”Fyrstens fald” af Simon Riedel med en række fyldige
udtalelser fra vores telefonsamtale. Emnet er Peter Brixtofte;
vinklingen er Macchiavelli.
**
14/2 02: Klumme i Magisterbladet
nr. 3, 2002: Man skal kende Gud og hvermand for virkelig at
blive til noget. Det er det bedste råd man kan give til unge magistre
på vej frem: Skab dig et netværk.
**
31/1 02: Bedømmes kvalificeret til
professorat i Dansk sprog og medievidenskab. Stillingen var slået op
ved Roskilde Universitetscenter. I bedømmelsesudvalget sad
professorerne Lars Heltoft, Kim Schrøder og Frans Gregersen.
**
Januar 02: Anmeldelse af Spindoktor
i gymnasielærernes foreningsblad Gymnasieskolen nr. 2, 2002. Anmelder:
Benny Jacobsen. Bogen anmeldes sammen med Ralf Pittelkows Det
personlige samfund som også kom i foråret 2001.
Det
hedder bl.a. ”[Kjøller] har en flydende pen og skriver i det hele taget
meget underholdende. Der er elementer af fiktion, der er råd til
kommende spindoktorer – spindoktorens grønspættebog, og endelig er der
en række gode eksempler på, hvad spindoktorer har gjort – og kunne have
gjort. […] Kjøller er god til at fremdrage eksempler, men man savner en
mere politologisk tilgangsvinkel, der kunne analysere, hvorfor vi er
vidne til fænomenet, og hvor det fører os hen, alt set i lyset af de
nye vilkår, politikken fungerer under, således som Pittelkow så
grundigt har analyseret.”
Min
kommentar: Spindoktorerne er perspektiveret historisk og som politisk
kommunikativt fænomen i bogens kapitel 14. Og hele bogen er jo
fremtidsorienteret, handler altså netop om hvor det fører os hen. Så
jeg må nok indrømme at jeg ikke helt fatter hvad det er der mangler.
Men jeg er glad for at være behandlet i mine dansklærerkollegers blad,
og for den venlige anmeldelse.
|
**
Januar 02: Artikel i Dansklærerforeningens
Fællesskrift ”Sprog om sprog om sprog” (!). Artiklen er placeret som
nr. 2 i temanummeret og dens titel er ”Sprogkode
tilintetgør angribende snedker. Og andre eksempler på sprog som
magtmiddel som leder frem til et forslag til undervisningspraksis som
skal sætte eleverne mest muligt i stand til at bestemme over deres
sprog”. Skriftet redigeres af Dorthe Eriksen, Johnny
Eskildsen, Lisbeth Nyborg, Lis Svendsen og Thorkild Ruby. Det udkommer
i 15.000 eksemplarer og sendes til dansklærere i folkeskole og på
ungdomsuddannelser (gym, HF osv.) og seminarier.
Det er et temanummer som handler om
indholdet af undervisningen i dansk sprog. Det rummer også artikler – i
den her nævnte rækkefølge -- af Peter Harder (professor ved Engelsk
Institut, Københavns Universitet), Lene Herholdt Poulsen (cand.pæd.,
konsulent), Linda Breum Andersen (folkeskolelærer), Michael Jensen
(lektor i dansk, Jelling Seminarium) & Uffe Ladegaard (lektor i
dansk og dansk som andetsprog, Jelling Seminarium), Peter Lykke-Olesen
(souschef på Peter Sabroe Seminariet), Henrik Møller (lektor
ved N.Zahles Seminarium), Jørn Lund (fhv. professor i
dansk sprog, chefredaktør af Gyldendals Nationalleksikon).
**
December 01: Artikel i HSD, foreningsblad
for Dansklærerforeningens Handelsskolesektion som udkommer 4 gange
årligt. Oplagstal uoplyst, ISBN 87-90242-32-7. Det er et temanummer om
sprog. Artiklen har titlen ”Hvad den
irske ko kunne fortælle. Danskundervisningen mellem poesiens blå øjne
og demokratiets blå briller”. Af andre bidragydere kan nævnes
Per Aage Brandt og Lise Lotte Frederiksen.
**
20/12 01: Klumme i Magisterbladet
nr. 23, 2001: Det skal op. Det skal ned. Det er komplet
overflødigt og besværligt. Sprællemænd, kravlenisser, englespil,
klokker og guirlander. Kort sagt: julepynt. Objektivt set en komplet
tåbelig foreteelse uden påviseligt udbytte. …
**
18/12 01: Erfarer via forlaget at Spindoktor
er anmeldt i SLAGMARK nr. 33,
2001. Tidsskrift for idéhistorie. Slagmark rapporterer fra og bidrager
til aktuelle og specielle diskussioner inden for kultur, videnskab og
filosofi. Udkommer vist 4 gange årligt med basis på Århus Universitet.
Anmelderen er Henrik Borup Nielsen.
Anmeldelsen
har overskriften Til rekonstruktion af den machiavelllistiske
snusfornuft.
Det
hedder bl.a. ”Kjøller er ikke ude på kynisk at nedgøre de demokratiske
idealer. Han vælger blot at fokusere på det felt, hvor det
parlamentariske sytstem forandrer sig med størst hastighed, og hvor
dets problemer derfor tydeligst kommer til udtryk, nemlig i
kommunikationen mellem politikere og befolkning.” og ”For at disse
forbrugere [borgerne] ikke skal være helt ”lost” i al markedsgøglet,
sætter han sig for at blotlægge ”konkurrencebetingelserne” for dem. Det
er der kommet en underholdende bog ud af, som samtidig vil være håndbog
for såvel spindoktorer og politikere som ”forbrugere”.
”Bogens
første hovedafsnit med eksempler og analyser er det mest vellykkede.”
”I andet hovedafsnit kondenseres disse erfaringer i en række
perspektiver, regler og råd. Mange af pointerne forekommer trivielle,
men den systematiske opstilling gør alligevel bogen til et interessant
studie i, hvordan en machiavillistisk logik stadig sætter sig igennem i
et samfund, der har været i stand til at udrydde politisk vold. Her kan
en idéhistoriker finde materiale for et sammenlignende studie, der
rækker ud over de sædvanlige kyniske betragtninger om det politiske
spils amoral og intet nyt under solen.”
|
**
23/11 01: Deltager i panelet på
Miljøstyrelsens konference ”Generationsmålet – Hvordan når vi det?” i
Eigtveds Pakhus. Mit indlæg handler om information ud fra spørgsmålet:
Hvordan skaffer vi bedst en folkelig opbakning til at nå
generationsmålet, og er den overhovedet mulig? Vi slutter med debat.
Ordstyrer: Steen Gade, direktør i styrelsen.
**
Uge 46 (12-18/11) 01: En hel del
medieoptræden og –citater i forbindelse med valget. Nok med fredag d.
16. som mest intens med radio: P1, P3, Radioavisen, ”Radionyhederne” og
”Netavisen”, TV-Avis og diverse dagblade. Har også oplevet i mange
medier at man gør opmærksom på at jeg har skrevet Spindoktor.
Til toppen af
denne side.
©
klaus@kjoeller.dk
|