senest opdateret 14-12-2020 11:53:37

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

Seneste nyt

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

 2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

 

Listen omfatter kun offentlige eller så godt som offentlige arrangementer og ytringer. Af medietilsynekomster bringes kun lidt større eller særligt tankevækkende ting.

Af planlagte eller aftalte fremtidige ting bringes stort set intet – af hensyn til faren for hybris. Eksterne links kan være blevet inaktive.

Senest opdateret d. 14-12-2020 11:53:37. ”Seneste nyt”-filen længst til venstre i menuen opdateres – hvis der er sket noget – normalt én gang om ugen, lørdag - søndag.

 

 

Seneste nyt 2009

Særligt at bemærke

 

30.04.2009: Sidste dag som studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Læs min spritfriske statusopgørelse bl.a.  over de to kræfter som trækker i hver sin retning: Det kreative (som viger) og det bureaukratiske (som vokser).

 

Dec. 2009: Indgår forlagsaftale om udgivelse af Sprogets Vej til Sindets Fred, 2. reviderede vej, nu med Dit og Dat

 

 

 

26.12.2009

Ugens Opinion i Berlingske Tidende med titlen: ”Når bevidsthedsbomben eksploderer”. Underrubrik: ”Demonstrationer som dem vi så under COP15 når sjældent deres erklærede mål. Men de skaber altid de billeder i TV, som det hele drejer sig om.”

18.12.2009

Interview i Frederiksborg Amtsavis i anledning af afslutningen på en injuriesag mellem en politiker og en tidligere borgmester i Allerød Kommune. Det var dagens forsidehistorie med overskriften: Hårde ord holder folk fra politik. Blev også bragt bl.a. i Sn.dk, Lorry.dk, Dagbladet Køge og Ritzaus Bureau (citathistorie).

Dec. 2009

Aftale om bogudgivelse: Forlagsaftale om udgivelse af Sprogets Vej til Sindets Fred, 2. reviderede vej, nu med Dit og Dat. Aftalen er indgået med Forlaget Sohn.

Bog på vej

Forlagsaftale om udgivelse af Sprogets Vej til Sindets Fred, 2. reviderede vej, nu med Dit og Dat (arbejdstitel). Aftalen er indgået med Forlaget Sohn.


Alle nikker når man siger at sproget er en enestående opfindelse. Men hva’ så? Sprogets revolutionerende muligheder er for mange bare ordgas uden euforiserende virkning.

Men den tid er forbi nu. Nu kan enhver tage Sprogets Vej til Sindets Fred. Denne bog er for sproget hvad computerchippen er for tallene: Den geniale dims som giver oldgamle tegn styrke til at gennembryde alle mure som i øjeblikket begrænser menneskehedens eksistens.

Sprogets Vej begyndte som en sprog- og kommunikationsforskers formidlende satire over bureaukratsprogets evne til at udglatte alt og pakke det ind, samtidig med at bureaukraten – selv under kaotiske forhold -- fremtræder alvidende og almægtig og altid spiller sorteper videre. Siden denne spæde, satiriske begyndelse er Sprogets Vej vokset til et altomfattende opbyggeligt tankesæt som nu bærer frugt hos vandrere på Sprogets Vej verden over

Sprogets Vej fører til ro, overblik, fred i sindet og livets mening ved systematisk og målrettet at anvende nogle enkle, sproglige teknikker. Du kan gå vejen alene, eller vandre med andre i et af de mange tusinde vandrelaug på Sprogets Vej.

---
Ovenstående er min bagsidetekst til manus. Det er et vigtigt arbejdsredskab i processen. Det er bogens strategipapir mens skriveprocessen står på.

 

16.12.2009

Kronik i Berlingske Tidende: Klima som kult. Læs manus på Kjoeller.dk>>

Direkte interview i P1 Formiddag med Poul Friis, 9.09 – 10. Anledningen var en Gallup-undersøgelse som gratisavisen Urban havde fået lavet. Den viste at 60 % af vælgerne mente at den politiske tone var blevet for hård igennem de seneste ti år (”00-erne”). Der blev også i udsendelsen refereret til kronikken i Jyllands-Posten 15.12.2009. Hør udsendelsen >>

15.12.2009

Kronik i Jyllands-Posten: Sarah Lund som studievært? Læs manus på Kjoeller.dk

16.11.2009

Ekspertvurdering i DR Update af valget af den skarpe BBC-interviewer Stephen Sackur (på programmet HardTalk) som studievært ved den afsluttende paneldebat på Klimatopmødet i København i december.

13.11.2009

Interviewet i Jp.dk d. 12.11. bringes (let forkortet) i Danske Kommuner Online.

12.11.2009

Interview i Jp.dk (Jyllands-Posten) med vurdering af betydningen af at lokale byrådskandidater lader sig hjælpe af kendte landspolitiske slægtninge i den lokale kampagne.

05.11.2009

Ekspertbedømmelser i metroXpress af diverse plakater ved kommunalvalget.

03.11.2009

Interview i Lixen, som er blad for de journaliststuderende på Syddansk Universitet (sendes rundt i journalistverdenen). Handlede om brug af teknikker fra bogen ”Manipulation – en håndbog” når man skal interviewe. Interviewer: Sofie Bak Thorup.

29.10.2009

Direkte interview i DR P3 med karakteristik og ekspertvurdering af valgplakater. Interviewet foregik på Rådhusvej i Allerød i myldretiden.

Interview i metroXpress med vurdering af PET-chefens kommunikation. Overskrift: ”Jakob Scharf udstråling som en præmiejurist”.

24.10.2009

Sidder i panelet ved Future Generation Klima Camp 23.-24. oktober, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Andre paneldeltagere var prorektor Lykke Friis, KU, Managing Director Søren Badstue, Smart Parts Nordic, projektleder Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening, redaktør Michael Rothenborg, Politiken.

18.10.2009

Interview i Fyens Stiftstidende med overskriften: ”De bedst organiserede vinder dagsordenen”. Underrubrik: ”Lokale lobbyister: Eksperter slår fast, at er man ikke velorganiseret, vinder man ikke politikernes bevågenhed. Kommunalreform går det sværere for de uorganiserede at blive hørt.” Henvisning til bogen ”Netværk på godt og ondt”.

09.10.2009

Foredrag ved Kulturnatten på KUA, se nedenfor (08.10.2009)

08.10.2009

Interview i Politiken i forbindelse med foromtale af foredrag ved Kulturnatten 09.10.2009 på Københavns Universitet Amager. Foredragets titel var ”Lig på bordet – direkte på forsiden”.

07.10.2009

Interview i Ekstra Bladet med æstetisk vurdering af de kongeliges optræden ved Folketingets åbning.

06.10.2009

Direkte interview i DR TV’s Aftenshowet kl. 19 om Talk Show-vært David Letterman’s håndtering af et forsøg på at afpressse ham for 10 mio. kr. på grundlag af sex med en række af hans kvindelige medarbejdere.

01.10.2009

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø med titlen ”Opråb til alle mobbere”. Læs manus her >>

28.09.2009

Pointer fra interviewet i Ekstra Bladet d. 21.09.2009 bringes i Fyens Stiftstidende.

25.09.2009

Ekspertudtalelser til Politiken – også om kronprins Frederiks video.

24.09.2009

Ekspertudtalelser til metroXpress med vurdering af kronprins Frederiks video på YouTube. Bragtes i en lang række medier, bl.a. Jp.dk, TV 2 Nyhederne, Politiken.dk, Ritzaus Bureau, Lorry.dk.

23.09.2009

Interview i Århus Stiftstidende med kommentar til en lokal plattenslagers bedrifter. Reference til bogen Manipulation – en håndbog.

21.09.2009

Interview i Ekstra Bladet med vurdering af og råd til kronprinseparret i forbindelse med deres optræden ved uddeling af deres kulturpris 2009 i DR Byens koncerthus.

18.09.2009

Ekspertudtalse til Ekstra Bladet med vurdering af Line Baun Danielsens muligheder for comeback til skærmen ved deltagelse i ”Vild med dans”. Også bragt i andre medier.

04.09.2009

Ekspertudtalelser til Ritzaus Bureau med vurdering af regeringens udspil som skal skaffe flere praktikpladser. Bragtes i en lang række medier.

03.09.2009

Direkte interview i P1 Morgen kl. 7.30 med udgangspunkt i kronikken d. 2. september.

Synspunkter og citater fra kronikken i 180grader.dk, Helsingør Dagblad, Fyens Stiftstidende og i dagbladet Politiken i rubrikken ”Godt sagt” ved Lars Trier Mogensen.

02.09.2009

Kronik i Berlingske Tidende: ”Hvide løgne i politik. Mange tror, at Helle Thorning-Schmidt er færdig, hvis hun ikke holder sit løfte til vælgerne om, at det fælles S-SF-udspil ikke er til at rokke. Men virkeligheden i form af eksempler med Fogh, Ammitzbøll og J.O. Krag viser en farbar vej ud af løftebrud.”

Læs manus på Kjoeller.dk

28.08.2009

Interview i DR P1 Sproglaboratoriet om politisk sprog. Sendes også søndag d. 30.08.2009.

23.08.2009

Interview i Århus Stiftstidende med bud på forklaring af ringe effekt af kommunens kampagne for en renere by.

21.08.2009

Replik pr. telefon i TV2 Lorry kl. 19 i anledning af at borgmesteren på Frederiksberg anbefalede kommunens virksomheder at annoncere i et medium som ville lave temanummer om kommunens erhvervsliv.

17.08.2009

Ekspertudtalelser til Ugebrevet A4 om netværksarbejde i forbindelse med jobbesættelser og andet. Udtalelserne bruges delvis også samme dag i Politiken.dk’s stærkt forkortede udgave af artiklen i Ugebrevet A4.

14.08.2009

Ekspertudtalelser til dagbladet Information med vurdering af (elementer i) de afviste irakiske asylansøgeres aktion i Brorsonkirken.

28.07.2009

Debatterer på P1 Formiddag i  ”Sommerdebatten”, kl. 9.07–10, med professor i filosofi ved KU, Vincent Hendricks, om debat og argumentation i demokratiet, bl.a. med udgangspunkt i rigsrevisorernes rapport i juni om den tidligere sundhedsministerers håndtering af aftalen med privathospitalerne. Tilrettelægger og ordstyrer: Thomas Kofoed Poulsen.

Ekspertudtalelser pr. telefon i TV2 Lorry kl. 19.30 med vurdering af betydningen af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondams tilbagebetaling af deltagergebyret i godgørende cykeltur til Paris. I første omgang var det Københavns Kommune der havde betalt det.

27.07.2009

Vurdering i B.T. af biskoppens tale ved prinsedåben.

Vurdering i Ekstra Bladet af betydningen af at der var forholdsvis færre tilskuere til dåben end ved tidligere, lignende kongelige begivenheder.

Ekspertudtalelser til EkstraBladet.dk (via nyhedsbureauet Onside) med vurdering af boldklubben Brøndbys håndtering af pressen i forbindelse med den overraskende fyring af en direktør.

26.07.2009

Ekspertudtalelser til Ekstra Bladet om kongehusets aflysning af pressemøde i Caix. Udtalelsen citeres i Midtjyllands Avis d. 27.07.2009.

25.07.2009

Ekspertudtalelser til B.T. om kongehusets aflysning af pressemøde i Caix.

Citater fra udtalelser i B.T. og i TV 2 Nyhederne i Radioavisen morgen og formiddag.

24.07.2009

Kronik i Berlingske Tidende: Den sidste ideologikritiker. Rygterne om ideologikritikkens død på universitetet er stærkt overdrevne. En personlig beretning >>. Læs manus på Kjoeller.dk

Direkte interview i TV 2 Nyhederne kl. 19 med ekspertvurdering af kongehusets beslutning om at aflyse det årlige pressemøde på Caix.

04.07.2009

Citeres i Jyllands-Postens kronik for udtalelserne om Stein Baggers muligheder som tv-vært. Kronikkens forfatter: Gunner Lind Haase Svendsen, lektor på Syddansk Universitet. Titel: Forbrydere bliver i helterolle.

28.06.2009

Udtalelser til Ekstra Bladet med kommentarer og råd til kronprinsen og kronprinsessen på foranledning af deres tur til Grønland som bl.a. bød på mange kram af børn.

21.06.2009

Udtalelser til Ekstra Bladet, bl.a. med råd om pressehåndtering til kongehuset.

18.06.2009

Reference i bagsiderubrikken i Ekstra Bladet, ”Vrisne gamle mænd”, til min udtalelse om Stein Baggers muligheder som studievært. Denne dags vrisne, gamle mand var Lasse Jensen, bl.a. redaktør for det ugentlige mediemagasin, ”Mennesker og medier”, på DR P1.

14.06.2009

Citeres i Politiken for udtalelse til MetroXpress i ugens løb om Stein Baggers muligheder som tv-vært.

13.06.2009

Kronik i Berlingske Tidende. Titel: Manipulatoren der sejrede ad helved’ til. Med underrubrikken: Stein Bagger-sagen er på mange måder enestående: juridisk og i antal millioner der er svindlet for. Men også som manipulation bryder den grænser ved at kombinere mange midler og ved løgnens størrelse. Læs kronikken >> Læs manus på Kjoeller.dk

12.06.2009

Bagger-udtalelserne citeres i Mediawatch.dk og Politiken.dk. Vurderingen af hans gode muligheder som tv-vært afvises af tv-redaktører med henvisning til manglende troværdighed.

11.06.2009

Interview i TV 2 Nyhederne kl. 22 om Stein Bagger-sagen.

Ekspertudtalelser til MetroXpress om samme sag. Én af udtalelserne blev citeret af Kurt Strand i DR TV Deadline.

06.06.2009

Kronik med titlen ’Kommentatorpartiet’ i Berlingske Tidende. >> Kravene til alle kommentatorer om underholdning og kreativitet giver de politiske kommentatorers forenede politiske parti stor betydning. Læs manus på Kjoeller.dk.

04.06.2009

Udtalelser til Det humanistiske Fakultets blad, Humanist, i min egenskab af medlem af Formidlingsudvalget. Udtalelserne handlede om den netop overståede uddelingsrunde af bevillinger til formidlingsprojekter.

02.06.2009

Ekspertinterview i Erhvervsbladet om værdien af netværk ved salgsarbejde. Bl.a. med citat af ’Grundloven for netværk’ med henvisning til bogen Netværk på godt og ondt.

30.05.2009

Interview i DR P1 Debat om ugens samråd med Birthe Rønn Hornbech i Integrationsudvalget. Anledningen var nogle skarpe udtalelser af Rønn.

25.05.2009

Ekspertudtalelser til Nordjyske Stiftstidende om at bruge EU-parlamentsvalget som platform for politisk comeback.

Maj 2009

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø med titlen ”Gør som kongehuset”. Læs manus her >>

01.05.2009

Direkte interview i DR P1 Orientering i forbindelse med svineinfluenza, influenza A eller H1N1 og kommunikationen omkring den. [Sundhedsstyrelsens pressemøde kl. 16 samme dag i anledning af det første konstaterede danske tilfælde fik redaktør og interviewer Poul Birch Eriksen til at erstatte det oprindelige optagne interview med et direkte].

30.04.2009

Sidste dag som studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Fratrædelsen sker i overensstemmelse med den 2-årige aftale ansættelsen byggede på. Ansættelsen har strakt sig over i alt 2 år og 1 uge. Jeg fortsætter som lektor. Erfaringer fra studieledertiden foreligger bl.a. i form af kommentaren: Diagnose af og visioner for universitetet >>

Læs mere i Studielederens hjørne >>

15.04.2009

Vurderende ekspertudtalelse på Dr.dk i anledning af Lars Løkkes brug af udtrykket ’varme hænder’ i åbningstalen.

04.04.2009

Kommentarer og gode råd til diverse medier i anledning af at Lars Løkke Rasmussen måske skal være statsminister. Bl.a. Newspaq og Avisen.dk.

27.03.2009

Ekspertudtalelser i forbindelse med at Frank Jensen skal være Socialdemokraternes spidskandidat ved kommunalvalget i København. I en lang række medier, bl.a. Avisen.dk, MetroXpress, Newspaq.

17.03.2009

Ekspertudtalelser i DR Radioavisen kl. 12 i forbindelse med en artikel i Magasinet Arbejdsmiljø hvor jeg også havde udtalt mig. Indslaget blev optaget i Københavns Lufthavn, den internationale afgangshal. Ikke sendt direkte, men klippet til 2-3 minutter. Temaet var udseendets betydning for at kunne bestride forskellige job.

16.03 2009

Interview i Computerworld: ’Sådan overbeviser du din chef’. Der henvises klart til Manipulation. En håndbog. Læs artiklen i netudgaven >>

15.03.2009

Ekspertvurdering til B.T. om X-factorens styrke hos forsvarsminister Søren Gade og skatteminister Kristian Jensen. Anledningen var Foghs forventede afgang som gjorde det nødvendigt at finde en næstformand i Venstre når Lars Løkke skal være formand. Jeg gav Gade 5 og Kristian Jensen 3 stjerner.

14.03.2009

Citat fra kronikken 13.03.2009 i Berlingske i Kristeligt Dagblad.

13.03.2009

Kronik i Berlingske Tidende: Bander begynder i familien. Familien er hellig, og sådan skal det være i et demokrati. Men familien fungerer på mange måder som en hjernevaskende sekt. På godt og ondt. Børneinstitutioner og skoler spiller altid andenviolin. Læs kronikken her >>. Se manus på Kjoeller.dk >>.

05.03.2009

Ekspertinterview i B.T. med vurdering af den verbale bandekrig på internetportalen Facebook.

03.03.2009

Ekspertudtalelser til Dagbladenes Bureau i anledning af at møbelvarehuset Ikea har 40 års jubilæum i marts. Artiklen rummer også et kort resumé af den internationale medieinteresse omkring mine vurderende udtalelser for ca. et år siden om Ikeas nedgørende brug af danske bynavne til mere inferiøre boligobjekter og af svenske til det finere. Artiklen fra Dagbladenes Bureau bringes i de næste dage også (eventuelt forkortet) i Fyens Stiftstidende, Frederiksborg Amtsavis, Skive Folkeblad, Dagbladet Køge/ Ringsted/ Roskilde, Nordjyske Stiftstidende, Midtjyllands Avis.

11.02.2009

Ekspertudtalelser til Politiken.dk. Overskrift: ”Ekspert: Spindoktor blev Khaders støttepædagog”. Anledningen var Guldbrandsens dokumentarfilm ’Dagbog fra midten’ som gik bag kulisserne på partiet Ny Alliance, herunder behandlede samspillet mellem politiker og spindoktor.

10.02.2009

Ekspertudtalelser til B.T. i anledning af statsministerfruens nedtonede udtalelser om finanskrisen. Udtalelserne også bragt i Lorry.dk og TV2.dk samme dag. Og i JydskeVestkysten d. 11.02.2009.

08.02.2009

Interview i Søndagsavisen om ledelse med humor. Overskrift: ”Grå er nu sådan en festlig farve”. Interviewer: Rikke Danielsen.

22.01.2009

Ekspertudtalelser til Avisen.dk, dk.MSN.com og Newspaq med vurdering af den tekniske udførelse af præsident Obamas edsaflæggelse.

Januar 2009

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø: ’Reform = en beordret intern krise’. Manus på Kjoeller.dk >>

16.-18.01.2009

Ekspertinterview i Søndagsavisen til artiklen ’Humor hitter i jobannoncer’. Interviewer: Rikke Danielsen.

03.01.2009

I Berlingske Tidendes rubrik Groft sagt benytter Claes Kastholm Hansen min kronik d. 29.12.2008 som anledning til at udforme en Parkinson-inspireret lov om litteratur om ledelse: ”Kun mennesker, der ingen ledelseserfaring har, skriver bøger og kommentarer om ledelse i erhvervslivet.” Han bringer et stykke fra kronikken: ”[Bagger-sagen viser] hvilken afgørende rolle illusioner, drømme og ønsketænkning spiller i erhvervslivet”. Og han spørger mig direkte om jeg mon har tjekket med en lang række fremtrædende danske erhvervsledere. Læs mit svar her >>

 

 

 

 

Øverst i dokumentet