senest opdateret 17-12-2020 13:37:54

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

Seneste nyt

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

 2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

 

Listen omfatter kun offentlige eller så godt som offentlige arrangementer og ytringer. Af medietilsynekomster bringes kun lidt større eller særligt tankevækkende ting.

Af planlagte eller aftalte fremtidige ting bringes stort set intet – af hensyn til faren for hybris. Eksterne links kan være blevet inaktive.

Senest opdateret d. 17-12-2020 13:37:54. ”Seneste nyt”-filen længst til venstre i menuen opdateres – hvis der er sket noget – normalt én gang om ugen, lørdag - søndag.

 

 

Seneste nyt 2012

Særligt at bemærke

 

30.10.2012: Bladet Forskerforum udnævner mig til at være den universitetsansatte forsker i landet som tjener næstflest bibliotekspenge.

 

Normalt bringes der flere gange om ugen korte, skarpe kommentarer i Berlingskes rubrik ”Groft sagt”. De opregnes ikke på listen nedenfor. Se dem her

 

 

01.12.2012

Udtalelser til Berlingske med vurdering af den offentlige debats rolle i den politiske beslutningsproces. Artiklen hedder ” Rødglødende debat i Konsensusdanmark” og er skrevet af Esben Schjørring. Ud over min ringhed interviewes også Henrik Dahl, Claus Hjorth Frederiksen og Marianne Jelved. Citat fra artiklen i rammen nedenfor.

 

Ifølge KU-lektor og forfatter til bogen  Den  politiske  komedie,    Klaus  Kjøller,  er det også lidt af en illusion at tro, at vores debatter flytter noget.

»Det er enkelttilfælde – som fattig-Carina og dovne-Robert – der flytter noget politisk. Og det er ’ofre’ i medierne, der flytter noget og sætter gang i politikerne. Knivloven og palæstinenserloven er eksempel på det. Den mekanisme er meget stærkere end almindelig debat. Når fx regeringen alligevel ikke vil gennemføre kvindekvoter til bestyrelserne i danske virksomheder er årsagen nok, at det var en debat uden ofre – det er svært at fortælle en historie om, hvor forfærdeligt det går i erhvervslivet, fordi der kun sidder mænd i bestyrelsen,« siger  Kjøller og fortsætter: 

»Vi har en forestilling om, at debatten skulle give input til politikerne og politik skulle være en offensiv sport, hvor politikeren går foran på et eller andet området. Men realiteterne er stik modsatte. Vi har et system, hvor politikerne grundlæggende er reaktive. Politikerne reagerer på enkelthistorier, hvor man går ind og korrigerer for at forebygge at et eller andet sker igen. Eller også er det finanskrisen der tvinger os til reformer af velfærdsstaten, ikke debatten om det. Og det synes jeg faktisk er en god måde at føre politik på.«

 

 

28.11.2012

Udtalelser til Ugeskriftet.dk (Ugeskrift for Læger) med vurdering af spinkrigen mellem regionerne og lægerne i anledning af sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne.

19.11.2012

Vurdering i Herning Folkeblad af betydningen af, at TV 2 lader Liam O’Connor (”L.O.C.”) fortsætte som dommer i et højt profileret underholdningsprogram efter han har fået en voldsdom på 40 dages betinget fængsel. [samme artikel som var i Fyens Stiftstidende d. 15.11]

15.11.2012

Interview i DR P1 Business (v. Solveig Bjørnestad) om SAS’ sprogbrug i deres plandokumenter: vurdering og forklaring.

15.11.2012

Vurdering i Fyens Stiftstidende af betydningen af, at TV 2 lader Liam O’Connor (”L.O.C.”) fortsætte som dommer i et højt profileret underholdningsprogram efter han har fået en voldsdom på 40 dages betinget fængsel. Artiklens overskrift: ”Dømte kendisser på TV – nogle gange”, skrevet af Heidi Pedersen, Dagbladenes Bureau.

09.11.2012

Manipulation. En håndbog. 2- rev. udg. er nu udkommet i 6. oplag.

08.11.2012

Fyens Stiftstidende citerer (”Note”) fra Groft sagt’en Korrespondenternes fest” (04.11.): ”Politik, som ikke kan forklares for almindelige mennesker som en hårrejsende strid mellem to personer, er dødt stof.”

06.11.2012

Fyens Stiftstidende citerer (”Note”) fra Groft sagt’en ”Korrespondenternes fest” (04.11.): ”Det ville give meget mere mening at sende hele korrespondent-hæren til EU.”

05.11.2012

Direkte interview i flere omgange i DR P4 Formiddag om politisk sprogbrug. Bl.a. med aktuelle eksempler fra Thorning og Troels Lund Poulsen. Interviewer: Gitte Førby.

05.11.2012

Vurdering på TV2/Sporten Online af Bjarne Riis’ strategi i forbindelse med Tyler Hamiltons udtalelser om doping. Artiklens overskrift: ”To måneders tavshed: Skadeligt for Riis.”

01.11.2012

Udtalelser til magasinet Vores Børn med gode kommunikationsråd til småbørnsforældre i forbindelse med lægebesøg.

30.10.2012

FORSKERforum nævner i en artikel ”Sidegevinst på populærformidling” at jeg er den universitetsansatte forsker i landet som tjener næstflest bibliotekspenge. De mener kun jeg overgås marginalt af Karl Christian Lammers fra Saxo-instituttet. Dog anføres det fejlagtigt at jeg er ansat på Nordisk Forskningsinstitut. Mit institut hedder Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

29.10.2012

Fyens Stiftstidende citerer (”Note”) fra udtalelser til Ekstra Bladet d. 23.10.

23.10.2012

Udtalelser til Ekstra Bladet med vurdering af brugen af Clinton i den amerikanske præsidentvalgkamp. Og ikke-brugen af Bush.

18.10.2012

Udtalelser til TV2.dk med vurdering af reaktionen på den fynske skoleleders udtalelser om muslimske skoleelever.

Udtalelser til Lokalavisen.dk (Politikens lokalaviser) med bud på forklaring af den voldsomme reaktion på historien om Patrick Mtiliga som – ifølge træneren – nægtede at spille for Danmark da det gjaldt. Senere bragt i forskellige lokalaviser.

15.10.2012

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø: ”Ligegladhed”. Jeg giver min personlige stresshistorie fra deltagelse i universitetets administration.

Ligegladhed

15-10-2012: Det mest stressende for folk, der går ned med stress, er systemets ligegladhed med dem. Jeg giver min personlige stresshistorie fra universitetet i denne klumme i Magasinet Arbejdsmiljøs oktobernummer

Klummen begynder således:


Min personlige stresshistorie er vist meget almindelig. Da jeg havde været studieleder på universitetet i et årstid, kunne jeg ikke falde i søvn om natten. Jeg havde ondt i maven hver aften, når jeg skulle sove. Jeg begyndte at tage smertestillende håndkøbsmedicin hver aften. Så kunne jeg godt falde i søvn, men jeg vågnede stadig ved 4-tiden og lå og tænkte på alt det arbejde, jeg ikke havde nået.

Så gik jeg til lægen. Hun forklarede, at det med mavepinen var stress. Og at jeg måske burde overveje, om det var særligt smart, at jeg i en alder af 63 frivilligt havde påtaget mig et så stressende arbejde.

Jeg havde sagt ja til jobbet, fordi jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel for mit institut. Jeg havde nogle år tidligere været leder af instituttet i fem år. Her havde jeg både selv oplevet mange glæder i jobbet og mærket stor tilfredshed fra de ansatte på instituttet. Men jeg havde stadig nogle bøger jeg ville skrive, så jeg forlod jobbet og blev atter almindelig lektor.

Men jeg er svag, når der kommer nogen og antyder, at jeg kan gøre en forskel. Det smigrer mig. Så derfor lod jeg mig igen headhunte til bureaukratiet. Men bureaukratiet var løbet grassat, siden jeg sidst arbejdede i det. Og jeg overlevede kun, fordi jeg fik mavepine og derefter begyndte benhårdt at arbejde efter reglerne. På den måde slap jeg ud af jobbet uden varige mén efter yderligere et år.

Det mest rystende var systemets ligegladhed med, hvordan jeg og andre ansatte havde det med stress.


Læs resten af klummen

 

02.10.2012

Udtalelserne fra Berlingske d. 24.09. bringes i Randers Amtsavis og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

30.09.2012

Udtalelserne fra Berlingske d. 24.09. bringes i Århus Stiftstidende.

24.09.2012

Udtalelser til Berlingske (Politiko) med vurdering af SFs to formandskandidaters styrker og svagheder.

18.09.2012

Interview i Ekstra Bladet med vurdering af det britiske hertugpars håndtering af sagen om paparazzifotografierne af Kates bryster.

15.09.2012

Udtalelser til dagbladet Information med vurdering af Villy Søvndal i 2007 og i dag. Artiklen er skrevet af Malin Schmidt.

 

Citat fra Information:

Klaus Kjøller, kommunikationsforsker ved Københavns Universitet, skrev i 2007:

»Villy Søvndal har været en fantastik styrkelse af SF. Han er en fantastisk dygtig debattør.«

Fortryder du det, du sagde om ham dengang?

»Da jeg sagde det, var han stadig den, der satiriserede over den siddende VK-regering. Han sad med sin underspillede humor, den var hans virkemiddel, og jeg mener stadig, han er en fremragende debattør. Det, der er ændret, er jo partiets og dermed hans situation, og det, der gjorde det svært for ham, var det substantielle. På den måde blev han stækket som debattør. Også fordi han efter, at han kom i regering, blev presset i defensiven på grund af de valgløfter, som ikke blev til noget. «

Din analyse af Villy Søvndal i dag?

»Han har haft enormt svært ved at gå fra at være systemkritiker til at være 'the establishment'. Det har han ikke kunnet klare, man har taget den satiriske brod fra ham, for i det øjeblik, han sidder som minister, kan han ikke længere bruge det, som er hans styrke rent debatmæssigt. Han kom ind i en anden rolle, hvor der blev fokuseret på alle hans svagheder, han har skullet stå til regnskab. Men han har også kunnet holde sammen på partiet, og han har kunnet holde
SF i regering indtil nu, og det mener jeg ikke er nogen ringe præstation.«

13.09.2012

Direkte interview i DR P4 formiddag om undskyldninger i anledning af den britiske premierminister Camerons dybe beklagelse og undskyldning over politiets håndtering af en katastrofe i 1989, hvor 96 Liverpool-fans blev mast ihjel på Hillsborough Stadium.

08.09.2012

Kommentar i Berlingske: ”Vittigheden, som vi ikke fik”. Skrevet i anledning af Villy Søvndals annoncering af sit stop som formand fredag formiddag.

Kommentar i Berlingske om SFs kampform

08-09-2012: Vittigheden, som vi ikke fik, da Søvndal annoncerede sin afgang. Spørg ikke om, hvilken formand SF har brug for. Spørg om, hvilken formand for SF som Danmark har brug for. Svaret er overraskende.

Kommentaren begynder sådan:


Villy Søvndal er god til at tage tyren ved hornene, når han indleder et pressemøde. Han ved, at det ikke dur, at tale om vigtige ting, hvis alle sidder og tænker på noget helt andet. Derfor begyndte han sit pressemøde efter gruppemødet for ca. 3 uger siden med at sige: "SF bliver i regeringen, jeg bliver som formand og som udenrigsminister." Og på sit pressemøde i går i Landstingssalen måtte han så begynde med, at der sikkert var nogle, der stadig huskede, at han for kort siden siden sagde, at han blev som formand. Og at det var rigtigt husket, men at enhver jo ved, at en formand er nødt til at holde det for sig selv, at han for længe siden har besluttet at gå, indtil han rent faktisk går. I et efterfølgende interview på TV spurgte en journalist, om det ikke var ubehageligt for ham at lyve for tre uger siden. Hertil svarede Søvndal, at han havde sagt: ”Jeg er valgt som formand for SF. Og sådan er det”. Og det er sådan set rigtigt nok. Men pointen er jo, at både han selv og alle vælgerne forstod det som en erklæring om, at han ingen tanker havde om at forlade posten. Ingen havde fantasi til at forestille sig, at en af regeringens topministre er så uforskammet, at han sidder midt i sommerlandet og fylder hele det danske pressekorps med banale sandheder.

Den retoriske udfordring ved Søvndals afgang er, at alle umiddelbart opfatter afgangen som et signal om, at regeringsprojektet vakler. Søvndal har jo stået side om side med Thorning ved lanceringen af så mange planer og initiativer i de seneste år, at man ikke behøver hedde Mogensen & Kristiansen for at forstå, at det er en katastrofe for Thorning, at Søvndal går som formand. Derfor var den centrale retoriske udfordring i går at forklare afgangen på en måde, som ville få den til at fremstå som en styrkelse af regeringsprojektet. Det lykkedes mildt sagt slet ikke. Alle må derfor konstatere, at Søvndal forlader sin post i utide, og at det kun formelt sker frivilligt.



Læs hele kommentaren

 

31.08.2012

Fyens Stiftstidende citerer (med billede) fra Groft sagt’en ”Ryd dem ud!” (29.08.2012)

24.08.2012

Fyens Stiftstidende citerer (med billede) fra Groft sagt’en ”Bandelogik” (23.08.2012)

11.08.2012

Artikel på forsiden af Berlingske Debat ”Stueren kommunikation”

Stueren kommunikation

11-08-2012: Selv Pia Kjærsgaards værste fjender har rost hendes og hendes partis tekniske kommunikationsevner. Der er altså bred politisk enighed om, hvad god politisk kommunikation er. Derfor kan man bruge Dansk Folkeparti som dydsmønstret i kommunikationsklassen, når man skal give alle partier karakterbog med hjem til vælgerne.

Kjærsgaard besluttede ved årsskiftet, at hun ville gå af som formand. Den absolutte partitop har været orienteret i nogen tid, formentlig siden engang i foråret. Men resten af verden fik først besked, da Berlingske bragte interviewet med hende dagen inden gruppemødet i Silkeborg. Derefter hoppede og dansede alle medier – fuldstændig som partitoppen havde forudset. Selv de mest opmærksomme analytikere af dansk politik havde ikke anet uråd, selv om mange af dem jo på Borgen har plejet daglig omgang med de medlemmer af partitoppen, som har vidst besked om den sensationelle nyhed i et pænt stykke tid.

Ingen andre partier ville have klaret denne operation uden ødelæggende lækager undervejs.

Partiets topstyrede tæthed gør, at ingen tvivler på Dansk Folkepartis politiske profil.

Læs mere

 

08.08.2012

Udtalelser til Kristeligt-Dagblad.dk om det særlige ved Pia Kjærsgaards kommunikation.

02.08.2012

Artikel i ugebladet Femina: ”Brug din kvindelighed og få, hvad du vil have”. Artiklen er skrevet af Nina Bendixen, fylder tre sider og bygger på et interview, især ud fra bogen Manipulation.

23.07.2012

Jydske Vestkysten bringer i rubrikken ”Note” citat fra kronikken i Berlingske d. 20.07

21.07.2012

BT bringer citat fra gårsdagens kronik i rubrikken ”Citatet”

20.07.2012

Kronik i Berlingske: ”Demokratiets kroniske jammer”

 

Demokratiets kroniske jammer - Kronik i Berlingske

20-07-2012: Der jamres jævnligt over dansk politik: Politikere og medier bør tage sig sammen for at bekæmpe personfnidder og procesjournalistik. Men intet ændres. For vælgerne er stadig de samme. Og de bestemmer. Heldigvis.

Kronikken begynder således:


Den 16. juli skrev tidligere lektor ved CBS, cand.merc Henning Kirkegaard i ”Opinion”: ”Der er ingen tvivl om underholdningsværdien (af den politiske debat), men der burde vel også være et element af seriøsitet, saglighed og gensidig respekt. Det mangler desværre. Nedslående, synes jeg.” Og: ”Det er også generende, at debatten ofte fremhæver følelser og fornemmelser i stedet for fakta og mulig forståelse.”

Henning Kirkegaard er ikke alene med sin kritik. Det er en udbredt opfattelse, at der er for lidt seriøsitet i politik. Og alt for meget personfnidder, slemt sprog og procesjournalistik. Og ansvarlige chefredaktører står jævnligt frem og giver kritikerne ret og lover bod og bedring.

Der er altså i landet en udbredt opfattelse af, at politik burde foregå helt anderledes end politik faktisk foregår.


Link til kronikken på b.dk

Link til kronikken på kjoeller.dk

 

 

03.07.2012

Debat på DR P1 kl. 9.09 med Christel Schaldemose (S) fra EU-parlamentet om årsager til at EU-stoffet har det svært i de nationale medier. Og med diskussion af løsninger. Ordstyrer og tilrettelægger: Thomas Kofoed Poulsen.

02.07.2012

Udtalelser til Århus Stiftstidende med vurdering af den politiske retorik i forbindelse med brugerindlæg på nettet i anledning af en skolelukning.

01.07.2012

Udtalelser til Nordjyske om politisk retorik i den aktuelle politiske situation.etalelser til Nordjyske o galt.

20.06.2012

Bornholms Tidende citerer hele Groft sagt ”G20 til Allinge”. Med illustration: et foto af Mogens Lykketoft i aktion på Folkemødet.

15.06.2012

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø: ”Facebook, du som er i cyberspace”:

 

Facebook, du som er i cyberspace

15-06-2012: Det er en almindelig blødgøringsteknik ved tortur og hjernevask at begynde med helt at isolere en person fra enhver anerkendelse og selvbekræftelse. Mange facebookbrugere får derfor forståeligt nok svære abstinenser, når de ikke kan komme på. Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø

Klummen begynder således:


Facebook og andre sociale medier har modbevist, at mennesket er ubodeligt ensomt, således som mange store forfattere og filosoffer har påvist i tykke, lærde værker. Vi er ikke alene. For vi er mere på end nogensinde. Det gælder selvfølgelig også chefer og ansatte i en virksomhed eller organisation.

De sociale medier giver ethvert menneske – og enhver ansat – ideelle muligheder for at vise sig frem – og dermed få anerkendelse og bekræftelse af det selvbillede, som vises frem. Og det har revolutioneret mange menneskers liv, at de har denne mulighed. Man bliver høj af det. Selv et almindeligt menneskeliv, som før facebook tog sig helt betydningsløst og gråt ud, kan de sociale medier give sus og glamour.

Det, de sociale medier giver – deres særlige produkt – er anerkendelse og selvbekræftelse. Og det er livsnødvendigt at få det. Uden det, bryder et menneske sammen. Det er en almindelig blødgøringsteknik ved tortur og hjernevask at begynde med helt at isolere en person fra enhver anerkendelse og selvbekræftelse. Mange facebookbrugere får derfor forståeligt nok svære abstinenser, når de ikke kan komme på.

Før facebook og twitter var det kun Gud, som var med én overalt i livets afkroge, og som derfor kunne anerkende og bekræfte værdien af alt, man gjorde. Hvis man altså troede på ham. Nu er alle ens venner og alle nysgerrige med én ned i livets detaljer.


Læs hele klummen

 

 

07.06.2012

180grader.dk citeres der fra Groft sagt ”Fristaden Hell” fra samme dag.

04.06.2012

Direkte debat i TV2 News Kulturprogram ”Kulturen på News” kl 20 med mediedirektør for DR, Gitte Rabøl om dagens nye udspil til hvordan man i 2013 vil ændre i DR’s TV-tilbud. Vært: Stéphanie Surrugue.

03.06.2012

Udtalelser til Ekstra Bladet om landstræner Morten Olsens nye kommunikationsstil.

01.06.2012

Ældre Sagen NU citerer i særlig opsætning et stykke fra seneste klumme i Magasinet Arbejdsmiljø i forbindelse med en artikel med titlen ”Robotterne kommer – er borgerne med?”

10.05.2011

Udtalelser til Børsen med vurdering af Henrik Sass Larsens tilbagevenden til den socialdemokratiske top.

08.-09.05.2012

Interview i Sporten.dk og i BT med analyse og forklaring af cykelrytteren Rolf Sørensens udtalelser i et interview med Sporten.dk tidligere. Rolf Sørensen balancerer efter min vurdering fortræffeligt mellem hensynet til at bevare sine store præstationer ved at undgå indrømme doping, og hensynet til at sælge sin nye samtalebog med Jørgen Leth ved at bevare medieinteresse omkring sin person ved at erklære at han ikke var nogen engel.

06.05.2012

Citat i Politiken, rubrikken Sagt i ugen, fra Groft sagt’en ”Slip 1. maj løs”.

13.04.2012

Udtalelser til Børsen med vurdering af mulige årsager til at Søvndal ligger lavest blandt SF-ministre i en ny vælgervurdering.

28.03.2012

Innovationsnetværket Robocluster bringer på deres hjemmeside klummen ”Robotstøvsuger og menneske” fra Magasinet Arbejdsmiljø’s martsnummer (Se nedenfor: d. 15.03.2012). Klummen bringes efter særlig aftale med Magasinet Arbejdsmiljø og forfatteren.

18.03.2012

Vurdering i Ekstra Bladet af Thomas Blachman som kommunikativ tale-begivenhed. Blachman er én af dommerne i TV-programmet ”X Factor”.

16.-17.03.2012

Udtalelser til Frederiksborg Amtsavis og Dagbladet Køge/ Ringsted/ Roskilde i anledning af en læserundersøgelse blandt sjællandske mediers læsere som viser at 95 procent mener at der er for meget personfnidder i dansk politik.

15.03.2012

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø: ”Robotstøvsuger og menneske”.

Robotstøvsuger og menneske

Robotstøvsugerne er ikke de værste. Robotterne sniger sig ind på os fra alle sider, forklædt som alt muligt andet. Og de robotter, vi har tættest på og er mest afhængige af, hedder ikke engang robotter. Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø's martsnummer 2012

Klummen begynder således:


"Ja, jeg ved godt, at overskriften er forkert. Det er rækkefølgen, det er galt med. Mennesker kommer selvfølgelig altid før støvsugerrobotter og andre maskiner.

Men overskriften er ikke ment som en provokation. Den omvendte rækkefølge skyldes, at jeg helt nøgternt har indset, at jeg selv egentlig er en maskine. En maskine af den særlige slags, som kaldes menneske. Jeg er en maskine omgivet af andre maskiner som biler, computere, mobiltelefoner, flyvemaskiner. Og støvsugere, hvoraf nogle kan køre selv, og derfor kaldes robotstøvsugere. Mange andre maskiner end støvsugere kan også bevæge sig selv rundt i en kompliceret verden uden at støde ind i noget, f.eks. flyvemaskiner, som efter sigende flyver og lander mest sikkert, hvis piloterne holder nallerne for sig selv, så de ikke kommer til at lave fejl, som en maskine aldrig ville have begået. Alligevel er der ingen mennesker, der siger, at de fløj på ferie i en robotflyver. Mennesket er endnu ikke modent til at finde det acceptabelt, at mennesker lægger krop til at blive transporteret af robotter. Ikke engang metroen i København kaldes jo for et robottog, men bare for et førerløst tog.

Og ingen kunne drømme om at sige, at de sms’ede til kæresten på deres robottelefon, selv om telefonen er langt klogere end en robotstøvsuger. I stedet hæfter man sig ved den ret platte egenskab ved telefonen, at den er mobil, dvs. at den altid er med døgnet rundt, ligegyldigt hvor man går og står, sidder og ligger.

Folk, som efter alle presseskriverierne om robotstøvsugernes indtog i ældresektoren tror, at det er støvsugerne, der fører an i robotternes erobring af menneskenes verden, er altså meget naive."


Læs mere

 

15.03.2012

Citat i Skive Folkeblad, rubrikken ”Så er det sagt”, fra Groft sagt’en ”Stueren logik”.

14.03.2012

Tillempet citat, ”Note”, i Fyens Stiftstidende fra min Groft sagt ”Stueren logik” (13.03.2012).

26.02.2012

Udtalelser til Politiken om vigtigheden af at vælge de rette betegnelser i politik. Med udgangspunkt i ’betalingsring’. Overskrift: ”Hvis man havde kaldt den en miljøzone eller en grøn ring eller bare…”. Skrevet af Michael Rothenborg.

25.02.2012

Fyens Stiftstidende citerer fra min Groft sagt ”Pendulløfter” (24.02.2012)

23.02.2012

Udtalelser til Børsen med vurdering af at sagen om betalingsringen vil blive hængende ved Thorning som hendes profileringsbegivenhed. Overskrift ”Thorning er brændemærket”. Skrevet af Joachim Claushøj Bindslev. Universitetsavisen.dk citerer samme dag en udtalelser fra artiklen.

15.02.2012

Vurdering i Avisen.dk og i Newspaq af 1) om betalingsringen overhovedet kommer, 2) i givet fald: hvornår, og 3) hvad det kommer til at koste at passere den.

11.02.2012

Citat på 180grader.dk af pointen i Groft sagt ”Græsk gidselleg” (samme dag). Citeret i noget der kaldes ”Boblere” af Einer T. Ludvigsen og med en del efterfølgende kommentarer.

Primo februar 2012

Interview om mundtlig eksamen i Junglebog for gymnasieelever (Nyt Teknisk Forlag). I Junglebog for gymnasieelever deler de to forfattere, Jakob Dreyer og Lau Skovgaard, ud af deres råd, tips og redskaber til, hvordan gymnasieelever både kan få nogle sjovere år i gymnasiet og en bedre studentereksamen. Forfatterne er studenter fra samme københavnske gymnasium i 2009.

I deres manchet til interviewet med mig oplyses det fejlagtigt at jeg har skrevet bogen ”Sådan får du 13 uden at lave lektier”. Men det er Jacob Jonia der har skrevet denne bog. Den udkom i 1994 og er i 2010 udkommet igen i et opdateret udgave som passer med det nye karaktersystem, hvor ”13” i titlen er udskiftet med ”12”.

Den bog som der i stedet burde være henvist til – når det nu er mig der bliver interviewet – er Snyd ikke dig selv ved eksamen (Borgen 1993). Jeg gjorde udtrykkeligt forfatterne opmærksom på dette da de bad mig gennemlæse manuskriptet til det afsnit af bogen, hvor jeg interviewes.

Link til Snyd ikke dig selv ved eksamen

 

06.02.2012

Udtalelser til månedsmagasinet Q med svar på spørgsmålet om hvorfor kongehuset er så populært. Artiklens overskrift: ”Hvad skal vi med kongehuset?”

05.02.2012

Udtalelser med profileringsråd til kronprinsesse Mary i Ekstra Bladet.

04.02.2012

Berlingske: Udtalelser med kommentarer til den igangværende debat om ”Speltmødre”, bl.a. med sammenligning med ligheds- og kønsdebattten i 1970’erne.

Artiklen om Mary med mine bemærkninger bringes i JydskeVestkysten og Randers Amtsavis.

Udtalelser til Avisen.dk (via Newspaq) med kommentar til at der allerede efter kun 125 dage i regering er uro i den socialdemokratiske folketingsgruppe over at man inddrages for lidt i beslutningerne.

03.02.2012

Vurdering på B.dk af kronprinsesse Marys brand i anledning af hendes 40 års fødselsdag.

Kristeligt Dagblad: Udtalelser med kommentarer til debatten om mobning i Folketinget. Overskrift: ”Folketinget har altid været en børnehave.” ”Altid” betyder så her fra dengang i begyndelsen af 1970’erne hvor jeg begyndte at analysere debatterne.

02.02.2012

Direkte interview i Radio24Syv i anledning af nyvalgte politikeres påstande om mobning og børnehave på Christiansborg.

28.01.2012

Interview i Ekstra Bladet om Thornings valg af mørkeblå og sort på det seneste, både ved nytårstalen, i EU og ved festivitas ved hoffet. Overskrift: ”Er du blevet liberal, Helle?”

27.01.2012

Udtalelser til B.T. i anledning af at Lomborg har citeret fra en fortrolig, 4 år gammel samtale med Helle Thorning.

19.01.2012

Skive Folkeblad citerer i ”Så er det sagt” fra vurderingen i BT (d. 17.01.2012).

18.01.2012

Fyens Stiftstidende citerer i en ”Note” fra min vurdering af Thornings tale i BT: ”Det var næsten som eventyret om Askepot, hvor hun med ét forvandler sig til en prinsesse.”

17.01.2012

Ekspertvurdering i B.T. af Thornings gallatale til dronningen ved 40-års-jubilæet. Også bragt på BT.dk.

16.01.2012

Fyens Stiftstidende citerer som ”Note” fra min Groft sagt ”Helles fortælling” (Berlingske, d. 11.01.2012)

02.01.2012

Manipulation, version 02.05

Den stærkt udvidede og gennemreviderede udgave af Manipulation, en håndbog som udkom i 2007 (Borgens Forlag) er nu kommet i 5. oplag. (oplaget kom i 2011, men jeg har først fået besked efter nytår).

(Gen)læs anmeldelser her -- og lad dig manipulere til at købe bogen

 

 

 

 

 

 

Øverst i dokumentet