|
|
|
|
Klaus Kjøller
lektoral forside
<<>>
Sproglig rådgivning forside
>> Vejledning af specialer og andet >> Spørgsmål
og svar |
[senest
opdateret (layout) d. 20/12
2019]
[fotos
fra mit kontor
på KUA i forbindelse med interview i bladet Ballerup Centret om spindoktorer,
oktober 04. Anonym fotograf som kravlede rundt i
sofaen mens han
fotograferede]
|
|
Spørgsmål
og svar
|
|
|
|
|
|
|
|
Kan
man, inden man afleverer, få at vide cirka hvilken karakter man vil få?
Nej. Karakteren fastsættes suverænt af censor og vejleder. En vejleder bør ikke på nogen måde være bundet af forhåndsaftaler om karakteren med specialeskriveren. Noget andet er at enhver specialeskriver som mener sig afleveringsklar, vil få helt tydeligt at vide hvis jeg ikke anser det for sandsynligt at vedkommende vil bestå. Normalt giver det helt sig selv hvornår en opgave er afleveringsklar – efter specialeskriverens mening. |
|
|
|
Vil
det virkelig sige at man ikke – når man går i afleveringstanker – kan
sende det hele til dig og spørge: Hvad synes du om det, og hvad skal
ændres, så jeg får mindst 10?
Nej, det kan man ikke. Hvis du hen mod slutningen sender det hele til mig, så skal det ledsages af et brev hvor du eksplicit beder mig kigge på udvalgte ting, fx sammenhængen mellem din indledning og din afslutning (”Konklusion/ Perspektivering/ Diskussion”). Normalt ser vejlederen kun samme del af specialet to gange, hvis der har været særligt alvorlige problemer eller brændende spørgsmål i det første gang vejlederen så det. |
|
|
|
Skal
man fortælle dig ligeud hvis man bare er interesseret i at bestå?
Ja, jeg gør mig umage for at indrette min vejledning efter dit behov, ikke efter mit. Det er godt at få disse ting afklaret i vejledningen, og det er helt i orden at sætte det på dagsordenen når vi mødes. |
|
|
|
Vejleder
du via nettet?
Nej, men meget målrettede, præcise spørgsmål kan jeg selvfølgelig godt svare på pr. e-mail. Et vejledningsforløb består af en række møder, typisk 4-8 møder. Møderne bør foregå ansigt-til-ansigt og i institutionens lokaler, dvs. på universitetet, normalt på mit kontor 22.3.22 (Njalsgade 120, 2300 København S). Noget andet er at det i begyndelsen af et forløb kan være godt at afklare visse ting via nettet, så det første møde kan komme til at handle om andet end det allermest overordnede. Det er meget almindeligt at første møde tager udgangspunkt i 2-3 siders tekst med udkast til ét eller flere emner, med ideer til formål (”problemformulering”) og med noget litteratur som allerede er støvet op. Men det forekommer også at man simpelthen mødes for at ”se hinanden lidt an”. En del specialeskrivere har aldrig før mødt vejlederen på deres studium og vil selvfølgelig gerne se hvad det er for et menneske, inden de beslutter sig. |
|
|
|
Hvor
lang tid er du normalt om at besvare e-mails fra studerende?
Højst 24 timer. Dog fraregnet weekender, helligdage og ferier. Det kan ske at det tager længere tid end et døgn på grund af andet, mere presserende lektorarbejde. Hvis der går mere end 48 timer, er du velkommen til at sende mig en sms på mobil 20 74 34 12. |
|
|
|
Hvordan
ser du ud når du vejleder?
Se øverst på siden. Sådan ser jeg ud når jeg er opvarmet. Men det sværeste ved at vejlede er at lytte og forstå – og så sige det nødvendige, hverken mere eller mindre. |
|
|
|
Hvornår
underskriver man specialekontrakt?
Når man er nogenlunde sikker på hvilket emne man vil skrive om, og hvilken vejleder man vil have. Normalt laves der kontrakt senest ved andet møde. Men man kan godt indgå kontrakt inden man rent faktisk begynder at skrive speciale. Dem jeg i øjeblikket har kontrakt med, står på denne liste. |
|
|
|
Hvor
finder jeg en specialekontrakt?
På fakultetets netsted >>. Udskriv den, tænk over hvordan du vil udfylde dens forskellige felter, og medtag den til vores næste møde hvor vi vil udfylde den. Aflevér den derefter til Helle Trolle (specialesekretæren) eller ved instituttets ekspeditionsskranke. Det er først når studielederen har underskrevet den, at den er godkendt og gældende. |
|
|
|
Hvad nu hvis jeg, efter at have skrevet kontrakt,
vil ændre emne, afleveringstidspunkt eller vejleder?
Så bryder du den første specialekontrakt. og skal indgå en ny. Inden du indgår den, skal du have en samtale med din studieleder som eventuelt kan tildele dig nogle ekstra vejledningstimer. Specialekontrakten er samtidig en eksamenstilmelding som går ud på at du binder dig til at aflevere specialet på et tidspunkt op til et halvt år (26 uger) efter kontrakten indgås. Hvis du ikke afleverer, tæller det som et eksamensforsøg. En måned inden du afleverer, skal du aflevere en emneafleveringsblanket Se kontrakterne (og deres bagsider med detaljeret vejledning) og emneafleveringsblanketten her >>. Hvis du skifter vejleder, må det anses for god tone at du som én af de første fortæller din tidligere vejleder at du har valgt en anden. Send fx en e-mail. Der kan være utallige grunde til at skifte vejleder, men det bør naturligvis ikke overdrives (hverken årsagen eller antallet af skift). |
|
|
|
Hvis
man skriver et Sprog- og kommunikationrådgivnings-speciale, skal man så
love klienten at han kan læse specialet?
Nej. Du skriver specialet til universitetet, men du giver råd til virksomheden (klienten). Hvis du lover klienten at han kan læse specialet, så sammenblander du de to forskellige offentligheder som du skriver til. Dette gør det ofte meget vanskeligt at skrive specialet fordi specialets teoretisk-analytiske bestanddel jo slet ikke er beregnet for folk uden for faget. Lov i stedet at give ham en kort rapport, meget gerne suppleret med en mundtlig præsentation af dine væsentligste pointer. Du skal altid være 100% loyal over for klienten og klientens behov. Men det består bl.a. i at du sørger for at give dine råd på en måde som sikrer at der opnås den størst mulige effekt til gavn for klienten. Et middel til at sikre dette er at du har et fortroligt, kollegialt forum hvor du diskuterer klienten og rådgivningen af klienten. Når du skriver specialet, er det din vejleder der udfylder denne funktion. Hvis du senere får det som job at give råd og yde konsulentbistand, så vil det være partnere, kolleger eller dit professionelle netværk som giver dig den sparring eller faglige supervision som er afgørende for at dine ydelser får topkvalitet. Og for at du stadig bliver dygtigere. Læs eventuelt mere om denne problematik omkring rådgiverrollen i min kommentar ”Deep Impact i praktikken”. |
|
|
|
Hvordan
foregår et vejledningsmøde?
Når du kan overskue hvornår du har brug for vejledning, aftales et møde via e-mail. Senest et par dage inden mødet skal jeg have det jeg skal læse igennem. Jeg vil gerne altid have at du medsender problemformulering og indholdsfortegnelse i den skikkelse den aktuelt har. Kryds af i indholdsfortegnelsen hvad det er du sender mig, og skriv gerne et ledsagebrev hvor du præciserer hvad jeg især skal kigge på. Det betyder ikke at jeg ikke også selv kan finde på at inddrage noget som du ikke eksplicit har bedt mig om at se på. |
|
|
|
Hvad
nu hvis man arbejder bedst med faste deadlines og altså gerne af dig
vil have et præcist tidspunkt hvor man mødes, fx en måned før mødet?
Jamen, det er helt i orden. Jeg opfatter mig som et serviceorgan (angående vejledning). Hvis du ønsker en præcis mødeplan for hele vejledningsforløbet, kan det naturligvis lade sig gøre også, men de fleste foretrækker at sende mig en mail, når de er klar. Vi kan så normalt mødes inden for de næste fjorten dage. |
|
|
|
Kan
man sende det materiale du skal kigge på, vedhæftet en e-mail?
Ja, jeg vil faktisk helst have det vedhæftet en e-mail. Men selvfølgelig kan du også sende eller aflevere det på papir. Adressen er i så fald: KK, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Njalsgade 120, 2300 København S – eller anden adresse efter nærmere aftale. |
|
|
|
Hvor
lang tid før mødet skal du have materialet?
Hvis vi ikke aftaler andet, så normalt senest to døgn før mødet – flere døgn hvis det er mange sider. |
|
|
|
Hvordan
er din tilbagemelding på det du læser?
I den fil jeg har fået af dig, skriver jeg mine kommentarer med brug af Words kommentarfunktion. På første side skriver jeg normalt 4-5 overordnede pointer som jeg vil melde til dig. Det består i en kort karakteristik af det jeg har fået, og korte råd til hvad jeg synes du især skal arbejde med inden vi ses næste gang. Ved vejledningen begynder jeg med kort at fortælle om disse overordnede pointer som kan kaldes mine ”koncentrerede læsefrugter”. Dernæst blader vi sammen papirerne igennem og ser på hvad jeg har skrevet. Det er ”revl og krat” som udtrykker mine reaktioner på din tekst mens jeg læste den. Vi kan så slutte af med at tale om de overordnede pointer igen. Du får papirerne med mine kommentarer med dig når vi skilles. |
|
|
|
Hvor
lang tid varer et vejledningsmøde?
Medmindre andet aftales: højst en halv time. |
|
|
|
Må
man lydoptage vejledningsmøderne med dig?
Ja, du er velkommen til at medtage en lydoptager, hvis vi samtidig aftaler at optagelsen er til dit eget personlige brug i forbindelse med skrivningen af dit speciale. |
|
|
|
Hvem
bestemmer hvornår man mødes?
I princippet er det dig der bestemmer vores mødefrekvens. Det almindelige er at du skriver på e-mailen, når du ønsker at møde mig inden for de næste par uger, men vi kan som sagt sagtens aftale møder længere frem. Den nøjagtige dato og det præcise tidspunkt vil bl.a. afhænge af mine andre gøremål. |
|
|
|
Hvor
afleveres specialet?
Ved instituttets ekspedition. Ved tvivl: Spørg instituttets specialesekretær om formalia omkring afleveringen. |
|
|
|
Jeg
ved at der skal være et resume på 1 – 1,5 side på et verdenssprog,
typisk engelsk. Men hvad med titlen på forsiden, skal den oversættes
til et verdenssprog?
Efter 1. september 2007 er det et krav at der ved specialets aflevering skal afleveres to titler, originaltitlen og en engelsk titel. Originaltitlen skal være på det sprog specialet er forfattet på. Den engelske titel behøver ikke at optræde i specialet, men skal skrives på afleveringsblanketten. Hvis specialet er skrevet på engelsk, vil der derfor være to identiske engelske titler. Kravet er opstået fordi specialets titel skal fremgå af vores engelske eksamensbeviser. |
|
|
|
Hvilke
fejl og mangler ærgrer det dig især at finde i et afleveret speciale?
Alle elementære fejl som en opmærksom redaktør burde have fundet. Det vil bl.a. sige følgende: · Ortografiske fejl i o Stavning o Tegnsætning · At der refereres til titler inde i specialet som ikke findes på litteraturlisten · At fænomener indføres i teksten flere gange (signalerer at du mangler overblik over tekstens progression) · At fænomener omtales i teksten som om de er indført – uden at de faktisk er indført. · At du ikke i konklusionen ekspliciterer i hvilket omfang du har nået dit mål med specialet (”levet op til problemformuleringen”). Sørg derfor altid for at bruge tid på helt lidenskabsløst og kritisk at gennemlæse specialet forfra inden du afleverer. Vær frisk i hovedet når du læser. Brug fx 8-10 timer fordelt på 2-3 dage på at læse specialet forfra med en førstegangslæsers friske øjne (et næsten overmenneskeligt krav, men prøv alligevel). Jeg har desværre ofte i afleverede specialer set lidt for mange kommafejl. Inden du afleverer, så få eventuelt et inspirerende, personligt indspark til kommatering på Martin Lunds website Retskrivningspolitiet, kommentaren ”Komma – hvad er op og ned?” |
|
|
|
Hvor
lang tid efter man har afleveret, får man bedømmelsen?
|
|
|
|
Bedømmerne har op til 7 uger (juli måned dog fraregnet). Bedømmelsen består i en skriftlig udtalelse som munder ud i en karakter. Bedømmelsen laves af eksaminator og censor i fællesskab. Den bør efter fakultetets bestemmelser ikke fylde mere end 1-2 A4-sider. |
|
|
|
Kan
man få en forhåndsgodkendelse umiddelbart efter man har afleveret
specialet?
Ja, hvis du kun mangler specialekarakteren for at din uddannelse er endeligt afsluttet, så kan du få en forhåndsgodkendelse. Det sker ved at du i din a-kasse får et skema på normalt 1 side som du udfylder og sender til din vejleder. Vejlederen underskriver (hvis han kan forhåndsgodkende specialet) og sender blanketten videre til censor. Hvis censor kan forhåndsgodkende, sender han den underskrevne blanket videre til dig. Du kan så blive registreret som cand.mag. i din a-kasse. Du må regne med at der kan gå op mod to uger fra du afleverer til du har den underskrevne forhåndsgodkendelsesblanket retur fra bedømmerne. Censor skal jo modtage specialet før det kan forhåndsgodkendes. |
|
|
|
Hvad
kan specialet bruges til efter bedømmelsen?
Forhåbentligt vil det være anvendeligt når du søger job. Men vær opmærksom på alle muligheder der er for at du kan fortælle om specialet for publikum som kan være interesserede i dit emne. Det kan fx være · ved sprog- og kommunikationsrådgivnings-specialer: den eller de virksomheder som du har givet råd til. Når du vælger formidlingsform, så prioritér den mundtlige præsentation. Giv dem gerne en kort skriftlig præsentation også, men helst i kombination med at du fx har optrådt på et ’gå hjem’-arrangement eller på et afdelingsmøde med dine resultater. · Vores universitetsinterne organer: Humanist og Universitetsavisen. Skriv fx en artikel. · Relevante magasiner og netsteder, fx Retorikmagasinet og Kommunikationsforum.dk. Vær også opmærksom på · brancheblade: Dine indsigter i og råd til en virksomhed vil ofte også være yderst relevante for andre virksomheder i samme branche. · Ring eventuelt til en journalist i dagspressen som har erhvervslivet som stofområde. Eller kontakt enhver journalist eller redaktør som aktuelt behandler et emne som har noget at gøre med det du har skrevet speciale om. Medmindre specialet er klausuleret mod udlån (se nedenfor), så kan det lånes på specialebiblioteket. Det er der ofte andre specialeskrivere der er glade for. Jeg lægger kort efter bedømmelsen et kort resumé af specialet op på Sprog- og kommunikationsrådgivnings netsted. Teksten svarer normalt til den første, rent beskrivende del af den skriftlige udtalelse fra censor og vejleder. Her står også en e-mail-adresse hvor du kan kontaktes af eventuelle interesserede. Det sker jævnligt at forfattere til specialer bliver kontaktet. Der er fra 2007 yderligere en mulighed: Hvis du ønsker link til dit personlige netsted eller andet relevant, så kontakt mig. Hvis du ønsker det, kan der også knyttes en personlig profiltekst til specialeresumeet. Den er du velkommen til at sende mig. |
|
|
|
Hvorfor
er der en hel del rådgivningsspecialer som er klausuleret mod udlån på
specialebiblioteket?
|
|
|
|
Der kan være 3 gode grunde hertil: 1. Specialet rummer møjsommeligt indsamlede data som muligvis kunne danne basis for en langt mere tilbundsgående undersøgelse end den der er plads til inden for rammerne af en specialeopgave: 1/2 årsværk, 80 – 100 s. afhandling. 2. Det rummer tanker og teorier som specialeskriveren muligvis vil arbejde videre med, fx i et ph.d.-projekt. 3. Det rummer materiale som man har fået adgang til under én eller anden form for fortrolighedsklausul, eventuelt skriftligt formuleret, men ofte underforstået. Det kan fx være et speciale som er blevet til på grundlag af et praktikophold i en virksomheds informationsafdeling, eller et speciale med et klinisk psykologisk emne som bygger på konkret klientmateriale. De 3 grunde udelukker ikke hinanden. Som vejleder er det meget svært at råde en studerende til ikke at tage disse hensyn i betragtning når specialet afleveres. Det ville være dårlig rådgivning. Man kan – som det jævnligt sker i indlæg i Universitetsavisen – oprigtigt beklage at det er nødvendigt. Men det skyldes noget ingen af os er herre over: Den virkelige verden er ikke indrettet så den helt svarer til vores drømme. Især når man som jeg vejleder mange specialer inden for områder hvor informationer altid bruges til magtudøvelse, ville det være i direkte strid med elementær sociologisk viden at offentliggøre sin afhandling uden at overveje de politiske konsekvenser – i den bredeste betydning af ordet politisk. Se i øvrigt også min kommentar om nogle helt principielle forhold omkring praktik og rådgivningsopgaver som typisk vil forhindre at disse specialer er offentligt tilgængelige. Grund 3 kan ikke altid ophæves ved at anonymisere materialet. For det første er det ofte et gigantisk arbejde at ændre navne, tider, steder, produkter osv. - og mange gange er det i realiteten umuligt at gøre. For det andet vil dem man har lovet loyalitet og fortrolighed, jo altid kunne genkende sig selv alligevel. For det tredje er de videnskabelige miljøer i dette land så små at alle og enhver i praksis alligevel uden særligt besvær kan finde frem til hvem det er der beskrives. I forbindelse med specialer om virksomhedsrådgivning ville det kun være ekstremt dårlige specialer der selv med den mest geniale anonymiseringsteknik ville kunne anonymisere den pågældende virksomhed til uigenkendelighed. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|||
|
Senest
opdateret 20-12-2019
11:20:51 |
|
|
||||
