|
Kjøller forside
>> alle
kommentarer >> Kommentaren nedenfor [senest redigeret 22/3
2006, men skrevet i juni 2001] I
forbindelse med anmeldelserne af bogen Spindoktor, foråret 2001: Forfatterens
svar på anmeldernes fristelser eller: Programerklæring Som
universitetsansat forsøger jeg at udnytte at jeg ikke er fedtet ind
hverken i medier eller i partier. Min ambition er at give et nøgternt
billede af den politiske kommunikation her i landet nu og i de kommende
år. Et billede som skal være forståeligt og underholdende for
almindelige, interesserede vælgere. Der er meget
godt at sige om denne bog. Ralf
Pittelkow i JyllandsPosten mener bl.a. at det er "en letlæst
og stimulerende bog om spindoktorernes arbejde" og at "bogens styrke i
høj grad [er], at den ikke-professionelle læser får en både livlig og
redelig anskuelsesundervisning i, hvordan "doktorerne" sætter politiske
historier i spin." I Weekendavisen
vurderer Troels Mylenberg bl.a. at bogen "er en art
spilleregler til det nye politiske spil. Den er god og brugbar læsning
for alle, der beskæftiger sig med journalistik og politik." Som
forfatter kan der være en tendens til at man kun kan sige muh og bæh og
øh, når man læser sig rosende omtalt. Hvor er det rigtigt! Og hvad skal
man også mere sige? Anderledes
når anmeldere har noget de brokker sig over. Så føler man sig
anderledes udfordret til forklaringer, redegørelser, gensvar og i det
hele taget en masse aktiviteter. Og mens man gør det, forstørrer man
samtidig kritikpunkterne op. Mens den stumme accept af roserne, får dem
til at forsvinde ud af synsfeltet... Men det er
der ikke noget at gøre ved. Jeg må i sandhedens interesse her på mit
netsteds fornemste plads, lederspalten, tage afstand fra to alvorlige
anklager som jeg har været ude for fra anmeldere. Koste hvad det vil i
salgstal. I sin
anmeldelse i Berlingske
Tidende d. 23/5 skriver Karsten Svensson bl.a. at jeg
"tilsyneladende er noget bekymret for, hvordan det dog skal gå med
demokratiet, når spindoktorerne i større og større udstrækning
manipulerer med demokratiet." Nej, jeg er ikke spor bekymret. Tværtimod
har jeg talløse gange over for journalister afvist at synke hen i
klynkeri. Det er åbenbart blevet en journalistisk kliché at forskere er
bekymrede, for man får næsten altid spørgsmålet. Jeg betragter i bogen
fuldstændigt lidenskabsløst vores faktisk eksisterende demokrati og
trækker nøgternt en udvikling op for de næste 8-15 år hvor partierne
vil tage magten fra medierne. Lars
Mogensen mener i Information
d. 26/5 bl.a. at bogen må læses som en uopfordret ansøgning
til de politiske partier om at hyre forfatteren til at rådgive dem i
moderne mediestrategi. Skudt forbi. Som universitetsansat forsøger jeg
at udnytte at jeg ikke er fedtet ind hverken i medier eller i partier.
Min ambition er at give et nøgternt billede af den politiske
kommunikation her i landet nu og i de kommende år. Et billede som skal
være forståeligt og underholdende for almindelige, interesserede
vælgere. Min pædagogiske teknik er mest muligt at få læseren til at
leve sig ind i de parter der deltager i spillet, fordi det meget bedre
end abstrakte forklaringer giver en forståelse af sammenhængene. Bl.a.
derfor er der et kapitel med regler og råd til kommende spindoktorer
'Spindoktorens grønspættebog' og et kapitel med titlen 'Next
generation: politisk praksis for begyndere'. Flere journalister har i
øvrigt mere end antydet over for mig at bogen mangler et kapitel med
råd til politiske journalister. Det kunne have heddet 'Antispin for
journalistaspiranter'. Det må komme i en revideret udgave hvis det
danske folk virkelig ønsker det. Oversigt
over Spindoktors modtagelse og omtale Spindoktors placering i forhold
til andre bøger jeg har skrevet |