Sproglig
rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb] |
ANALYSEDISPOSITION
En analysedisposition skal
vise hvorledes de forskellige begreber man kan bruge i en analyse, hænger
logisk sammen. Det er det samme som at
sige at analysedispositionen er skelettet for en beskrivelse som er optimalt
overbliksskabende, sammenhængende og velordnet.
Den disponerede beskrivelse
er resultatet af en analyseproces.
Det er vigtigt at holde disse to ting adskilt. Analysedispositionen er ikke en angivelse af i hvilken rækkefølge
man skal gøre bestemte iagttagelser i analyseenheden (= det der
analyseres). Den angiver hvorledes
resultatet af iagttagelserne bør præsenteres.
Det følgende er først og
fremmest formuleret med henblik på analyse af et (eller nogle få) kort(e)
sprogforløb. Men i princippet er det en
disposition som kan anvendes ved enhver sprogbrugsanalyse, uanset niveau og
omfang.
1. Analysens formål:
Enhver analyse af et
sprogforløb bygger på et udvalg af detaljer i forløbet, og et udvalg af de
historiske, sociale og psykologiske sammenhænge som forløbet indgår i. For at
kunne afgøre om en analyse af et sprogforløb er udtømmende må man vurdere
analysen på baggrund af et erklæret formål med analysen.
Eksempler på formål kan
være:
·
at
afdække analyseenhedens ideologi,
·
at
kritisere ideologien (se ideologikritik),
·
at
kritisere kommunikationsteknikken (se teknisk kritik),
·
at
finde (og evt. kritisere) de argumenttyper som benyttes i analyseenheden,
·
at
karakterisere analyseenhedens perspektiv.
·
Analysen
kan også have det formål at efterprøve og evt. forbedre dele af det
beskrivelsesapparat som står til analytikerens rådighed: en såkaldt apparatorienteret analyse.
2. Kritik af materialet:
Analysematerialets tekniske kvalitet
kan være ringe (fx billeder som er utydelige).
Hvis der er tale om almindelig skriftsproglig gengivelse af talt sprog,
vil der normalt være gået en masse lydlige træk tabt, fx tryk, hastighed,
intonation (»melodi«) og stemmekvalitet.
Ved større analyser af store
tekstcorpora vil dette punkt snarere hedde: redegørelse
for materialevalg, fordi man her altid er nødt til at udvælge dele af materialet
til mere indgående analyse.
3. Redegørelse for disposition:
Den disposition som jeg
anbefaler her er en maksimaldisposition, dvs. en disposition som velsagtens
aldrig vil blive brugt i sin helhed ved analyse af et bestemt sprogforløb eller
en bestemt mængde af sprogforløb. Det
er meningen at man skal vælge de punkter ud i dispositionen, som netop er
væsentlige når man skal lave en analyse med dette
formål. De eneste punkter som er
obligatoriske i enhver analyse er 1, 2, 3 og 12.
4. sprogsamfund:
afsenders og modtagers
fælles sprogsamfund.
5. domæne/sprogsfære:
Er domænet politik, jura,
administration, erhvervsliv, kirke, privat (familie, venner) ... ?
6. situation:
1. roller.
2. rollerelationer:
a)
afsender
og modtager er roller, derfor skal kommunikationsprocessens art beskrives som
(en del af) den rollerelation der er mellem afsender og modtager. Ligeledes er kanalen en del af
rollerelationen.
b)
Hertil
kommer så beskrivelse af relationen ved hjælp af begrebsparrene intim - formel,
symmetrisk - komplementær, ligestillet - over/underordnet og sympatisk -
antipatisk (se ROLLERELATION).
c)
analyseenhedens
stil.
d)
Men
også fænomener som argumentation og perspektiv må
beskrives på baggrund af rollerelationen.
Eller omvendt: den argumentation og perspektivering som foregår i
analyseenheden er vigtige bidrag til beskrivelse af rollerelationen (nærmere
bestemt: den implicitte rollerelation).
3. Tid og sted: Fælles tid og sted for afsender
og modtager.
7. Sprogspil/genre
8. Sproghandling:
Hvilke sproghandlinger findes
i eller er karakteristiske for forløbet?
Hvilke regler binder dem sammen?
9. Indholdsanalyse:
Kvalitativ og/eller
kvantitativ.
10. Teknisk kritik:
1. afsenderidentificeret
teknisk kritik:
a.
Er
adressat = faktisk modtager?
b.
Opnås
den ønskede effekt hos den faktiske modtager?
2. modtageridentificeret
teknisk kritik: er den faktiske modtagers interesser tilgodeset?
11. Ideologikritik:
1. Teknisk ideologikritik.
2. Komparativ ideologikritik.
3. Arbitrær ideologikritik.
12. Konklusion,
hvor linjerne fra punkt 1
trækkes op.
Der er enkelte typer af
sprogforløb som det er min erfaring at der kan opstå særlige problemer med at
anvende dispositionen på. Det er
sprogforløb som - ud over naturligvis selv at være en del af en
kommunikationsproces - rummer en indlejret kommunikationsproces (evt.
flere). Tænk fx på et presseinterview,
hvor den overordnede proces har en redaktion som afsender, og læserne som
modtagere, men hvor det indlejrede interview har interviewer og den
interviewede som skiftevis afsender og modtager. - Da en mængde faktorer i den
overordnede situation må være afklaret, før man kan gøre rede for den
indlejrede, skal man først gennemløbe dispositionen udelukkende med henblik på
den overordnede. Samlet behandling af
de to niveauer i et enkelt dispositionsgennemløb kan kun skabe forvirring. Og forvirringen bliver endnu større hvis der
er tale om endnu flere niveauer.