nd02sygehus

			0. Informationshierarkier menu resumé
		1. en forståelig tekst: informationskomposition		2. en acceptabel tekst: acceptkomposition
	1.1 med tidsfølge		1.2 uden tidsfølge (abstrakt)
1.1.1 opskrift på havregrød		1.1.2 annonce for sygetransport her er du

1.1.2 Sygehustransport

[senest opdateret 14/8 01; først lagt på nettet d. 1/7 01]

For at få en større sikkerhed for disse princippers anvendelighed, vil jeg nu se på en helt anden teksttype: en dagbladsannonce indrykket af Bornholms Amts kommune i dagbladet Bornholmeren d. 5/5-1973.

Se originalteksten med linjetæller her.

Grundsituationen er at amtskommunen skal informere om at individer under visse omstændigheder kan få gratis transport. Problemet er hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan individet bærer sig ad med at få denne ydelse.

Først tegner vi et netværk som i reduceret form viser hvad det er for oplysninger der skal overføres. Tegningen af informationsnetværket er som regel den vanskeligste del af arbejdet med at udforme en meddelelse. At fremstille en forståelig informationskomponeret tekst på baggrund af det, er lettere, bl.a. fordi der kan gives nogle forholdsvis klare principper for hvorledes man gør, se havregrødseksemplet.

Når man skal tegne et fornuftigt netværk (der kan normalt tegnes flere), skal man dels koncentrere sig om før-efter-relationen (årsag/virkning, hensigt, mål eller bare tidsfølge) og op-ned-relationen (over-underemner, ramme-del, definitioner), dels skal man udforme de påstande, af og til forkortet til udtryk, som danner netværkets knuder, så simpelt som muligt, i princippet som dybdestrukturelle sætninger (se fx Kjøller IDG, s. 49-55). Men hvorledes man i øvrigt finder frem til netværket er et spørgsmål om fantasi, evne til at sortere det væsentlige fra det uvæsentlige -- det væsentlige, set med modtagers øjne! -- og træning.

Et netværk i denne situation, kan se således ud:

[Netværket er af overskuelighedsgrunde splittet op i mindre dele]

1. man er syg

ß 2. man transporterer sig til sin egen læge

ß 3. lægen handler (konsultation)

ß 4. man transporterer sig til sygehus

ß 5. man undersøges/ behandles;

6. man beder om at få dækket sine udgifter til transport

ß 7.man er rask;

8.kommunen sender én transportpenge

[ingen delinformationer]

[delinformationer til 6 men ikke til 5]

[ingen delinformationer]

	3. lægen handler (konsulation)
3.1 lægen undersøger		3.2 lægen behandler/ henviser/ indlægger
	3.2.1 til privatpraktiserende specialist		3.2.2 til sygehus

		4 man transporterer sig til sygehus
	4.1 man undersøger transportmuligheder	4.2 man transporteres/ betaler	4.3 man er på sygehuset
4.1.1 uden udgift (++)	4.1.2 med udgift (+)
4.1.2.1 med offentligt transportmiddel (++)	4.1.2.2 med ikke-offentligt transportmiddel (+)

4.1.2.2.1 med ens eget (++)	4.1.2.2.2 ikke med ens eget (+)

4.1.2.2.2.1 man bor ikke i Rønne: henvendelse til kommunen	4.1.2.2.2.2 man bor i Rønne: henvendelse til Falck

	5. man undersøges/ behandles;	ß ß ß ß	7. man er rask;
	6. man beder om at få dækket sine udgifter til transport		8. kommunen sender én transportpenge
6.1 med bus		6.2 med éns eget transportmiddel
	6.2.1 man har brugt bil: der gives 31 øre pr. km		[andre muligheder]

I netværket er medtaget mere end det er nødvendigt at informere modtageren om, dvs. der er medtaget en del som må forudsættes bekendt. Fx må det forudsættes at modtageren kender "arbejdsgangen" i sundhedssystemet: at man først går til sin egen læge, som så evt. sender en videre. Jeg har her taget mere med for at demonstrere netværksteknikken.

Prioriteringsinformation

Bag nogle af informationerne er der sat et eller to +'er. Se fx 4.1.1 og 4.1.2. Det angiver at der er en prioritering mellem to (eller flere) informationer på samme niveau. Altså her at 4.1.1, som er forsynet med to plusser, skal foretrækkes for 4.1.2 som kun er forsynet med et plus. Der kan også tænkes prioriteringer som går på at der er muligheder som forbydes. Disse kan markeres med *. Da en prioriteringsinformation angiver en prioritering mellem informationer (helt korrekt: mellem det informationerne refererer til), så er en prioriteringsinformation også en rammeinformation med de andre informationer som delinformationer.

I netværket er de informationer som er nye for en almindelig modtager, skrevet med blå skrift. Der er også skrevet med blåt informationer som ikke er nye i sig selv, men som, taget sammen med de nye informationer, rummer noget væsentligt. Fx er det her væsentligt for værdien af alle de nye informationer at man er henvist fra sin egen læge.

Den skematiske tekst

Den skematiske tekst som kan skrives på baggrund af de dele af netværket som er skrevet med blåt, ser således ud:

3.2.2 lægen henviser en til sygehus

4.1.1-2 Det er bedre at man transporterer sig til sygehus uden udgift end med udgift

4.1.2.1-2 Det er bedre at man bruger offentligt transportmiddel end ikke-offentligt transportmiddel

4.1.2.2.1-2 Det er bedre at man bruger sit eget køretøj end Falck eller Taxa

4.1.2.2.2.1 Hvis man bor uden for Rønne, skal man ringe til kommunen

4.1.2.2.2.2 Hvis man bor i Rønne, skal man ringe til Falck.

Ved alle prioriteringsinformationer (en særlig afart af rammeinformationer) har jeg anvendt formuleringen: "Det er bedre at A end at B". Andre formuleringer ville være: "Gør A, men kan man ikke det, så gør B" eller: "Hvis det ikke er muligt at gøre A, så gør B".

Resten af den skematiske tekst ser således ud:

4.2 Hvis man bruger bus, lægger man selv pengene ud

5-6. Samtidig med at man undersøges eller behandles, beder man om at få dækket sine udgifter til transport

6.1-2 Transportudgifter kan enten være udgifter til bus eller til ens eget transportmiddel

31 øre pr. km

8. Kommunen sender én transportpengene

Råteksten

Nummereringen angiver allerede at råteksten kommer til at bestå af 5 afsnit: De sætninger som falder under samme overemne i samme afsnit: 3, 4.1, 4.2, 5-6, og 8. Da det er en tekst som skal stå i en avis mellem andet stof om helt andre emner, er det meget vigtigt at finde en overskrift som klart angiver den overordnede emnesfære, fx Hvis du skal på sygehus. At det specielt er transporten til og fra som teksten handler om, må så fremgå af teksten, evt. også af en mellemrubrik.

Princippet om rammeinformation først, derefter del information, gælder også på afsnitsniveau. Ved lidt længere tekster som rummer en del informationer, bør det tilstræbes at man begynder med et afsnit som kort angiver rammen for de informationer som den følgende brødtekst rummer. Eller sagt på en anden måde: Man bør begynde med et afsnit som i koncentreret form rummer den eller de centrale pointer i hele teksten. Eventuelt kan dette afsnit benytte en anden skrifttype end resten af brødteksten (jvf. under-overskrift til en avisartikel).

Denne rammeinformation, kan her lyde således:

Når lægen henviser dig til sygehus, kan du få transporten betalt.

Her har jeg benyttet informationerne 3.2.2 og en sammenfatning af 5-6-8, helt præcist: overemnet til disse underemner.

Det næste afsnit skal så dannes over informationerne med første cifre 4.1.

Når vi sletter numrene som angiver informationernes relationer til hinanden, må vi i visse tilfælde indføre udtryk i sætningerne som klart markerer disse forhold. Fx er vi nødt til at sørge for at der informeres om relationen mellem 4.1.2 og 4.1.2.1-2. Det kan ske således:

Det er bedre at man transporterer sig til sygehuset uden udgift end med udgift. Hvis det sker med ud- gift, så er det bedre at man bruger offentligt transportmiddel end ikke-offentligt transportmiddel.

Og teksten kan fortsætte:

Hvis man bruger ikke-offentligt transportmiddel så er det bedre at man bruger sit eget køretøj end Falck eller Taxa. Hvis man ikke kan bruge sit eget køretøj og man bor i Rønne, så skal man ringe til Falck. Hvis man bor uden for Rønne, så skal man ringe til kommunen.

Hvis man bruger bus, lægger man selv pengene ud.

Samtidigt med at man undersøges eller behandles, beder man om at få dækket sine udgifter til transport. Det kan være til busbillet eller til ens eget transportmiddel, fx bil, som godtgøres med 31 øre pr. km.

Kommunen sender en pengene.

Det som nu foreligger er råteksten, den første tilnærmelse til den endelige tekst. Den skal dels forsynes med varianter: transportbetalingen gælder ikke kun for rejser til/fra sygehus, men også for gravide som skal til gratis kontrol hos læge/jordmoder. Og her må man sørge for at også disse modtagere indfanges af en overskrift. Dels skal denne råtekst gennemløbe en række revisioner i lyset af de grundlæggende principper vi så på i havregrødseksemplet. Endelig skal der ske en stilistisk finpudsning, som det er yderst vanskeligt at give detaljerede anvisninger på -- ud over at stilen skal svare til kompositionen. Det væsentligste politisk-stilistiske problem i enhver offentlig tekst er hvorledes teksten placeres på skalaen: kontrol og autoritet ---- service og hjælpsomhed. Problemet er at hver gang det offentlige skal informere om sine -- typisk gratis -- serviceydelser, så skal samme offentlige instans også kontrollere om de borgere der mener sig berettiget til gratisydelsen også har ret til den.

Hele vejen igennem dette eksempel har jeg forudsat at der skulle benyttes informationskomposition. Der er tale om at en offentlig organisation informerer mest muligt forståeligt om sine ydelser og borgernes rettigheder. Der er ikke i afsenderorganitationen nogen interesse i offensivt at markedsføre sin ydelse. Ud fra en rent økonomisk betragtning er det en fordel hvis så mange borgere som muligt selv sørger for transporten og ikke beder om betaling for den, men da det er politisk bestemt at borgerne har ret til at blive transporteret eller få egentransporten betalt, er man nødt til at informere om den. Hertil kommer at det embedsværk som skriver teksterne er præget af en kontrolkultur.

En offentlig tekst som denne amtskommunale annonce fra 1973 er ikke almindelig i dag. Danske myndigheder benytter i dag i langt højere grad informationsmedarbejdere med journalistisk eller akademisk baggrund når sådanne udadvendte tekster skal produceres. Derimod er danske tekster som produceres i EU-systemet i dag, ofte værre end denne amtskommunale annonce, se fx Image kap. 5. Denne kvalitetsforskel kan tolkes som et klart indicium på at de faktorer som herhjemme har presset embedsværket til at justere deres udtryksmåde, nemlig pressehistorier om "offipyk" som får de ansvarlige ministre til at opprioritere forståelighed, ikke findes i EU-systemet -- eller i hvert fald ikke i samme omfang.

Den klassiske skabelon: brugerfiksering

I originalteksten fra annoncen i Bornholmeren er informationerne pakket ind i kancellistil og rodet komposition. I den tekst der kan komme ud af råteksten og overvejelserne ovenfor, er kompositonen glasklar. Men der er stadig tale om informationskomposition -- som i enhver normal offentlig tekst. Det er ikke realistisk rådgivning at arbejde hen i mod at annoncen skulle være acceptkomponeret. Brugerorienteringen ligger i at der ved tegning af netværket er anvendt en bestemt skabelon ved tegning af netværkets næstøverste lag -- det lag som her nummereres 1, 2, 3 osv. men som jo egentlig består af informationer som er underordnet den allerøverste knude som samler hele netværket.

Denne skabelon er således:

bruger løser problem

Den klassiske, brugerfikserede net-skabelon

bruger har et problem

bruger undersøger hvorledes man løser problemet

III

bruger vælger blandt mulige hjælpere

bruger får hjælp af organisation

bruger klager

brugers problem er løst

udmøntning i nærværende netværk:

svarer i det aktuelle netværk til 1. man er syg

bortfalder, da det præsupponeres at borgeren ved at når man er syg, kontakter man lægen

bortfalder af samme grund

2, 3, 4, 5, 6

ikke medtaget her

7, 8

Skabelonen kan bruges uanset om organisation er urhandleren på hjørnet, Microsoft, fagforeningen, Udlændingestyrelsen -- eller Bornholms Amt. Vi kan kalde den den klassiske skabelon for tegning af informationshierarki med brugerfiksering. Eller kortere: Den klassiske brugerfikserede net-skabelon.

Den klassiske skabelon: orgacentri

Det er nærliggende at spørge om denne skabelon ikke er så selvfølgelig at den er overflødig at eksplicitere. Svaret er nej. En organisations mest presserende problem ved udadvendt tekstproduktion er orgacentrien (Image s. 49). En udlevet orgacentri vil give denne skabelon:

organisationen viser sig for brugeren

Den klassiske, orgacentriske net-skabelon

organisationens mål

organisationens opbygning

III

det regelværk og de procedurer som organisationen opererer ud fra

organisationens historie, herunder seneste bedrifter

organisationens fremtidsplaner

Det kan umiddelbart undre hvorledes denne klassiske orgacentriske skabelon som jo mest klart benyttes i årsberetninger og lignende prestigetekster, også kan gælde for mere ydmyge tekster som fx den amtskommunale annonce vi ser på her. Men det lader sig let gøre, fx som nedenfor, hvor det generelle 'organisationen' erstattes af 'ordningen', hvorefter det orgacentriske mod-informationsnetværk til det klassiske, brugerfikserede netværk ovenfor bygges op:

1. målet med ordningen

2. de organer som administrerer ordningen

3. bekendtgørelser og vejledninger bag ordningen

4. ordningens tilblivelseshistorie

5. ordningens evaluering og udviklingsplaner

Hvis man skulle rekonstruere det netværk som den originale amtskommunale annonce er bygget op over, så må det nærmest blive dette, idet dog 4 og 5 er udeladt. Det der fylder i teksten, er 3.

Det ville være en afgrund for en sproglig rådgiver at begynde at lave grammatisk-stilistisk omskrivning af den originale, orgacentriske annonce -- uden først at have analyseret de informationer som skal overføres til modtageren. Dvs. uden først at have opstillet et informationshierarki ud fra selvstændig research, hvori bl.a. den originale annonce kan bruges som kilde på linje med andre kilder, fx interview med de ansvarlige i amtet og udvalgte brugere. Du må som sproglig rådgiver så vidt muligt altid sørge for at få dine opgaver til at omfatte også arbejde med informationer (informationshierarki) og komposition, så du ikke kun sidder og retter stil i tekster, hvor stilen kun er det mest iøjnefaldende af en lang række problemer.

Opgave 64

Foretag 1. revision som skal tilgodese princippet om at undgå gentagelse.

Foretag dernæst 2. revision som skal tilgodese principperne om rammen før delene og den forudsatte information før den nve information.

Lav dernæst din endelige version, som skal bl.a. også skal bygge på harmoniprincippet (se ovenfor under havregrødseksemplet) og på en stilistisk finpudsning; herunder også brug af personligt pronomen ('du' eller 'man'?).

Opgave 65

Påpeg på baggrund af din egen version, mindst ti alvorlige fejl i den amtskommunale annonce som den faktisk forelå d. 5/5-1973.

Realkommentar: Der er (indtil årsskiftet 2002-3) i alt 5 kommuner på Bornholm. Eneste offentlige befordringsmiddel er bus. I øvrigt eksisterer bladet Bornholmeren ikke mere, men det skyldes dog ikke denne annonce.

Videre til 1.2 Information om abstrakte emner

Til toppen og menuen.