Sproglig rådgivning I:
Opgaver (mundtlige besvarelser) til fællestimer d. 6/3 01 for kurserne
Sprogbeskrivelse og Sprog og norm.
[
senest revideret d. 24/6 01; først lagt på nettet d. 2/7 01 af kkj@hum.ku.dk; moderfil for denne]Oplæg:
Det vi i sproglig rådgivning kalder godt sprog (enkelt, så konkret som muligt, kort, præcist osv.) strider ofte i praksis mod vores klienters (= dem vi jobber for, hvad enten det er ansættelse eller ad-hoc) interesser. Hver gang vi oplever at skulle rådgive ud fra andet end den traditionelle norm om godt sprog, som jo i høj grad er dannet som modnorm til kancellistilsnormen i det offentlige, så oplever vi også et sammenstød af normer.
Sådanne sammenstød er velegnet som grundlag for diskussion af normproblemer i den sproglige rådgivning.
De mest typiske og klare problemer -- modsigelser -- kan samles under 6 overskrifter:
1) autoritet og ekspertise styrkes ved kancelliagtig, syntetisk stil
|
[dokumenthoved:] Hals-, Næse- og Øreklinik Ljubijana, Zaloske c. 2 Bestyrelse: Prof. Dr. sc., Dr. Med. Univ. Vinko Kambic. [dokumenthoved slut]
Den terapeutiske værdi af PROPOLIS KARAMELLER ved helbredelse af betændelsessygdomme i svælg og mundhule. Propolis er en harpikssubstans, der indsamles af bierne på birke-, poppel- og andre træer. l biernes spytkirtier begynder en m'olekylespaltningsproces og frigørelse af aktive substanser. Den kemiske Propolis-analyse er endnu ikkeafsluttet. Det er konstateret, at Propolis indeholder omtrent 60 forskellige substanser, af hvilke galangin, chrysin og tectochrysin såvel som andre flavoner og flavonoider har-en overvejende betydning. Cizmarik og Matel har (i 1970) isoleret kanel- og kaffesyre af propolis. De to substanser har en særlig virkning på mange gram-positive og gram-negative bakterier. Det schweiziske medicinalfirma Sanguisan, Zürich, har muliggjort en undersøgelse af den terapeutiske virkning af Propolis Karameller hos vore patienter. For vore ambulatorisk behandlede og helbredte patienters vedkommende (36) med slimhindebetændelse i mund og svælg, især hos de akutte betændelser i svælgslimhinden (pharyngitis acuta) kunne vi konstatere meget fine resultater. Allerede 6-10 timer efter påbegyndelsen af behandlingen med Propolis Karameller var alle vore patienter feberfrie, havde ikke smerter ved synkning, og almenbefindendet var meget tilfredsstillende. Alle lod de med 2 timers mellemrum en Propolis Karamel smelte i munden. Dette blev gentaget, indtil legemstemperaturen havde normaliseret sig, [...]
[Fra Gode grunde, elevhæfte 1980] |
Opgave: Skitsér hvordan du vil rådgive om denne tekst? Begrund så detaljeret du kan ud fra grundlæggende normer.
Disse grundlæggende normer kan være af 3 slags:
a) tekstlige normer af konstituerende art som retskrivningsnormen;
b) tekstlige normer af strategiske art som genre, komposition og stil;
c) normer af videre samfundsmæssige art fx i forhold til begreberne reproduktion og forandring.
2) autoritet, værdighed, grundighed og flid demonstreres ofte ved en stil som fylder, altså en masse varm luft
|
(EIE okt./99.17-rev.2) [enkelte datoer er gjort mere aktuelle af mig, kkj@hum.ku.dk -- ellers er dokumentet et originalt EU-dokument beregnet til almindelig information af interesserede borgere og pressen] SAVE-PROGRAMMET: MERE EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE I UNIONEN (Dok: KOM(98)365) I oktober 1998 vedtog Kommissionen SAVE-programmet (særlige aktioner til forbedring af energieffektiviteten). På sine møder den 29.10.98 og 3l.5.99 gav Rådet udtryk for en positiv holdning til programmet, som vedtoges formelt den 29.10.99. SAVE-programmet blev foreslået af energikommissæren Antonio Cardoso E Cunha. Det skal løbe i en femårs periode og består af en indsats på mellemlangt og langt sigt med henblik på at give fornyet kraft til Unionens aktioner på energiområdet, som på grund af udviklingen i energisektoren og kravet om øget miljøbeskyttelse har en så fremtrædende plads. Den 16.9.96 fastlagde Ministerrådet en række energipolitiske målsætninger, som Unionen skulle opfylde frem til år 2005. Omkring energieffektivitet er det målet at forbedre energiintensiteten - dvs. det endelige energibehov pr. BNP - med mindst 20%. Det fremgår af en undersøgelse af politikken i medlemsstaterne, at målsætningen sandsynligvis kun kan opfyldes, hvis der snarest træffes effektive foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten. SAVE-programmet sigter mod at fremme energieffektiviteten gennem organisatoriske foranstaltninger. Programmet supplerer de teknologiske og finansielle fremmeforanstaltninger, som [...] |
Opgave: Skitsér hvordan vil du rådgive om denne tekst? Begrund så detaljeret du kan ud fra grundlæggende normer.
3) forebyggelse af at løfter brydes ved uforudsete begivenheder sker ved at udforme dem så indholdsløst som muligt, fx 'jeg bør snarest muligt så vidt muligt reducere mit forbrug af cigaretter mest muligt' i stedet for 'jeg lover hermed at stoppe fra i morgen'
|
Statsminister Poul Nyrup Rasmussens artikel i Ekstra Bladet den 29. november 1998 Efterlønnen er sikret af statsminister Poul Nyrup Rasmussen Som statsminister skal man være forberedt på pressens hårdhændede behandling. Jeg er til enhver tid parat til en fair duel med journalisterne på ord og meninger. Ekstra Bladets beskrivelse af ændringerne i efterlønsordningen er imidlertid ikke et eksempel på fair journalistik men udtryk for, at avisen har sat kikkerten for det blinde øje. Vinklen på historierne er valgt uden smålig skelen til de bagvedliggende fakta. Lad mig derfor slå fast en gang for alle: Finanslovsaftalen for 1999 er endnu et udtryk for, at Socialdemokratiet og regeringen holder, hvad den lover. Vi har lovet, at de 60-årige, der ønsker at gå på efterløn, fortsat kan gøre det. Det løfte har vi holdt. Alle, der fylder 60 år efter 1. januar 1999, kan få et efterlønsbevis. Beviset indebærer, at man frit kan vælge, hvornår man vil gå på efterløn. Selv om man skulle blive ramt af sygdom og ikke længere stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så bevarer man retten til efterløn. Det skaber tryghed og sikkerhed. Selvom vi nu gennemfører ændringer i efterlønsordningen så er det vigtigt at pointere, at ingen, der i dag er på efterløn eller på vej til at gå på efterløn, bliver tvunget over på de nye regler. Ændringerne gælder kun personer, som fylder 60 år efter den 1. juli 1999. Regeringen har også lovet, at vi vil gøre efterlønnen mere fleksibel. Det løfte har vi også holdt. [...] |
Opgave: Det kan dokumenteres at statsministeren i valgkampen i marts 98 har lovet 1) at efterlønnen ville blive bevaret uændret, og 2) at der ikke ville blive rørt ved de vilkår og principper hvorefter den skulle gives. Hvordan vurderer du den forklaring han giver på de justeringer der blev gennemført i forbindelse med finansloven 99? Kom med et forslag til kort og fyndigt løfte som han kunne bruge i valgkampen i marts 98 -- uden at det ville have skabt problemer for ham efterfølgende. Begrund dit forslag med grundlæggende normer. [du kan i øvrigt finde resten af indlægget på www.statsministeriet.dk -- det kunne du i hvert fald i slutningen af februar 2001 hvor det blev downloadet til vores brug].
4) det begrænser arbejdsbyrden at skrive uforståeligt, forudsat at dem man skriver til, har den opfattelse at de selv er skyld i ikke at forstå. De klager så ikke, fx.
|
[...] De kan påklage denne afgørelse til Indenrigsministeriet, Chriansborg Slotsplads 1, 1218 København K. Såfremt påklage fremsættes over for Indenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen eller politiet inden 7 dage fra modtagelsen af dette brev, har De ret til at forblive i landet, indtil Indenrigsministeriet afgørelse foreligger. E.b. [signeret] [fra Image s. 74] |
Opgave: Omskriv til noget sprogligt bedre.
5) det er af mindre betydning om den almindelige borger forstår et brev med en sagsafgørelse; det væsentlige er at brevet er udformet på en måde så de juridiske instanser der kan klages til, straks kan se at sagsafgørelsen i sin nøjagtige ordlyd følger og dermed støttes af nogle retningsgivende domme (som jo ofte er holdt i antikt sprog).
Opgave: Nedenfor er tre eksempler. Skriv dem om til noget sprogligt bedre. Begrund også her ud fra grundlæggende normer.
|
Forståelighed 1: Skatteadministrationen har begrundet sin afgørelse med, at man i mangel af redegørelse fra skatteyderen har skønnet rejsernes indhold af generel turistmæssig karakter og ifølge praksis derfor selskabets indkomsterhvervelse uvedkommende. Forståelighed 2: Endelig er anført, at omkostningsdækningens omfang ikke kan antages at have haft et sådant omfang, hvis der var tale om en aftale mellem uafhængige parter. Forståelighed 3: Vi er også enig med Skatteforvaltningen i, at Karen Knudsen ikke har opnået en retsbeskyttet forventning til fradraget, fordi hun har fået en mundtlig generel vejledning om reglerne. |
6) når en offentlig instans i en klagesag skal fremstille en sagsbehandling, kan den gennem ordvalget farves på måder som trækker i retning af afslag:
Opgave: Nedenfor er nogle eksempler hvor den kommunale skatteadministration kan vælge forskelligt i sin sagsfremstilling til det politiske organ, Skatteankenævnet, som træffer beslutning i sagen. Begrund dine forslag ud fra værdinormer, gerne de mest fundamentale. Hvis du har bedre forslag, så kom med dem, og begrund dem.
|
1. a. Klager har gratis telefon og telefax b. Klageren c. Vælgeren d. Borgeren e. Skatteyderen f. Orville Stærk 2.
3.
4.
|
|
|
Opgave til eksemplerne nedenfor: Kom med dit generelle forslag til inquit-verber i sagsfremstillinger ved klagesager. Begrund ud fra de mest fundamentale normer.
|
5. Klageren postulerer ... Klageren hævder ... Klageren påstår videre, at hvis der skal ske privat beskatning ... Klageren mener ... Klageren siger ... Klageren anfører ... Klageren oplyser ... Klageren meddeler ... Klageren konstaterer ...
Klagerens påstand om, at uddannelsen er et nødvendigt led i vedligeholdelse og ajourføring af faglig viden, og at udgiften dermed er fradragsberettiget efter Statsskattelovens par. 6 a, kan ikke imødekommes. |
|
|
Opgave: Er følgende formuleringer og fremstillinger i orden? Begrund ud fra de mest fundamentale normer.
|
6. a. Ved et forberedende møde i ankenævnets sekretariat oplyste klageren, at alt hvad han foretager sig har et erhvervsmæssigt islæt. Firmaet er identificeret ved hans person og han er altid på arbejde, hvorfor han mener, at han slet ikke kan foretage sig noget privat. b. Da klageren står uforstående overfor skatteadministrationens nægtelse af fradraget, uddyber hun sagen yderligere i skrivelse af 22. okt. 1991. Skrivelsen er dels et forsvar for retten til at foretage fradraget og dels en beskrivelse af hendes arbejde i folkeskolen. Fra skrivelsen citeres: "Mit individuelle mål er at få en vedligeholdelse af min faglige viden, der er tidssvarende og brugbar i det daglige arbejde på Seminarieskolen..." |