|
KK arkiv à |
SR: Sprogbeskrivelse
00-01 |
|
|
|
|
|
Sprogbeskrivelse:
Plan for kurset 2000-2001
med links til
udvalgte opgaver
og
introducerende tekst om informationshierarki
[senest
opdateret d. 8/10 2001]
Tid og sted: efterår 2000, forår 2001; tirsdag 13.15-16 i lokale 11.2.20; ca. midtvejs holder vi en pause på ca. 30 minutter.
|
Generelt: |
Kursets forløb: 1. semester: Informationsanalyse: fra tekst til netværk Informationsanalyse: fra situation til netværk til tekst Acceptkomposition: at meta-argumentere for at læse videre eller høre efter |
2. semester: |
Formålet fremgår af rammebeskrivelsen i studieordningen: Kurset skal give deltagerne viden og færdigheder så de kan
Denne rammebeskrivelse er fokuseret på intern tekstanalyse. I forhold til den vil vi på dette kursus især fokusere på analysebegreber som er velegnet når man skal producere en tekst. Kun ca. halvdelen af en sproglig rådgivers arbejde består i analyse; den anden halvdel består i produktion -- af vejledning, eller af tekster i ikke-akademiske genrer. Og analyse som ikke samtidig på én eller anden måde skal udmønte sig i en ændret praksis, forekommer ikke. Det er derfor meget vigtigt at enhver træning i analyse kobles tæt med træning i produktion. Kun et analyseapparat som er brugbart til tekstproduktion, er til hjælp i praksis.
Dette ændrede formål medfører en hel del omprioriteringer i forhold til den akademiske tradition som er meget koncentreret omkring syntaksanalyse og periodeskemaer.
Rammebeskrivelsen har også en bestemt rådgivningssituation i fokus: Der ligger en tekst på bordet som ikke er helt god; nu skal så rådgiveren forklare forfatteren hvori det mindre gode består og så vidt muligt sørge for at det bliver bedre i fremtiden.
Men i mange rådgivningssituationer foreligger der ingen tekst, men en situation, hvori rådgiveren skal producere en tekst, enten selv eller få andre til det -- eller begge dele, som fx når der skal skrives en tale som skal holdes af chefen.
Men disse fokustilpasninger af rammebeskrivelsen ændrer ikke ved at vi så vidt muligt på dette kursus vil koncentrere os om tekstinterne forhold. Vi vil gå i dybden med ofte ganske små tekster -- også langt dybere end der bare tilnærmelsesvis er tid til når man arbejder som sproglig rådgiver. Men det er jo også meningen med et universitetskursus at man skal gøre det. Men når vi så har været i dybden, går vi i højden: Det detaljerede arbejde med at få modtageren til fortsætte med at læse, lytte eller se forudsætter at vi også må træne i at arbejde med meta-argumentation og med at finde historien i og omkring det der skal formidles. Kurset trækker altså også klart på elementer fra danskstudiets medieanalytiske og litterære områder.
Timerne vil først og fremmest bestå i fremlæggelse og diskussion af deltageropgaver. Opgavernes indhold vil i første semester være forholdsvis præcist defineret af mig, ligesom rammerne for besvarelserne vil være meget målrettet mod lige netop den pågældende fase i kurset.
I andet semester er det deltagerne der sætter dagsordenen ved deres individuelle valg af opgaver inden for kursets ramme.
Behøver jeg fremhæve at planen for forløbet til stadighed vil være udsat for diverse tilpasninger? Denne plan er fra den dato som står øverst på denne side, hvoraf det fremgår hvornår jeg senest har revideret denne side.
1. semester:
8 1. (5/9) [Arabertallene yderst til venstre markerer de enkelte undervisningsgange, normalt 15 pr semester, i alt 30]
Kursets mål, metoder og forløb.
Gennemgang af opgaveløsning fra kursets første fase: papir nr. 1. Uddelte papirer: Nudansk Fremstilling, kapitel 14.1 (mens vi venter på kompendiet som ventes klar i løbet af nogle dage); papir nr. 1; tekst nr. 4.
|
Dette kapitel 14.1 findes i det gule kompendium "Sprogbeskrivelse. Nudansk fremstilling -- i udvalg". Udvalget består af kapitel 12: "Komposition: rækkefølge og fylde", og 14: "Valg af stil", fra et større kompendium (Kjøller: Nudansk Fremstillling Institut for Nordisk Filologi, 1984) som generelt introducerer til mundtlig og skriftlig fremstilling, og som i sin helhed findes indbundet og tilgængeligt på Nordisk Bibliotek. Kapitel 14 findes i en netversion (først lagt ud september 2001). Også kapitel 12 findes i en ret revideret netversion (først lagt ud juli 2001) Det omtalte papir nr. 1 er en ramme for opgaver, hvor input er forskellige tekster, som man så gør det samme med. Det man gør her, er at man analyserer en sætning grammatisk i periodeskema (trappediagram). Dernæst omskriver man ret mekanisk sætningen til noget mere forståeligt. Dvs. man undgår den dybe hypotaks, omfattende helheder, overflødige eller sværtforståelige ord. Formålet er at træne fagets traditionelle kernedisciplin: omskrivning til noget lettere læseligt ud fra grammatisk-stilistisk analyse. |
Tekst nr. 4: Der er således begrundede formodninger om at de med sammenlægningen forbundne problemer vil have fundet deres løsning allerede ved udgangen af dette år.
Forberedelse til næste gang:
***
882-4. Opgaver. Her skal vi bl.a. sikre os at vi har en fælles elementær referenceramme på kurset som jo kan rumme deltagere med mange forskellige baggrunde fra fakultetet.
|
Ud af de 18 som deltog på kurset, var det højst 3 der havde en anden baggrund end Danskstudiets grundfag: pædagogik, spansk og engelsk. Halvdelen af deltagerne kom fra Dansk overbygning. I kursets løb faldt 3 fra, heraf to fordi de skulle deltage i studiemønstret i Kommunikation med praktik i foråret. |
8 2. (12/9) Gennemgang af opgaveløsning.
Forberedelse til næste gang:
I Kjøller Introduktion til dansk grammatik (genoptrykt i blåt omslag med titlen Sprogbeskrivelse: Introduktion til dansk grammatik): vi tager opgaverne 12, 13, 14, 15, 16 og 17 mundtligt i timen. Opgave 19: alle opgaver afleveres skriftligt, senest fredag d. 15/9 kl. 13 i mit dueslag.
|
Det viste sig at ganske mange deltagere havde behov for at få suppleret deres grundfagsfærdigheder i grammatisk analyse. Derfor brugte vi nogle gange på dette. Det optog deltagerne meget, og flere tøvede med at forlade dette særlige, eksakte område til fordel for de mere "bløde" emner i kurset, dvs. informationsanalysen. |
8 3. (19/9)
Gennemgang af opgave 19 (IDG = Introduktion til Dansk Grammatik).
Udfoldelse af papir nr. 1 med tekst 4 som eksempel.
Udfoldelse af papir nr. 1 med tekst 1 som eksempel.
Tekst 1: Jeg vil i øvrigt ikke undlade at henlede opmærksomheden på visse forhold ved apparatets konstruktion som medfører en ineffektiv udnyttelse af dets potentielle kapacitet.
Forberedelse til gang 4: løsning af opgaverne i papir nr. 1 med tekst 5 som eksempel. I opgave 2 skal både hug- og bunden op-metoden demonstreres. Aflever løsninger i mit dueslag på instituttet senest fredag d. 29/9 kl. 13, eller elektronisk senest mandag morgen d. 2/10.
Tekst 5: Det er Byrådsforeningens opfattelse at det af Bystyrelsen udarbejdede udkast til klagevejledning ikke giver borgerne tilstrækkelig mulighed for at vurdere hvilke forhold der kan klages over og til hvilken myndighed klagen skal indbringes for. [teksten bringes her uden eventuel kommatering]
|
Hug-metoden: sæt flest mulig punktummer. Den stil der kommer ud af det, kaldes også astma-stil, fordi den er god for kortåndede, fx til oplæsning. Bunden-op-metoden (rekursiv): Smæk det der står længst nede i hypotaksen op foran. Den er især god for folk med en dårlig hukommelse som kan have vanskeligt ved at huske afslutningen på helheder de har begyndt. Begge metoder er selvfølgelige ekstreme og derfor uanvendelige i streng konsekvens, men de er gode at lære af. |
8 4. (3/10; NB: d. 26/9 ingen undervisning, timerne erstattes senere i forløbet)
Gennemgang af papir nr. 1 med tekst 5 som eksempel.
Uddeling af papir nr. 2. Gennemgang af hvorledes de to første opgaver i papiret løses med tekst 1 som eksempel.
|
Papir nr. 2 er en opgaveramme for informationsanalyse: Der kan puttes forskellige sætninger ind i rammen, og ved at løse rammens opgaver får man afdækket sætningens informationsstruktur. Denne udtrykkes som et netværk, dvs. et informationshierarki. Tankegangen bag informationshierarkiet er fremlagt i kapitel 12 i det gule kompendium: Nudansk fremstilling i udvalg, og præsenteres også i kapitel 9 i Image. Informationshierarkiet som arbejdsredskab er i timerne blevet justeret og udviklet på forskellige måder, med udgangspunkt i teksten i kapitel 12. Jeg nåede ikke, mens kurset kørte, at revidere kapitel 12's indhold på skrift, men har efter kurset opsummeret disse revisioner i en revideret udgave af kapitel 12: en cybertekst-introduktion til informationshierarki. De bringes her til forhåbentlig gavn for tidligere kursusdeltagere og nysgerrige. |
Forberedelse til gang 5: Læs kapitel 12 i Nudansk Fremstilling, især s. 250-265. Stil spørgsmål til teksten. Løs de resterende opgaver i papir nr. 2 med tekst 1 som eksempel. De skal ikke afleveres skriftligt. Vi tager det mundtligt i timen.
Efter ønske kan man skriftligt aflevere periodeskemaanalyser af de sætninger i tekstbilaget til opgave 26 (Introduktion til Dansk Grammatik, s. 31-33) som rummer sætninger eller infinitiver som er led eller del af led. Aflevering som sædvanligt: i mit dueslag på instituttet senest fredag kl. 13, eller elektronisk senest mandag morgen. Jeg opfordrer alle til at sørge for at de sikrer sig at de kan analysere syntaktisk inden vi går videre til næste kursusfase. Eventuelt må vi afsætte en gang ekstra til dette.
Litteratur til fasen Sproglig
analyse --> revision:
Kjøller Introduktion til dansk grammatik (kompendium; kan købes i kompendieudsalget fra d. 12/9)
Kjøller Nudansk fremstilling (i udvalg), kompendium,
Yderligere litteratur:
Crystal, David Language and the Internet Cambridge: Cambridge University Press 2001 [den indgik ikke i kurset da den først udkom september 2001, men der er stort behov for fremadrettet litteratur om sprogbrug på internettet, så den hidsættes her til gavn for fremtidige kurser og interesserede]
Fræmohs, A. "Lidt om moderne dansk kancelllistil og kancellisprog" i Danske studier 1922, s. 127-140.
Hamburger, A. "Officiel sprogbrug" i Hansen & Lund (red.) Sproget her og nu Kbh. 1988, s. 146-156.
Hansen, E. Sprogiagttagelse Kbh. 1963 (og senere).
Hansen, E. Dæmonernes port Kbh. 1977 (og senere)
Hansen E. Ping og pampersprog 1971 (og senere; populærvidenskabeligt arbejde)
Hansen E. "Den sproglige kliché. En studie i pragmatisk stilistik" i Danske studier 1979, s. 5-23.
Kjøller, K. Sprogets vej til sindets fred Kbh. 1982 (populærvidenskabeligt arb. i det følgende forkortet: p.arb.)
Møller, B. Møde med skrankesproget Frederikshavn 1983 (p.arb.)
Ruus, H. "Sproglig betydningsanalyse. Semantiske roller i tekster" i NyS 10/11, s. 161-197.
Statens Informationskontor -- Og uden omsvøb, tak (uden årstal; p.arb.)
Teleman, U. & A.M. Wieselgren ABC i stilistik Lund 1970 (og senere), kap. 4.
von Eyben "Juridisk stil og sprogbrug", kap. VI af Juridisk grundbog Kbh. 1968 (og senere).
***
Informationsanalyse: fra tekst til
netværk
88 5-8. (10/10 - 7/11; NB: 17/10 udgår da uge 42 er undervisningsfri på universitetet).
8 5 (10/10)
Gennemgang af opg. 26 og de to første perioder af opg. 38 i IDG: periodeskema som hermed er slut.
Gennemgang af NF informationsstruktur, s. 250-265 og s. 282-284: Introduktion af begreberne 'informationsnetværk', 'informationskomposition' og 'acceptkomposition'.
|
Ideen bag informationsnetværket er at dele problemerne med skrivning af tekster op. Der er kort sagt 3 problemer (se evt. mere i Image, kap. 9):
Når netværket tegnes må man tage stilling til spørgsmålet om hvilke informationer der skal med, altså spørgsmål 1. Netværket omfatter normalt flere informationer end der kommer med i teksten, men ved at tegne netværket fokuseres der på informationsudvalg og -struktur uafhængigt af tekstens konstruktionsproblemer. Det er i hvert fald ideen, og det lykkes jævnligt i undervisningen at få struktureret forklaringen af de producerede tekster på denne måde. Netværket danner så derefter grundlag for at diskutere og eksperimentere med tekstens komposition, altså spørgsmål 2. En tekst kan være informationskomponeret eller acceptkomponeret. Når den er informationskomponeret er den en oversættelse af netværket til et tekstforløb: overemne før underemne. Og underemner på samme niveau kommer i denne rækkefølge: a) det som kommer før i tid, kommer før i tekst (altså kronologiprincippet), b) det mere banale, almindelige, udbredte kommer før det mindre banale, almindelige, udbredte (banalitetsprincippet). Når teksten er acceptkomponeret tages der ved tekstens indretning stort hensyn til at få læseren til at forblive i rollen som læser (modtager). Deraf navnet: læseren skal hele tiden acceptere rollen som læser. For at opnå dette må man ved sin transformation af informationsnetværk til tekst supplere med tankegange fra argumentationsanalyse og historiefortælling: teksten skal argumentere for at læseren læser videre, og generelt kan man sige at det meget ofte sker ved at få de elementer i informationsnetværket frem som er egnet til at fortælle en interessant historie med. Dette er sådan set hele kursets pensum i kort form: at præsentere og træne ovenstående tankegang og give deltagerne færdighed i at bruge teknikken. På denne måde integreres den traditionelle grammatikbaserede kritik af kancellistil som et mindre punkt i en undervisning som har til formål at give viden om strukturen af småtekster og træne i skrivning af samme småtekster. Tegningen af informationsnetværk og refleksionerne over kompositionsmuligheder inddrager andre centrale dele af danskfaget: argumentationsanalyse og historiefortælling. Alt sammen i høj grad udvalgt og indrettet på at deltagerne 1) skal skrive og 2) blive i stand til at give kvalificerede forklaringer på at de skriver teksterne som de gør. Analyse og kritik af tredjemands tekster indgår kun som redskaber til selv at producere noget bedre. Ovenstående tankegang kan du finde mere grundigt fremlagt i Kjøller Informationshierarkier her på netstedet. |
Mundtlig behandling af papir nr. 2 med tekst 1 som eksempel.
Forberedelse: Papir nr. 2 med tekst 4 som eksempel afleveres skriftligt senest fredag d. 20/10. Ekstra eksemplarer af papir nr. 2 ligger i holdets hængemappe i Palmehaven. Forbered også Erik Hansens Blå Tirsdag ved at læse KKs to spørgsmål til EH.
8 6 (24/10)
Gennemgang af pap. 2 med tekst 4 som eksempel.
Kl. 15 henlægges undervisningen til Palmehaven.
Forberedelse:
Tekst 9: Besvar følgende spørgsmål skriftligt, sædvanlig afleveringsfrist, højst 1 A4-side: a) Analysér teksten; b) Er den god? Begrund; c) Skriv den eventuelt bedre; d) Begrund din omskrivning. Ved besvarelsen: Brug efter eget valg elementer fra det apparatur vi har været igennem indtil nu på kurset.
Tekst 9 (TV-Avisen, 6/4 1984): Socialdemokratiet angriber nu som sagt regeringen for at ødelægge forhandlingsmulighederne på arbejdsmarkedet. Det er regeringens erklæring om, at den automatiske dyrtidsregulering ikke må genindføres, der vækker vrede.
Tekst 11: Læs teksten grundigt igennem.
Hvis du mangler teksterne: Se i vores hængemappe i Palmehaven.
8 7 (31/10)
Tekst 9 (TV-Avisen): Vi ser på et par skriftlige besvarelser. Jeg falder ind med supplement i fornødent omfang.
Tekst 9 og 11(Ironi): Hvordan kan informationsnetværket bruges til at løse kompositionsproblemer med? Mikro- >< makroinformationsnetværk
Forberedelse:
Tekst 10 (Gotved): Skriftlig opgave: Skriv numre på originalen; tegn informationsnetværket (pap 2, s. 2); forklar, diskutér tekstens problemer på samme måde som vi gjorde med tekst 11 i timen.
|
Det vi gjorde med tekst 11 og 10 -- og tekst 12 nedenfor -- var det samme som findes illustreret mere udførligt i Kjøller informationshirarki: 1.2 Information om abstrakte emner. |
8 8 (7/11)
Gennemgang af tekst 10.
Vi begynder på Tekst 12 (Krüger) og behandler den i princippet ligesom tekst 10.
Forberedelse:
Tekst 12: besvar opgaverne 3 ff. i papir nr. 2, og opgave 1 i papir nr. 4. De skriftlige besvarelser afleveres som sædvanligt.
ž Litteratur til fasen Fra tekst til netværk:
Kjøller Image Kbh. 1997, kap. 9 "Tekstarbejdet".
Nudansk fremstilling, §12.1.2.2.1-2, §12.2.1
ž Yderligere litteratur:
Kjøller, K. Mod en
argumentationsteori Kbh. 1978, kap. V,5.
Källgren, G. Innehåll i text. En genomgång av faktorer av betydelse för texters innehåll, uppbygnad och sammenhang Stockholm 1979.
Togeby, O. "Men hva' med kongen. Om tekstlingvistisk analyse" NyS 10/11, s. 26-103 (spec. kap. V)
***
Informationsanalyse: fra situation til
netværk til tekst
88 9-14. (14/11 - 19/12)
89 (14/11) Rettede opgaver udleveres, derefter opstilling af informationsnetværk ud fra tekst 12 som kilde. På basis heraf 3 forskellige kompositionsmuligheder: to informationskompositioner: a) bredde først, b) dybde først -- én acceptkomposition ud fra 3 runder i netværket.
|
Når man skal vælge informationer fra netværket til en acceptkomponeret tekst, sker det almindeligvis i runder: man kommer emnet igennem i flere omgange i flere versioner. Der vælges forskellige informationer ud til de forskellige runder, med enkelte overlapninger. Nogle lange, andre korte. Fra avistekster er det jo særligt velkendt. Det gør det muligt for redaktionssekretæren at forkorte bagfra, og for læseren at hoppe ud når han ikke orker at tage flere runder (men selvfølgelig gør skribenten hvad hun kan for at lokke ham til det). Et minimum på 3 runder er meget udbredt. Det svarer til en kort indledningsrunde, en længere central-runde og en kort afslutningsrunde. Men ofte er der flere centralrunder med forskellige prioriteringer og perspektiveringer som giver den nødvendige progression i teksten. |
Uddeling af Gode grunde? Elevhæfte, s. 73-94. Læs heri til næste gang om argumentationsformerne: eksplicit >< implicit, objekt >< meta, teoretisk >< praktisk, og under den praktiske: handlings-, agent- og tilstandsargumentation.
Læs også Image i kapitel 4 om orgacentri, og hele kapitel 9 "Tekstarbejdet". I dette kapitel sammenkobles forskellige væsentlige faglige elementer som tilsammen udgør kursets redskaber: informationsnetværk, argumentationsanalyse og historiefortælling.
Uddeling af situation nr. 20 med opgaveformulering. Alle løser opg. a og b. Efter eget valg løses enten opg. c eller d. Skriftlig aflevering som sædvanligt.
8 10 (21/11)
Gennemgang af besvarelse af den stillede opgave. Opfølgning på den læste litteratur.
Oplæg til næste gang: situation nr. 21 med opgaveformulering. Opgavetekst: Idet du refererer mest muligt til vedlagte materiale (fra et par websteder), ønskes en beskrivelse af de orgacentriske træk i informationsudvalg, rækkefølge og stil (jf. Image kap. 4). Giv et begrundet forslag til revision af siden "Vedrørende dette netsted".
|
Webstederne var nogle af Europakommissionens dansksprogede sider i den form de havde medio november 2000: http://europa.eu.int/comm/index_da.htm http://europa.eu.int/comm/about_da.htm (Vedrørende dette netsted) http://europa.eu.int/comm/disclaimer_da.htm (Ansvarsfraskrivelse) Til sammenligning uddeltes http://www.tv2.dk (TV 2's forside på nettet, også fra medio november 2000) |
ž Litteratur til fasen Fra situation til netværk:
Som forrige fase, suppleret med uddelte papirer til analyse.
***
Acceptkomposition: at meta-argumentere for
at læse videre eller høre efter
811 (28/11)
Gennemgang m.m.
Oplæg til næste gang: situation nr. 22 med opgaveformulering. Opgavetekst: Teksten er en tale [her følger en kort situationsbeskrivelse]. Vurdér komposition, herunder argumentation, og stil. Kom med begrundede råd til forbedringer i talens indledning og i afsnittet om flygtninge og indvandrere.
812 (5/12)
Gennemgang m.m.
Oplæg til næste gang: Se nedenfor. Jeg vil gerne have jeres A4-side med ideen til sædvanlig afleveringsfrist, så jeg kan nå at tænke mig om inden vi samles. Det kan højne kvaliteten af mine bemærkninger til forslagene.
813 (12/12)
Aflevering af beskrivelser af
rådgivningsopgave
Det arbejde der -- gruppevis eller individuelt -- skal udføres i forbindelse med denne opgave, kan opgøres som nedenfor i punkterne a - n. Det er kun punkt a - c som udføres i dette semester; resten i næste.
Acceptkomposition: at finde historien
814 (19/12).
Deltagerne får gang 13 uddelt og præsenteret
Opgaven er at formidle informationerne i nogle af semestrets opgaver ved hjælp af den episke fremstillingsmåde. Der er altså tale om kraftig genretransformation med det formål at finde historien for at skabe den størst mulige interesse blandt almindelige danskere for sagen. Hver deltager afleverer til sædvanlig frist en beskrivelse af hvordan man vil gøre det. Teksteksempler: Teksterne med numrene 9 (TV-avisen), 11 (Ironi), 10 (Gotved), 12 (Krüger); situationerne med numrene 20, 21 og 22. Det kan naturligvis være nødvendigt for jer at supplere de oplysninger jeg har givet, således at der kan fortælles en historie; men de oprindelige tekster, situationer skal bevares som kerne.
Mundtlig forelæggelse i timen. Opgaverne bliver fordelt så vi kommer alle tekster og situationer igennem med to løsninger.
ž Litteratur til denne fase om komposition:
Nudansk fremstilling, indholdsfortegnelsen (som findes i det gule kompendium i sin helhed)
Kjøller Gode grunde? Kbh. 1980, de tre afsluttende kapitler (uddelt på holdet).
Kjøller Image, plukvis fra forskellige kapitler, især 9, men også 6 og 7.
ž Yderligere litteratur:
Kjøller Få din vilje Kbh. 1996, kap. 10
Becker Jensen, L. Kancellistil eller Anders And-sprog, RUC, 1994.
Becker Jensen, L. Ud af elfenbenstårnet Kbh 1987.
Harms Larsen, P. Faktion som udtryksmiddel Kbh. 1992.
Kjøller Den tv-skabte virkelighed Kbh. 1992.
Her kunne man også skrive Kjøller Spindoktor på, men den eksisterede ikke da kurset kørte.
***
2. semester:
815 (6/2). Tilbageskuen, fremadskuen, planlægning.
***
Kursets bolde i spil,
Arbejdsproces
8816 - 18. (13/2, 20/2, 27/2) Vi tager 3 realistiske opgaver hvor vi spiller på hele klaviaturet i kurset. Besvarelser afleveres som sædvanligt: i dueslaget på instituttet senest fredag kl. 12, eller vedhæftet pr. e-mail til kkj@hum.ku.dk senest mandag morgen.
Vi sætter også fokus på arbejdsprocessen, specielt ved lidt større skriftlige arbejder.
ž Yderligere litteratur til arbejdsproces:
Kjøller Skriv bedre opgaver Kbh 1995
Formidlingscentrets instruktioner om dette.
816 (13/2) Opgave 31: Pjece fra offentlig myndighed til borger.
817 (20/2) Opgave 32: Borgmesterforord.
818 (27/2) Opgave 33: Ministerindlæg i pressen.
***
Fællestimer med kurset Sprog
og norm
819. (d. 6/3 2001) Fællestime med BA- sproglig rådgivningskurset Sprog og norm (v. J. Milner). Der er hertil lavet et sæt opgaver. Mundtlig forberedelse.
***
8820 - 23. (13., 20., 27/3, 3/4) Vejledning.
Generelt: Deltagerne vælger mange forskellige genrer. Læs om muligt om jeres genre i Jacobsen, H.G. & Jørgensen, P.S. Håndbog i Nudansk, København: Politikens Forlag 1997. En del har valgt at skrive inden for en offentlig forvaltningsramme. Her giver Jensen, L.B. Kancellistil eller Anders And-sprog? Papirer om faglig formidling 24/90, Kommunikationsuddannelsen, RUC, 1994, en god perspektivering som kan bruges fx i indledning og/eller afslutning.
820 (13/3) Desværre må de planlagte vejledninger denne dag flyttes, da jeg denne dag er blevet bedt om at lede Helle Petersens ph.d.-forsvar på Novo Nordisk.
Torsdag d. 15/3 kl. 12.30 - 13.05: Gitte
821 (20/3)
13.15 - 13.50: Lena
13.50 - 14.25: Bente
14.45 - 15.20: Trine
15.20 - 15.55: Lisbeth
822 (27/3)
13.15 - 13.50: Anja
13.50 - 14.25: Helle Vibeke
14.45 - 15.20: Mie
15.20 - 15.55: Katja
16.15 - 16.50: Mette
823 (3/4)
12.30 - 13.05: Maria Louise
13.15 - 13.50: Maria D.
13.50 - 14.25: Paloma
14.45 - 15.20: Anette
15.20 - 15.55: Line
***
Der er ingen undervisning tirsdagene 10/4 og 17/4.
***
8824.- 28. (24/4 - 22/5) Fremlæggelse og kritik. Vi regner med 3 i ilden pr. gang; med 15 deltagere giver det 5 gange.
Dagsordenen for forelæggelse og kritik af de forskellige opgaver bliver således:
1. Mundtlig forelæggelse.
Opgaven er studeret af deltagerne i forvejen, men den skal alligevel forelægges mundtligt af forfatteren (-erne). For det første for at give lejlighed til at komme med uddybninger, pointeunderstregninger, rettelser osv. til det skriftlige materiale; for det andet for at give mulighed for at præsentere elektroniske bilag (radio, tv, internet); for det tredje for at give lejlighed til at træne mundtlig fremstilling.
Varighed: normalt 15 min.
2. Deltagernes kritik (= bedømmelse) af opgaven.
Denne foregår kun mundtligt. For at sikre at der virkelig bliver fremført deltagerkritik, er der til hver undersøgelse udpeget mindst to deltagere som skal fremføre en kritik. Hver kritiker får normalt op til ti minutter. Herudover vil enhver deltager naturligvis kunne bidrage med kritik.
3. Min kritik, dels af opgaven, dels af diskussionen omkring opgaven
(jvf. punkt 1 og 2).
Jeg har i sinde kun at fungere som ordstyrer under de to første punkter, og altså ikke blande mig (alt for meget) i diskussionen.
***
|
gang |
dato |
fremlægger |
kritiker a |
kritiker b |
|
24 |
24/4 |
Gitte |
Mette |
Lisbeth |
|
|
|
Helle Vibeke |
Maria D |
[Anja] |
|
|
|
Lena |
Paloma |
Maria Louise |
|
25 |
1/5 |
Bente |
Anette |
Mie, Gitte |
|
|
|
Trine |
Line |
Katja, Mette |
|
|
|
[udgår] |
[Gitte] |
[Mette] |
|
26 |
8/5 |
Lisbeth |
Helle Vibeke |
Maria D |
|
|
|
Maria Louise |
Lena |
Paloma |
|
|
|
Mie |
Bente |
Anette |
|
27 |
15/5 |
Katja |
Trine |
Line |
|
|
|
Mette |
Lisbeth |
Gitte |
|
|
|
Maria D |
[Anja] |
Helle Vibeke |
|
28 |
22/5 |
Paloma |
Maria Louise |
Lena, Mie |
|
|
|
[Anette] |
|
|
|
|
|
Line |
Katja |
Trine, Bente |
829. (29/5) Reserve.