Senest opdateret 24-06-2008 15:45:59

Alle som er begyndt efteråret 2007 på Dansk grundfag, skal vælge et af nedenstående valgfag.

Alle kurser har undervisning 2 x 3 timer om ugen og giver 15 ects. Du kan læse om de formelle rammer i studieordningen. Se de vigtigste citater fra ordningen nederst på denne side >>. Skemaet er endnu ikke lagt, men ventes færdigt senest i uge 26.

Proceduren som du skal følge er således:

Kurserne er alle oprettet i Absalon. Fra mandag d. 16/6 08 kl. 9 kan du gå ind i Absalon og melde dig ind som deltager på det ønskede kursus. Der er et maksimum for holdstørrelser på 40. Fordelingen af deltagerne på de forskellige hold foregår efter princippet: Den der kommer først til mølle. Hvis maksimum på 40 nås på et hold, vil det vise sig ved at du ikke kan tilmelde dig. Du må så vælge et af de hold hvor der stadig er plads. Jeg beder alle om at melde sig til et kursus hurtigst muligt efter at der er åbnet for tilmelding. Så ved vi hvilken størrelse de forskellige hold får og kan i skemalægningen tildele lokaler af en passende størrelse.

Hvis du har tekniske problemer med at benytte Absalon når du skal melde dig til et hold, så kontakt Christen Mau, cmau@hum.ku.dk.

Venlige hilsner

Klaus

Studieleder, kkj@hum.ku.dk

Valgfag på Dansk grundfag, 3. semester, efteråret 2008.. 1

1. Juni S. Arnfast (tovholder for flere undervisere): Dansk som andetsprog.. 2

2. Anders Østergaard: Intertekstuelle dialoger. 2

3. Bo Jørgensen: Kollektivromanen rekonteksttualiseret – særligt med henblik på den nyeste litteratur. 3

4. Jan Rosiek: Claussen og Jensen.. 3

5. Jan Aage Rasmussen: Ad fontes - til kilderne.. 3

6. [underviseren kendes ikke i skrivende stund, men vil komme fra Nordisk Forskningsinstitut]: De nordiske sprog i middelalderen.. 4

7. Hvad skriver studieordningen (Dansk grundfag 2005, justeret 2007)?. 5

Efterskrift, justering af ordningen d. 15/1 2008:. 6

1. Juni S. Arnfast (tovholder for flere undervisere): Dansk som andetsprog

Dansk tales på mange måder i Danmark og nogle varieteter af sproget fremkalder stærke holdninger. Kurset vil give en indføring centrale emner, som har betydning for diskussionen af dansk som andetsprog (hvadenten sprogbrugeren nu er født i landet eller kommet hertil på et senere tidspunkt): sproglig variation, normer, sprogtilegnelse, den sproglige majoritetstalendes møde med sproglige minoriteter i forskellige sammenhænge - altså en overvejende sociolingvistisk tilgang.

På kurset læses forskellige danske og engelske tekster. Undervisningsformen spænder vidt: foredrag, oplæg, diskussion, gruppearbejde - der vil også være mulighed for at forsøge sig med mindre feltstudier, som kan indgå i det workshop-forløb, som indbygges i kurset som forberedelse til eksamen.

Underviser: Juni S. Arnfast (tovholder) + gæster

2. Anders Østergaard: Intertekstuelle dialoger

Kurset handler om hvordan tekster ”taler med” hinanden – og hvad de har at sige i den dialog. I nogle tilfælde vælger teksten selv sin samtalepartner, i andre konstruerer vi dialogen. Kursets formål er at kombinere kompetencer man som studerende har opnået i Litterær analyse og Litteraturhistorie - og som man her kan videreudvikle. Det skal ske gennem en række krydslæsninger der kan afdække litterære intertekstuelle relationer – i et vist omfang også relationer på tværs af kunstarter. Kurset skulle gerne give litteraturhistorisk overblik på tværs af de vante perioder. Og det kan afklare og måske udfordre såvel litteratursyn som læsemåder. Teksterne (som kan suppleres af eksempler fra musik, billedkunst, film) hentes især fra dansk og nordisk litteratur, både ældre og ny, men også verdenslitterære tekster vil indgå. Teoribegreber om intertekstualitet, dialogicitet m.m. vil stå centralt – og sammenholdes med motiv-og toposforskning m.m.

Emnet er selvsagt endeløst, men ikke derfor uafgrænseligt. Vi vil søge tekstsammenstillinger hvor dialogen er mest direkte – og finde dem inden for delemner som disse: Realismen hos forfattere som Jan Sonnergaard, Kirsten Thorup, Katrine Marie Guldager m.fl. set i lyset af det moderne gennembrud. Linjer fra impressionismen over både Hemingway og Virginia Woolf til minimalistisk prosa hos Helle Helle, Christina Hesselholdt o.a. Dialogen med ældre lyrikere, fx Ewald, hos digtere som Per Højholt, Simon Grotrian og Mette Moestrup. Bearbejdningen af mytologisk stof i romantik og modernisme kan udgøre et omfattende delemne for sig: Forvandlingen af naturmytologi til psykologi hos digtere fra Goethe til J.P. Jacobsen. Mytiske omtolkninger i det 20. århundrede hos forfattere som Johs. V. Jensen, Thomas Mann, Karen Blixen og Villy Sørensen - foruden Ib Michael, Charlotte Weitze o.a.

En række samtidslitterære ”dialogstudier” findes i Anders Østergaard (red.): Vandmærker. Nærlæsninger af ny dansk litteratur (1999), som vi vil inddrage – men udvide i rum og tid. Der vil oplagt være plads for deltagernes forslag om delemner – og der er masser af muligheder for opgaveskrivning, både rent litterære og dialoger på tværs af litteratur, film, billedkunst osv.

3. Bo Jørgensen: Kollektivromanen rekonteksttualiseret – særligt med henblik på den nyeste litteratur

I omtalen af den nyeste danske litteratur dukker genrebetegnelsen ’kollektivroman’ hyppigere og hyppigere op. Den benyttes om romaner der ikke har én hovedperson, men derimod følger en gruppe. Genren er historisk tæt knyttet til 30ernes socialrealisme, hvor gruppen typisk er et arbejdskollektiv. Genrebetegnelsen har dog vist sig levedygtig udover det periodebundne og særligt med den nyeste litteratur for øje vil ’kollektivromanen’ blive undersøgt. Det gennemgående spørgsmål vil være: Hvad er forholdet mellem den beskrevne gruppes sociale organisering og værkets æstetiske sammenhængskraft? Undersøgelsen inddrager udsigelsesanalyse, tematiske og stilistiske nærlæsninger samt kompositoriske refleksioner. Herigennem undersøges og diskuteres såvel en genrebetegnelse, som der sættes fokus på en tendens i den nyeste litteratur. De læste værker fordeler sig i 3 grupper. Værker fra 30erne, hvorigennem genrebetegnelsen etableres (fx Krik: Fiskerne, Erling Kristensen: Drejers Hotal, Klitgaard: Den guddommelige hverdag), nedslag undervejs til den nyeste litteratur (fx Seeberg: Bipersoner, Dea Trier Mørch: Vinterbørn og værker fra 1990 og til i dag (fx Hultberg: Byen og verden; Benn Q. Holm: HafniaPunk, Dennis Gade Kofod: Nexø Trawl; Kristian Bang Foss: Stormen i 9).

Der kan evt. knyttes en tværfagligdimension til forløbet – således at undersøgelsen ’kollektivromanen’ suppleres med en undersøgelse af ’multiprotagonistisk narrativitet’ i film (fx Paul Thomas Andersson: Magnolia; Tarantion: PulpFiction ogRobert Altman: Short Cuts – måske især aktuelt ved valgfag) Valgfaget kan evt. afvikles i samarbejde med en anden underviser.

4. Jan Rosiek: Claussen og Jensen

Faget behandler Sophus Claussen og Johannes V. Jensens forfatterskaber. Op igennem det tyvende århundrede repræsenterede de to betydningsfulde modpoler i dansk litteratur, der kan angives i stikordsform: symbolisme, kunstreligion, sjæl over for modernisme, evolutionsteori, krop. De har hver især haft mange efterfølgere og tilhængere, fx Bjørnvig og Højholt over for Seeberg og Rifbjerg. Vi skal læse urteksterne til disse to traditioner med henblik på dybere indsigt i og finjustering af de gængse læsninger. Blandt de tekster, vi skal læse, befinder sig såvel kanoniserede hovedværker i dansk litteratur som mindre kendte værker, bl.a. Claussens Valfart (1896), Djævlerier (1904), Danske Vers (1912), Fabler (1917) og Foraarstaler (1927), Jensens Kongens Fald (1901), Skovene (1904), Digte 1906 og Myter (1907ff.). Desuden skal vi følge de to forfatteres polemiske sammenstød omkring jyskhed i 1907. Faget drager nytte af de to forfatterskabers umådelige mangfoldighed i genremæssig henseende, begge excellerer i lyrik, prosa, poetik, journalistik og essayistik. Faget giver således lejlighed til at genopfriske og skærpe de litteraturanalytiske færdigheder i forhold til et rigt varieret materiale og giver samtidig et detaljeret kendskab til indflydelsesrige brudfalder i det tidlige tyvende århundredes litteraturhistorie.

5. Jan Aage Rasmussen: Ad fontes - til kilderne

Intentionen med valgfaget er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i de videnskabsfilosofiske og -teoretiske kilder, som udgør udgangspunktet for grundfagsdisciplinen litteraturanalyse. Hermed ligger valgfaget i forlængelse af de to foregående semestres undervisning i grundfagsdisciplinen Litteraturanalyse samtidig med, at det lægger op til det kommende semesters undervisning i henholdsvis Litteraturanalyse 3 og Videnskabsteori, samt til generelle fagdidaktiske og pædagogiske overvejelser

Udgangspunktet for et sådant valgfag vil være en stadig diskussion af, hvordan de forskellige litteraturteoretiske og –analytiske skoler bestemmer deres genstand, deres objekt, litteratur.

Det er tanken både at nærmere beskæftige sig med den klassiske og den moderne hermeneutik begyndende med Schleiermacher over Gadamer til Peter Szondi for herefter at trække linjer til litteraturanalytiske skoler – såvel danske som udenlandske, for som endemål at kritisk diskutere radikalhermeneutiske positioner, som dem eksempelvis Stanley Fish med Is there a Text in this Class? indtager. Også queerteori og postkolonialisme vil blive inddraget under den hermeneutiske vinkel.

Som en modsætning til hermeneutikkens forståelses – og ”hvad betyder teksten?”tilgang vil litteraturteoretiske retninger med rod i den husserlske fænomenologi blive diskuteret: Det oplagte udgangspunkt vil være den russiske formalisme og pragerstrukturalismen med kernefigurer som Sklovskij, Roman Jakobson og Jan Mukarovski, videre til den franske strukturalisme/semiotik med A.J. Greimas som midtpunkt. Den kognitive semiotik med Per Aage Brandt, Mark Turner og Umberto Eco samt dekonstruktionen med bl.a. Paul de Man vil være endemålet for det fænomenologiske spørgsmål: ”Hvordan betyder teksten?” Hvis der levnes tid, vil marxistiske og psykoanalytiske tilgange være oplagte at inddrage under den fænomenologiske tilgang til det litterære objekt.

6. [underviseren kendes ikke i skrivende stund, men vil komme fra Nordisk Forskningsinstitut]: De nordiske sprog i middelalderen

I dette kursus skal vi følge udviklingen af de nordiske sprog gennem næsten 300 år, fra 1200-tallet, hvor norsk og islandsk og svensk og dansk ligger meget tæt op ad hinanden som dialekter, frem til begyndelsen af 1500-tallet, hvor situationen ligner den, vi kender til i dag. Udgangspunktet har været et fællesnordisk sprog med en grammatik, som ligner moderne tysk, med fire kasus, tre køn og et rigt bøjningssystem. Kun islandsk har beholdt det gamle sprogsystem op til i dag, mens norsk, svensk og dansk har undergået en stærk forenkling.

Teksterne er overleveret i håndskrifter, dvs. bøger og dokumenter skrevet i hånden. Denne form for tekstoverlevering byder på særlige problemer, som vil blive taget op på kurset. I slutningen af perioden, o. 1500, indtræder overgangen til det nye medie, bogtrykket, der radikalt ændrede vilkårene for litteraturspredning. Blandt de første tekster, der blev udgivet på tryk, var de gamle love, og flere tekster fra middelalderens slutning findes både i håndskreven og trykt form.

De gamle tekster læses i deres autentiske sprogform. Gennem iagttagelse af de skiftende sproglige udtryk får man et førstehåndsindtryk af de enkelte sprogs udvikling op gennem middelalderen og dermed også en forståelse af deres indbyrdes lighed og forskellighed i dag. Teksterne læses også for deres litterære og kulturhistoriske værdi, og der vil nødvendigvis være udblik til den historiske og kulturelle sammenhæng, de er blevet til i.

Væbnet med en lille grammatik begynder vi med tekster fra 1200-tallet på de to sprog, der bedst repræsenterer det nordiske fællessprog, nemlig islandsk, først og fremmest, med prøver på edda- og sagalitteraturen, der tilmed er et enestående bidrag til verdenslitteraturen, og norsk, i begrænset omfang, med eksempler fra den europæiske ridderlitteratur, som blev introduceret gennem oversættelser til norsk i 1200-tallet. Der læses også norske tekster fra 13- og 1400-tallet, der viser sprogets udvikling i retning af det norsk, vi kender i dag, specielt nynorsk. Fra svensk og dansk læser vi tekster både fra den ældre og den yngre del af middelalderen. Mens dansk allerede omkring 1300 havde forladt det gamle kasus- og bøjningssystem, fungerede det endnu lidt længere i svensk. I tekstudvalget vil der indgå uddrag af love, krøniker og digtning, og litteratur oversat fra latin, som lægebøger og kirkelig-religiøs litteratur, bl.a. og ikke mindst den hellige Birgitta af Vadstenas åbenbaringer.

Kurset giver ikke bare færdigheder i at læse og forstå middelaldertekster, men skaber i det hele taget bedre forudsætninger for at opnå fortrolighed med de senere århundreders litteratur, som nu kaldes den ældre litteratur – foruden at det selvfølgelig gør det lettere at læse norsk og svensk og åbner døren på klem til færøsk og moderne islandsk.

På tilvalgsstudiet vil der være kurser, der fortsætter De nordiske sprog i middelalderen, ligesom overbygningen giver mulighed for specialisering inden for Nordisk filologi.

7. Hvad skriver studieordningen (Dansk grundfag 2005, justeret 2007)?

MODUL 5: VALGFAG

Valgfag (Optional Subject) (fagelementkode 46000111)

Antal ECTS-point: 15.

Prøveform: Den studerende vælger mellem:

A. Fri mundtlig dialog med materiale (30 minutter) eller

B. Fri skriftlig hjemmeopgave (10-15 normalsider).

Censurform: Intern censur.

Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaens

[ovenstående er citat fra studieordningen, s. 10]

MODUL 5: VALGFAG

Valgfag (fagelementkode 46000111) (15 ECTS)

Kompetencemål: Eksaminanden kan udfolde sin analytiske og formidlingsmæssige

kompetence på danskfagligt stof, som er specialiseret i en bestemt retning. Dermed toner

den studerende sin uddannelse efter sin særlige interesse.

Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med øvelser og anden form for

aktiv inddragelse af de studerende. Forelæsningsformen kan også anvendes.

Faglige mål:

Eksaminanden kan, afhængigt af hvilket kursus der vælges til udfyldning af kravene,

• demonstrere analytisk og formidlingsmæssig kompetence på et afgrænset og specialiseret område

• demonstrere indsigt i det genstandsområde og beherskelse af de (eksempelvis historiske) metoder, der er knyttet til det emne, eksaminanden har valgt.

Studienævnet fastsætter særlige faglige mål (fx mundtlig eller skriftlig formidling, empiriindsamling, metodevalg, historisk perspektivering) for de kurser, som godkendes til udfyldning af fagelement nr. 9. Kurset ’De nordiske sprog i middelalderen’ udbydes fast.

Pensum: Den studerende opgiver 600 normalsider. [se nedenfor for en justering af dette d. 15/1 08]

Prøveform: Den studerende vælger mellem:

A. Fri mundtlig dialog med materiale eller

B. Fri skriftlig hjemmeopgave.

Censurform: Intern censur

Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Omfang: Vælges A: 30 minutter. Vælges B: 10-15 normalsider.

Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.

[s. 27]

Efterskrift, justering af ordningen d. 15/1 2008:

Efter samråd mellem lærerne på disciplinen i efteråret 2007 foreslog de nedenstående ændring i studieordningen for valgfag. De foreslog dertil en særlig frist for aflevering af fri skriftlig hjemmeopgave i valgfag:

1. At der indføres samme bestemmelser om udvidet pensum i tilfælde af ’ikke-aktiv’ deltagelse (her: fra 600 til 900 sider), som gælder for de øvrige fag på grunduddannelsen.

2. At der indføres en særlig frist for aflevering af skriftlig hjemmeopgave i valgfag: medio januar. December måned i tredje semester er en flaskehals, hvor de studerende ud over valgfag skal aflevere en række større eller mindre opgaver i svensk/norsk, sprog og medier (altså fire eksaminer, hvor der udregnet i forhold til ECTS kun burde være to). Her er valgfag sidste prioritet i rækkefølgen, bl.a. fordi det er den største eksamen.

Forslag 1 blev formelt godkendt af studienævnet d. 18/6 08. Samtidig anbefalede studienævnet at eksamensadministrationen fulgte forslag 2 om afleveringsfrist.