|
Sprogbeskrivelse 06-07 |
holdets intranet à |
|
||
|
|
|
|
Emnebeskrivelse: Sprogbeskrivelse
2006-7: Sprog à
Tekst
Kursus på 1/4 stå som indgår i studiemønstret Sproglig rådgivning. Kurset
er placeret som et tværhumanistisk BA-tilvalg, dvs. det kan vælges af alle
studerende på fakultetets bachelorstudier, herunder danskstuderende. Det udbydes
én gang om året med begyndelse hvert efterår. Kurset kan også tages af studerende på dansk kandidatstudium (overbygningen). Der skal ikke søges om dispensation til dette. Titlen er i forhold til kursets udvikling de senere omgange det har kørt, lidt misvisende. Der arbejdes med sprogbeskrivelse, men aldrig i isolation og ikke først og fremmest. Kursets fokus er produktion af tekster. Der arbejdes mere med informationsstruktur end med sprogbeskrivelse, og sigtet er hele tiden at producere tekster og at forklare hvorfor de kommer til at se ud som de gør, bedst muligt. Der fokuseres på de aspekter af tekstproduktion som er uafhængige af genre og organisatorisk ramme. Genre og genrers samspil i kampagner er i fokus på et andet af mønstrets kurser, Formidling. Den organisatoriske ramme og rådgiverrollen på kurset Kommunikationsanalyse og -vejledning. Begge disse kurser findes på Danskstudiets overbygning. De udgør tilsammen Sproglig rådgivning 2. Sprogbeskrivelseskursets slogans: · Man må kunne skrive små tekster for at kunne skrive store · Selv den største kommunikationsstrateg må kunne sætte kommaer korrekt og skrive en vellykket forside til et netsted. Emnebeskrivelse med eksamensfordringer og -bestemmelser(= de officielle bestemmelser for "Studieelement nr. D55" fra Studieordningen for Sproglig rådgivning I) Den aktuelle udfyldning af rammebestemmelserne nedenfor finder du i det formål som er i kursusplanen. Studieelement nr. D55:
Sprogbeskrivelse (1/4 årsværk)
- BA-niveau Undervisningen:Færdighed i sprogbeskrivelse trænes i studiets tidlige del som grundlag for arbejdet med de øvrige emner, Træningen består bl.a. i at øve beherskelsen af beskrivelseskategorierne fra grunduddannelsens sproglige og tekstanalytiske dele. Men især arbejdes der med at beskrive teksten som helhed, som sammenhæng og forløb - som handling. Emnerne kan være: · orddannelse, · syntaktisk realisation (sætningsanalyse og kasusrolleanalyse), · tekststrukturer, herunder informations- og argumentationsstruktur, samt beskrivelses- og fortælleteknik, · formidling af disse emner.
Fordringer:
Ved prøven skal eksaminanden kunne 1. analysere en tekst grammatisk-stilistisk, 2. gøre rede for teksters komposition, informationsstruktur og argumentatoriske opbygning, og vejlede i forbedring heraf, 3. gøre rede for træk der er karakteristiske for bestemte sprogbrugssfærer og genrer. Pensum:
Der opgives 1200 ns., hvoraf 50-60 ns. skal være tekstprøver som eksemplificerer de problemer emnet har behandlet. Der opereres ikke med en grundbog på kurset, men følgende kan anføres som eksempler på litteratur som kan indgå: · Becker Jensen, L. Kancellistil eller Anders And-sprog?, RUC, 1994. · Statens Informationskontor - Og uden omsvøb, tak Kbh, (uden årstal) ·
· Kjøller, K. Sprogets vej til sindets fred Kbh: Hekla 1982. · Kjøller, K. Få din vilje! Tal og skriv effektivt Kbh: Akademisk 1996. · von Eyben ”Juridisk stil og sprogbrug” i Kap. VI af Juridisk Grundbog 1968.
Eksamensbestemmelser:
Prøveform: Den studerende vælger mellem prøveformerne A og B A. Fri, mundtlig prøve med materiale. B. Fri, skriftlig hjemmeopgave. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 13-skalaen. A. Fri, mundtlig prøve med materiale:
Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling på ca. 10 minutter ved eksaminanden efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Ved eksaminationens begyndelse skal der foreligge en disposition for sagsfremstillingen i 2 eksemplarer. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve. Omfang: Prøven varer 30 min. inkl. votering. Ved gruppeprøve se studieordningens bestemmelser. Hjælpemidler: Nødvendige hjælpemidler – primært opgivne tekster – kan medbringes. B: Fri, skriftlig hjemmeopgave: Ved fri prøve fastlægges opgaveformuleringen af eksaminator og eksaminand i fællesskab. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve. Omfang: Hjemmeopgaven skal være af et omfang på 15 - 20 normalsider. Ved gruppeprøve se generelle eksamensbestemmelser 3.6. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Særlige bestemmelser: Der skal i hjemmeopgaven indgå en redegørelse for valg af stof og metode. Forudsætningen for at kunne benytte denne prøveform er at man har deltaget aktivt i undervisningen (med aktivt forstås deltagelse i mindst 75% af undervisningen, eventuelt med oplæg). Hvis dette ikke er tilfældet, skal der sammen med hjemmeopgaven afleveres en studierapport. [Fra og med efterårssemestret 2003 gælder endvidere følgende:] I aktiv undervisningsdeltagelse indgår a. tilfredsstillende skriftlig besvarelse af 50% af de kollektivt stillede opgaver og b. fremlæggelse på holdet af en større selvvalgt opgave i kursets sidste fase. [senest
opdateret d. 29/1 2007] |
|