|
Sprogbeskrivelse |
holdets intranet à |
|
Gruppenavn:
Sprogbeskrivelse02-03 |
|
|
|
Sprogbeskrivelse: Sprog à Tekst
Plan for kurset 2002-2003
med links til
udvalgte opgaver
[senest
opdateret d. 20/5 2003]
|
Forårets datoer à |
|
Tid og sted: efterår 2002, forår 2003; tirsdag 13.15-16 i lokale 27.0.49; ca. midtvejs holder vi en pause på ca. 30 minutter. Første undervisningsgang i efterårssemestret er d. 10/9.
Formålet fremgår af rammebeskrivelsen i studieordningen: Kurset skal give deltagerne viden og færdigheder så de kan
Denne rammebeskrivelse er fokuseret på intern tekstanalyse. I forhold til den vil vi på dette kursus især fokusere på analysebegreber som er velegnet når man skal producere en tekst. Kun ca. halvdelen af en sproglig rådgivers arbejde består i analyse; den anden halvdel består i produktion -- af vejledning og råd, eller af tekster i ikke-akademiske genrer. Og analyse som ikke samtidig på én eller anden måde skal udmønte sig i en ændret praksis, forekommer ikke. Det er derfor meget vigtigt at enhver træning i analyse kobles tæt med træning i produktion. Kun et analyseapparat som er brugbart til tekstproduktion, er til hjælp i praksis.
Dette ændrede formål medfører en hel del omprioriteringer i forhold til den akademiske tradition som er meget koncentreret omkring syntaksanalyse og periodeskemaer.
Rammebeskrivelsen har også en bestemt rådgivningssituation i baghovedet: Der ligger en tekst på bordet som ikke er helt god; nu skal så rådgiveren forklare forfatteren hvori det mindre gode består og så vidt muligt sørge for at det bliver bedre i fremtiden.
Men i mange rådgivningssituationer foreligger der ingen tekst, men en situation, hvori rådgiveren skal producere en tekst, enten selv eller få andre til det -- eller begge dele, som fx når der skal skrives en tale som skal holdes af chefen.
Men disse fokustilpasninger af rammebeskrivelsen ændrer ikke ved at vi så vidt muligt på dette kursus vil koncentrere os om tekstinterne forhold. Vi vil gå i dybden med ofte ganske små tekster -- også langt dybere end der bare tilnærmelsesvis er tid til når man arbejder som sproglig rådgiver. Men det er jo også meningen med et universitetskursus at man skal gøre det. Men når vi så har været i dybden, går vi i højden: Det detaljerede arbejde med at få modtageren til at fortsætte med at læse, lytte eller se forudsætter at vi også må træne i at arbejde med meta-argumentation og med at finde historien i og omkring det der skal formidles. Kurset trækker altså også klart på elementer fra danskstudiets medieanalytiske og litterære områder.
Den mest centrale litteraturhenvisning er til
Kjøller,
K. Sprog à
Tekst: Din fede tekst. Introduktion
til brug for kurset Sprogbeskrivelse under studiemønstret Sproglig rådgivning. Kompendieudsalg-Humaniora 2002 (afleveret til tryk d. 3/9 02, men vi
skal først bruge det lidt inde i kurset, så det passer fint).
I dette kompendium findes følgende
referenceliste, her i planen dog suppleret med enkelte titler. Nogle referencer
er mere centrale end andre i vores særlige sammenhæng. Jeg har med fed i listen
markeret disse mest centrale referencer.
Aristoteles Retorik København: Museum Tusculanums Forlag 1983 (og senere). Oversat med introduktion af Thure Hastrup, i Platonselskabets Skriftserie.
Albeck, U. Dansk stilistik København: Gyldendal 1963.
Beaugrande, R. de Text, discourse and
processes: Toward a multidisciplinary science of texts
Fairclough, N. Discource and
Social Change,
Hoff-Clausen, E Set gennem nettet – organisationers troværdighed på hjemmesider Kbh: Samfundslitteratur 2002.
Hansen, E. Dæmonernes port Kbh: Hans Reitzel 1997. Er jo central fordi det er den alle på Dansk grundfag lærer at analysere sætninger efter.
Jacobsen, H.G., Jørgensen, P.S. Politikens håndbog i nudansk. Opslagsbog i praktisk sprogbrug, 3. udgave Kbh: Politiken 1997. Her finder man gode og kompetente forklaringer på næsten alt: fra traditionelle sprogrigtighedsspørgsmål til problemer om valg af genre.
Jacobsen, H.G., Skyum-Nielsen, P. Dansk sprog. En grundbog Kbh: Schønberg 1996. Udgør vist sammen med Erik Hansens Dæmonernes port efterhånden introduktionen til Dansk sprog på universitetsniveau. Introducerer meget bredt til en bred vifte af emner, herunder mundtlig fremstilling og skriv let-regler – og så selvfølgelig sætningsanalyse og periodeskema (”trappediagram”).
Jensen, L.B. Kancellistil eller Anders And-sprog?En undersøgelse af forvaltningssproget og dets institutionelle betingelser Roskilde Universitetsforlag 1998. Den mest kompetente samlede beskrivelse af forvaltningssprogets særlige problemer og eksistensgrundlag.
--- (95) Ud af elfenbenstårnet – fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie Roskilde Universitetsforlag 1998. Jordnær, kort og eksempelbåret introduktion til ”storytelling”.
--- (01) Den sproglige dåseåbner – om at formidle faglig viden forståeligt Roskilde Universitetsforlag 2001. Her på listen findes flere bøger om hvordan man skriver let og godt. Men hvis én skal fremhæves, kan man nævne denne.
Jørgensen, M.W., Phillips, L. Diskursanalyse som teori og metode, Kbh: Samfundslitteratur 1999.
Kjøller, K[1]. (80) »Forskningsoversigt: Dansk Sprogbrugsanalyse 1970-79« i Danske Studier 1980, s. 100-123.
--- Nudansk Fremstilling Institut for Nordisk Filologi 1984. (Bør findes indbundet på Institutbiblioteket). Den bog på op mod 500 sider brugte jeg rigtigt meget op gennem firserne på danskstudiet på grundfaget til at introducere til skriftlig og mundtlig fremstilling. Den blev senere, stærkt forenklet, forkortet og bearbejdet, til den gymnasiale introduktion Få din vilje! (Akademisk 1996). De mest spændende teoretiske og pædagogiske ting i den er senere bearbejdet videre og indgår nu her i kurset.
--- Manipulation. En håndbog Kbh: Borgen 1996 (1. udg. 1991)
--- Image Kbh: Akademisk 1997. Det er specielt kapitel 9 „Tekstarbejdet“ som kort rummer nærværende kursus’ indhold.
--- Sprogbeskrivelse – Tekstproduktion: Valg af varietet og stil Kbh: Kompendieudsalg-Humaniora 2002. Søsterkompendiet til Din fede tekst. Dækker de traditionelle problemer om stil. Introducerer en mere konsekvent brug af periodeskemaet end jeg synes man ser andre steder.
--- Introduktion til dansk grammatik Kbh: Kompendieudsalg-Humaniora 2002. Supplerer Dæmonernes port og Dansk sprog. Den er mere teoretisk perspektiverende og sprogfilosofisk end disse to andre bøger. Den indgår som det tredje kompendium på kurset. Rummer de opgaver vi bruger til at genopfriske sætningsanalysen med.
--- Aschehougs store bog om at holde tale Kbh: Aschehoug 2002.
Kyrø, E. Skriv bedre Kbh: Høst & Søn 2001.
Källgren, G. Innehåll i text. En genomgång av faktorer av betydelse för texters innehåll, uppbygnad och sammenhang Stockholm 1979.
Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh.: Amanda 1992
Lemée, P.S., Lund, A.K. Troværdighed. Tal godt for dig! Kbh: Frydenlund 1999.
Munk, T.B., Mørk, K. Brugervenlighed på internettet. En introduktion Kbh: Samfundslitteratur 2002. Der står også her på listen et par andre bøger om nettets særlige forhold.
Nielsen, J. Godt webdesign Kbh: IDG Forlag 2001. En dansk oversættelse af den amerikanske, danskfødte webgurus anbefalinger.
Nys 2: Nydanske studier og almen kommunikationsteori 2, 1972, Kbh: Akademisk.
Retskrivningsordbogen, 3. udgave Kbh: Aschehoug 2001. En sproglig rådgiver som ikke er perfekt inden for det som dækkes af denne bog, er en død sproglig rådgiver. Så enkelt er det. Men Gud nåde en sproglig rådgiver som kun har forstand på hvad der står i Retskrivningsordbogen.
Retskrivningsordbogen på nettet, se www.dsn.dk, er en forenklet udgave af cd-rom-versionen af ROs 3. udgave. Netudgaven giver kun mulighed for at foretage helt enkle opslag i ordbogen, og den indeholder ikke retskrivningsreglerne.
Rosenmeier, L. Kommunikation på internettet. En grundbog i arbejdet med virksomheders hjemmesider Kbh: Akademisk 2002.
Togeby, O. "Men hva' med kongen. Om tekstlingvistisk analyse" NyS 10/11, s. 26-103 (spec. kap. V).
Veirup, H. Klart og enkelt – kort og godt. Sproglige råd til den fagmand, der skriver til gud og hvermand Systime 1998.
Werlich, E. A text grammar of English Heidelberg 1976.
Timerne vil først og fremmest bestå i fremlæggelse og diskussion af deltageropgaver. Opgavernes indhold vil i første semester være forholdsvis præcist defineret af mig, ligesom rammerne for besvarelserne vil være meget målrettet mod lige netop den pågældende fase i kurset.
I andet semester er det deltagerne der sætter dagsordenen ved deres individuelle valg af lidt større opgaver inden for kursets ramme.
|
Forløb |
Behøver jeg fremhæve at planen for forløbet til stadighed vil være udsat for diverse tilpasninger? Denne plan er fra den dato som står øverst på denne side, hvoraf det fremgår hvornår jeg senest har revideret denne side.
1.
semester:
8 1. (10/9) [Arabertallene yderst til venstre markerer de enkelte undervisningsgange, normalt 14-15 pr. semester, i alt 28-30]
Kursets mål, metoder og forløb. Planens konturer.
Administrative detaljer: registrering af aktivitetsniveau nødvendigt af hensyn til eksamenskravene, holdets intranet, holdets netsted.
Gennemgang af opgaveløsning fra kursets første fase, sproglig analyse à revision: papir nr. 1. Papir nr. 1 er en opgaveramme. Den findes bag i kompendiet Valg af varietet og stil som købes i kompendieudsalget.
|
Det omtalte Papir nr. 1: sproglig analyse à revision er en ramme for opgaver, hvor input er forskellige tekster, som man så gør det samme med. Det man gør i papir nr. 1, er at man analyserer en sætning grammatisk i periodeskema (trappediagram). Dernæst omskriver man ret mekanisk sætningen til noget mere forståeligt. Dvs. man undgår den dybe hypotaks, omfattende helheder, overflødige eller sværtforståelige ord. Formålet er at træne fagets traditionelle kernedisciplin: omskrivning til noget lettere læseligt ud fra grammatisk-stilistisk analyse. |
Forberedelse til næste gang:
|
Tekst nr. 4: Der er således begrundede formodninger om at de med sammenlægningen forbundne problemer vil have fundet deres løsning allerede ved udgangen af dette år. |
Sproglig
analyse à revision
882-4. Opgaver. Her skal vi bl.a. sikre os at vi har en fælles elementær referenceramme på kurset som jo kan rumme deltagere med mange forskellige baggrunde fra fakultetet.
8 2. (17/9) Gennemgang af opgaveløsning.
Forberedelse til næste gang:
I Kjøller Introduktion til dansk grammatik (genoptrykt her til kurset i blåt omslag med titlen Sprogbeskrivelse: Introduktion til dansk grammatik): vi tager opgaverne 12, 13, 14, 15, 16 og 17 mundtligt i timen. Opgave 19: alle opgaver afleveres skriftligt, senest fredag d. 20/9 kl. 13 i mit dueslag. Udvid efter eget valg mindst to af analysesætningerne i opgave 19 således at du ved en periodeskemaanalyse skifter mellem skemaerne: skema a à skema b à skema a.
Eksempel: sætning a (i opgave 19) kan fx udvides således:
i morgen kan jeg jo tage de øller som blev til overs, med.
Her er originalens ’øller’ blevet til ’de øller som blev til overs’ og dette udvidede udtryk, som er objekt, er et hypotagme som skal analyseres med skema b. Inden i hypotagmet findes adleddet ’som blev til overs’ (relativsætning). Denne relativsætning skal analyseres i skema a.
|
Kommentar: Det viser sig normalt at ganske mange deltagere har behov for at få suppleret deres grundfagsfærdigheder i grammatisk analyse. Derfor bruger vi nogle gange på dette. Det optager normalt deltagerne ret meget, og flere tøver med at forlade dette særlige, eksakte område til fordel for de mere "bløde" emner i kurset, dvs. informationsanalysen. Men her er ingen nåde! Enhver sproglig rådgiver som ikke vil leve resten af sit liv som én der retter stil i andres tekster, er nødt til at kaste sig ud i de problemer der ligger i selv at skrive tekster fra scratch. |
”Enhver tekst kan blive bedre”: Denne tese afprøves i holdets offentlighed (mundtligt) på nogle tilfældigt udvalgte af de tekstprøver som deltagerne har afleveret.
Gennemgang af opgave 19 (IDG = Introduktion til Dansk Grammatik). Udvalgte eksempler blandt de individuelt udvidede sætninger gennemgås. [sidste punktum må udskydes til gang 4]
Forberedelse til gang 4:
Efter ønske kan man skriftligt aflevere periodeskemaanalyser af de sætninger i tekstbilaget til opgave 26 (Introduktion til Dansk Grammatik, s. 31-33) som rummer sætninger eller infinitiver som er led eller del af led. Aflevering som sædvanligt: i mit dueslag på instituttet senest fredag kl. 13, eller elektronisk senest mandag morgen. Jeg opfordrer alle til at sørge for at de sikrer sig at de kan analysere syntaktisk inden vi går videre til næste kursusfase. Eventuelt må vi afsætte en gang ekstra til dette.
Gennemgang af udvalgte eksempler blandt de individuelt udvidede sætninger i opgave 19, IDG. [som vi ikke nåede forrige gang]
Gennemgang af IDG, opgave 26. Eventuelt også de to første perioder af opg. 38 i IDG: periodeskema som hermed er slut.
Udfoldelse af papir nr. 1 med tekst 4 som eksempel.
Udfoldelse af papir nr. 1 med tekst 1 som eksempel.
|
Tekst 1: Jeg vil i øvrigt ikke undlade at henlede opmærksomheden på visse forhold ved apparatets konstruktion som medfører en ineffektiv udnyttelse af dets potentielle kapacitet. |
Forberedelse til gang 5:
Påmindelse om kilder til regler for kommatering.
|
I |
Løs opgaverne i papir nr. 1 med tekst 5 som eksempel. I opgave 2 skal både hug- og bunden op-metoden demonstreres. |
|
II |
Kommatér tekst 5 efter den traditionelle metode og efter den nye metode. |
Aflever løsninger (både I og II) i mit dueslag på instituttet senest fredag d. 4/10 kl. 13, eller elektronisk senest mandag morgen d. 7/10.
|
Tekst 5: Det er Byrådsforeningens opfattelse at det af Bystyrelsen udarbejdede udkast til klagevejledning ikke giver borgerne tilstrækkelig mulighed for at vurdere hvilke forhold der kan klages over og til hvilken myndighed klagen skal indbringes for. [teksten bringes her uden eventuel kommatering] |
|
Hug-metoden: Sæt flest mulig punktummer. Den stil der kommer ud af det, kaldes også astma-stil, fordi den er god for kortåndede, fx til oplæsning. Bunden-op-metoden (rekursiv): Smæk det der står længst nede i hypotaksen op foran. Den er især god for folk med en dårlig hukommelse som kan have vanskeligt ved at huske afslutningen på helheder de har begyndt. Begge metoder er selvfølgelig ekstreme og derfor uanvendelige i streng konsekvens, men de er gode at lære af. |
Gennemgang af papir nr. 1 med tekst 5 som eksempel.
Der aflægges kommaprøve. Vi udnytter det forhold at begge danske officielle kommateringsprincipper er grammatiske, til at checke ganske effektivt om deltagerne kan sætte korrekt komma, dvs. kan analysere grammatisk. Det er en betingelse for at kunne fortsætte kurset at man har bestået denne prøve.
Forberedelse til gang 6:
Læs i Din fede tekst: ”Indledning” og ”Minitekst, modultekst og hypertekst” (dvs. til og med s. 26). Hver deltager har mindst ét spørgsmål til teksten, et spørgsmål som sætter fokus på noget som efter deltagerens mening er væsentligt i teksten.
Informationsanalyse: fra tekst til hierarki
88 6-9. (22/10 - 14/11; NB: 15/10 udgår da uge 42 er undervisningsfri på universitetet).
Resultatet af kommaprøven. Der var 15 som klarede den, 8 som fik ej acceptabelt og 8 som ikke deltog. Der vil blive arrangeret en om-kommaprøve senere for dem som ikke kom igennem. Alle kan deltage hvis de ønsker det.
Deltagernes spørgsmål til de to første kapitler af Din fede tekst. Husk ekstra-øvelsen.
Vi tager fat på Papir nr. 2: Informationsanalyse: fra tekst til hierarki, som findes bag i Valg af varietet og stil. Gennemgang af hvorledes opgaverne i papiret løses med tekst 1 som eksempel. Tekst 1 kopieres med understregninger og uddeles.
Læs om en teksts dybdedestruktur i IDG: s. 49 ff.
|
Papir nr. 2 er en opgaveramme for informationsanalyse: Der kan puttes forskellige sætninger ind i rammen, og ved at løse rammens opgaver får man afdækket sætningens informationsstruktur. Denne udtrykkes som et netværk, mere nøjagtigt: et informationshierarki. Den skriftlige introduktion til informationshierarkiet indgår i kompendiet Din fede tekst Kompendieudsalg-Humaniora 2002. Tankegangen præsenteres også kort i kapitel 9 i Image. |
Forberedelse til gang 7:
Læs videre i Din fede tekst: s. 27 - 44. (Bl.a. om havregrødseksemplet hvor de centrale begreber i produktionsmetoden introduceres). Hver deltager skal kunne stille mindst ét godt spørgsmål til teksten. Øvelserne i teksten tages mundtligt i timen: Alle forbereder.
Papir nr. 2 med tekst 4 som eksempel: Opgave 1 og 2 afleveres skriftligt senest fredag kl. 13, eller elektronisk mandag morgen. Du kan finde tekst 4 under gang 1 ovenfor.
|
Uden omsvøb – som jeg kort
ville forklare pointerne i undervisningen til en interesseret kollega Ideen
bag informationshierarkiet er at dele problemerne med skrivning af tekster
op. Der er kort sagt 3 problemer (se evt. mere i Image, kap. 9, og –
som altid i dette kursus: Din fede tekst):
Når
hierarkiet tegnes, må man tage stilling til spørgsmålet om hvilke
informationer der skal med, altså spørgsmål 1. Hierarkiet omfatter normalt
flere informationer end der kommer med i teksten, men ved at tegne hierarkiet
fokuseres der på informationsudvalg og -struktur uafhængigt af tekstens
konstruktionsproblemer. Det er i hvert fald ideen, og det lykkes jævnligt i
undervisningen at få struktureret forklaringen af de producerede tekster på
denne måde. Informationshierarkiet
danner så derefter grundlag for at diskutere og eksperimentere med tekstens
komposition, altså spørgsmål 2. En tekst kan være informationskomponeret
eller acceptkomponeret. Når den er informationskomponeret er den en
oversættelse af netværket til et tekstforløb: overemne før underemne. Og
underemner på samme niveau kommer i denne rækkefølge: a) det som kommer før i
tid, kommer før i tekst (altså kronologiprincippet), b) det mere banale,
almindelige, udbredte kommer før det mindre banale, almindelige, udbredte (banalitetsprincippet). Når
teksten er acceptkomponeret tages der ved tekstens indretning stort hensyn
til at få læseren til at forblive i rollen som læser (modtager). Deraf
navnet: Læseren skal hele tiden acceptere rollen som læser. For at opnå dette
må man ved sin transformation af informationsnetværk til tekst supplere med
tankegange fra argumentationsanalyse og historiefortælling: Teksten skal
argumentere for at læseren læser videre, og generelt kan man sige at det
meget ofte sker ved at få de elementer i informationshierarkiet frem som er
egnet til at fortælle en interessant historie med. Dette er sådan set hele kursets pensum i kort form: at præsentere og træne ovenstående tankegang og give deltagerne færdighed i at bruge teknikken. På denne måde integreres den traditionelle grammatikbaserede kritik af kancellistil som et mindre punkt i en undervisning som har til formål at give viden om strukturen af tekster og træne i skrivning af samme tekster. Tegningen af informationshierarki og refleksionerne over kompositionsmuligheder inddrager andre centrale dele af danskfaget: argumentationsanalyse og historiefortælling. Alt sammen i høj grad udvalgt og indrettet på at deltagerne 1) skal skrive og 2) blive i stand til at give kvalificerede forklaringer på at de skriver teksterne som de gør. Analyse og kritik af tredjemands tekster indgår kun som redskaber til selv at producere noget bedre. |
Mundtlig øvelse: Enhver tekst kan skrives bedre. På basis af 3 tilfældigt udvalgte tekster fra holdets tekstbank.
Spørgsmål til DFT, havregrødseksemplet. Øvelser.
Gennemgang af pap. 2 med tekst 4 som eksempel.
Forberedelse:
Læs DFT om sygetransport. Spørgsmål til teksten.
Opgave ud fra tekst 9: Besvar følgende spørgsmål skriftligt, sædvanlig afleveringsfrist, højst 1 A4-side: a) Analysér teksten; b) Er den god? Begrund; c) Skriv den eventuelt bedre; d) Begrund din omskrivning. Ved besvarelsen: Brug efter eget valg elementer fra det apparatur vi har været igennem indtil nu på kurset.
|
Tekst 9 (TV-Avisen, 6/4 1984): Socialdemokratiet angriber nu som sagt regeringen for at ødelægge forhandlingsmulighederne på arbejdsmarkedet. Det er regeringens erklæring om, at den automatiske dyrtidsregulering ikke må genindføres, der vækker vrede. |
Spørgsmål til DFT, sygehustransport.
Opgavegennemgang: Tekst 9 (TV-Avisen): Vi ser på et par skriftlige besvarelser. Jeg falder ind med supplement i fornødent omfang.
Forberedelse:
Læs DFT ”Information om abstrakte emner: banalitetsprincippet” og ”Kort og godt om første del: informationskomposition” til og med s. 68. Spørgsmål til teksten.
Tekst 11: forsyn teksten med tal, således som det gøres med teksteksemplet i kompendiet s. 59 ff. Aflevér som normalt. Teksten (opgaven) blev uddelt, men den ligger også på grupcare.dk: Sprogbeskrivelse02-03 i mappen ’tekster’, så det er muligt at aflevere elektronisk.
8 9 (12/11)
Spørgsmål til DFT, banalitetsprincippet og hele kapitlet om informationskomposition.
Tekst 9 og 11(Ironi): Hvordan kan informationshierarkiet bruges til at løse kompositionsproblemer med? Mikro- >< makroinformationshierarki.
Udfyldning af evalueringsskemaer. Studenterrepræsentant: Janne Schnipper.
Kommaprøve for dem som endnu ikke har taget den.
Forberedelse:
Tekst 10 (Gotved): Skriftlig opgave: Skriv numre på originalen; tegn informationshierarkiet (jf. pap 2); forklar, diskutér tekstens problemer på samme måde som vi gjorde med tekst 11 i timen. Aflevering: som sædvanlig. Tekst 10 er uddelt, men ligger også på gruopcare.dk i kataloget ’tekster’.
|
Det vi gør med tekst 11 og 10 er det samme som findes illustreret mere udførligt i Kjøller: Din fede tekst, kapitlet ”Information om abstrakte emner: banalitetsprincippet”. |
Evaluering.
Kommaprøve, uddeling af besvarelser, gennemgang.
Gennemgang af besvarelse af opgave til tekst 10.
Forberedelse:
Opsamling: Ønsker til indhold af næste time.
Læs DFT: ”En acceptabel tekst: acceptkomposition” og resten af kompendiet. Som sædvanligt: hver har mindst ét godt spørgsmål til teksten. Læs også ”Appendiks B: Fra ”Gode grunde?””. Opgaverne tager vi mundtligt i timen.
***
Informationsanalyse: fra situation til hierarki til tekst
Opsamling.
Spørgsmål til sekundærteksten DFT. Vi løser opgaverne i appendiks B.
|
Uden omsvøb til en
interesseret kollega Når
man skal vælge informationer fra hierarkiet til en acceptkomponeret tekst,
sker det almindeligvis i runder: man kommer emnet igennem i flere omgange i
flere versioner. Der vælges forskellige informationer ud til de forskellige
runder, med enkelte overlapninger. Nogle lange, andre korte. Fra avistekster
er det jo særligt velkendt. Det gør det muligt for redaktionssekretæren at
forkorte bagfra, og for læseren at hoppe ud når han ikke orker at tage flere
runder (men selvfølgelig gør skribenten hvad hun kan for at lokke ham til
det). Et minimum på 3 runder er meget udbredt. Det svarer til en kort indledningsrunde, en længere central-runde og en kort afslutningsrunde. Men ofte er der flere centralrunder med forskellige prioriteringer og perspektiveringer som giver den nødvendige progression i teksten. |
Forklaring af papir 4 som uddeles.
Uddeling af situation nr. 20 med opgaveformulering. Alle løser opg. a og b. Efter eget valg løses enten opg. c eller d. Skriftlig aflevering som sædvanligt.
8 12 (3/12)
Gennemgang af besvarelse af den stillede opgave. Opfølgning på den læste litteratur.
Oplæg til næste gang: situation nr. 21 med opgaveformulering. Opgavetekst: Idet du refererer mest muligt til vedlagte materiale (fra et par websteder), ønskes en beskrivelse af de orgacentriske træk i informationsudvalg, rækkefølge og stil (jf. Image kap. 4). Giv et begrundet forslag til revision af siden "Vedrørende dette netsted".
|
Webstederne er nogle af Europakommissionens dansksprogede sider i den form de havde på dette tidspunkt. De blev uddelt i papirsudgave gang 12, da de senere er blevet ændret. Adresserne står nedenfor, men bemærk at det ikke er de nuværende tekster på disse netsteder som opgaven bygger på. Men det er jo interessant at gå ind og se om de er blevet ændret, og hvor meget, og i hvilken retning, så her er de: http://europa.eu.int/comm/index_da.htm http://europa.eu.int/comm/about_da.htm (Vedrørende dette netsted) http://europa.eu.int/comm/disclaimer_da.htm (Ansvarsfraskrivelse) Til sammenligning kan du fx gå ind på http://www.tv2.dk (TV 2's forside på nettet, også fra medio november 2000) |
***
Acceptkomposition: at meta-argumentere for at læse videre eller
høre efter
Gennemgang m.m.
Oplæg til næste gang a: situation nr. 22 med opgaveformulering. Hele opgaveteksten findes på vores intranet (SiteScape) à Debatforum à Situationer à Situation 22. Opgavetekst: Teksten er en tale [her følger en kort situationsbeskrivelse]. Vurdér komposition, herunder argumentation, og stil. Kom med begrundede råd til forbedringer i talens indledning og i afsnittet om flygtninge og indvandrere. Sædvanlig afleveringsfrist.
Oplæg til næste gang b: Se nedenfor. Jeg vil gerne have jeres A4-side med ideen til sædvanlig afleveringsfrist, så jeg kan nå at tænke mig om inden vi samles. Det kan højne kvaliteten af mine bemærkninger til forslagene.
Aflevering af beskrivelser af
rådgivningsopgave
Det arbejde der -- gruppevis eller individuelt -- skal udføres i forbindelse med denne opgave, kan opgøres som nedenfor i punkterne a - n. Det er kun punkt a - c som udføres i dette semester; resten i næste.
Upload eventuelt dit opgaveoplæg til vores intranet (SiteScape) i mappen Debatforum à Opgaveoplæg. Brug dit navn som filnavn.
Gennemgang af løsninger til situation 22.
Præsentation af deltageroplæg til selvvalgte opgaver.
Forberedelse til første gang i foråret 2003:
Deltagerne får gang 14 uddelt og præsenteret
Desuden skal læses inden vi mødes første gang i februar: Leif Becker Jensen Ud af elfenbenstårnet Roskilde Universitetsforlag 1995 (150 kr eller lån den; findes også i en tidligere udgave fra 87). Denne bog rummer en udmærket, kort, eksempelbåret introduktion til hvordan du bevæger dig fra forskerens/ embedsmandens abstrakte beskrivelser til journalistens (og andres) fortællinger.
Opgaven er at formidle informationerne i nogle af semestrets opgaver ved hjælp af den episke fremstillingsmåde. Der er altså tale om kraftig genretransformation med det formål at finde historien for at skabe den størst mulige interesse blandt almindelige danskere for sagen. Teksteksempler: Teksterne med numrene 9 (TV-avisen), 11 (Ironi), 10 (Gotved); situationerne med numrene 20, 21 og 22. Det kan naturligvis være nødvendigt for jer at supplere de oplysninger jeg har givet, således at der kan fortælles en historie; men de oprindelige tekster, situationer skal bevares som kerne. Hvordan får du det budskab ud som eksemplerne rummer, ved at bruge fortællingen.
Mundtlig forelæggelse i timen. Opgaverne bliver fordelt så vi kommer alle tekster og situationer igennem med to løsninger.
2.
semester:
Acceptkomposition: at finde historien
815 (4/2). Tilbageskuen, fremadskuen, planlægning.
Mundtlig besvarelse af opgaver om historiefortælling.
Forberedelse: næste opgaver; Kancellistil eller Anders And-sprog? 4 oplæg.
***
Kursets bolde i spil, arbejdsproces
8816 - 18. (11/2, 18/2, 25/2) Vi tager 2 realistiske opgaver hvor vi spiller på hele klaviaturet i kurset. Besvarelser afleveres som sædvanligt: i dueslaget på instituttet senest fredag kl. 12, eller vedhæftet pr. e-mail til kkj@hum.ku.dk senest mandag morgen.
Vi sætter også fokus på arbejdsprocessen, specielt ved lidt større skriftlige arbejder.
ž Yderligere litteratur til arbejdsproces:
Kjøller Skriv bedre opgaver Kbh 1995
Formidlingscentrets instruktioner om dette.
816 (13/2) Opgave 31: Pjece fra offentlig myndighed til borger.
817 (20/2) Jensen, Leif Becker Kancellistil eller Anders And-sprog? Roskilde Universitetsforlag 1998 (og tidligere). 4 mundtlige deltageroplæg a 5-10 minutter. Ideen er egentlig ikke at referere kapitlet, men at udvælge 3-4 hovedpointer til nærmere behandling ud fra en personlig indfaldsvinkel – og ud fra et væsentlighedskriterium.
|
kapitel i bogen |
oplægsholder |
|
3: Den historiske dimension |
Tanja |
|
4: Den stilistisk-sproglige dimension |
Inge (blev desværre syg) |
|
5: Den kommunikative dimension |
Anne Holl |
|
6: Den rådgivningsmæssige dimension |
Kim |
818 (27/2) Opgave 32: Borgmesterforord.
***
Fællestimer med kurset Sprog og norm
819. (d. 4/3 2003) Fællestime med BA- sproglig rådgivningskurset Sprog og norm (v. J. Milner). Der er hertil lavet et sæt opgaver. Mundtlig forberedelse.
***
8820 - 23. (11., 19., 26/3, 1/4) Vejledning. Det er obligatorisk med mindst én gang vejledning for enhver deltager. Hertil kan komme flere gange efter individuelt behov og efter eget ønske, både før og efter fremlæggelsen for holdet. Senest to dage inden vejledningen skal jeg have noget skriftligt materiale med udkast til dele af opgaven. Send altid (foreløbig) disposition og opgavens formål med. Materiale på op til og med 5 sider kan sendes vedhæftet pr. e-mail til kkj@hum.ku.dk. Materiale som fylder mere end dette, må sendes på papir til instituttet eller anden adresse efter nærmere aftale.
Bemærk at gang 21 og 22 er lagt på onsdage, jf. skemaet nedenfor.
|
gang |
dato |
Tid på dagen |
Til vejledning i lokale 22.3.22 |
|
20 |
Tirsdag d. 11/3 |
13.15 – 13.45 |
Jeanette |
|
|
|
13.45 – 14.15 |
|
|
|
|
14.15 – 14.45 |
Mette |
|
|
|
14.45 – 15.15 |
|
|
|
|
15.15 – 15.45 |
Tanja |
|
|
|
15.45 – 16.15 |
|
|
21 |
Onsdag d. 19/3 |
12.15 – 12.45 |
Janne |
|
|
|
12.45 – 13.15 |
|
|
|
|
13.15 – 13.45 |
Anne Holl |
|
|
|
13.45 – 14.15 |
Bettina |
|
|
|
14.15 – 16.00 |
Ingen vejledning |
|
|
|
16.15 – 16.45 |
Camilla Møller |
|
|
|
16.45 – 17.15 |
|
|
22 |
Onsdag d. 26/3 |
12.45 – 13.15 |
Christian Støttrup |
|
|
|
13.15 – 13.45 |
Kate |
|
|
|
13.45 – 14.15 |
Kim |
|
|
|
14.15 – 14.45 |
|
|
|
|
14.45 – 15.15 |
Signe Ravn |
|
|
|
15.15 – 15.45 |
Maria |
|
|
|
15.45 – 16.15 |
Pernille |
|
23 |
Tirsdag d. 1/4 |
12.45 – 13.15 |
Natasja |
|
|
|
13.15 – 13.45 |
Signe Geertsen |
|
|
|
13.45 – 14.15 |
Camilla Gothen |
|
|
|
14.15 – 14.45 |
Trine |
|
|
|
14.45 – 15.15 |
Lene |
|
|
|
15.15 – 15.45 |
Mia |
|
|
|
15.45 – 16.15 |
Ivan |
|
24 |
Tirsdag d. 8/4 |
13.15 - |
Optaget af vejledning |
|
|
|
13.45 |
Optaget af vejledning |
|
|
|
14.15 - |
|
|
|
|
14.45 – 15.15 |
Christian D. |
|
|
|
15.15 - 15.45 |
|
|
ekstra |
Torsdag d. 10/4 |
16.15 – 16.45 |
Inge |
***
NB: der er ingen undervisning tirsdagene 15/4 og
22/4.
Fremlæggelser og diskussion
8825.- 28. (29/4 - 13/5) Vi regner med højst 5 i ilden pr. gang, men helst færre.
Deltagerne vælger selv hvornår de fremlægger – inden for rammerne i skemaet. Når alle har valgt fremlæggelsesdato, fordeles kritikerrollerne af mig.
Hvis du har behov for at bytte tid, så find én at bytte med, og meld det derefter til mig. Jeg vil så indføre det i planen.
Til fordeling af materiale til fremlæggelser bruges vores intranet på SiteScape (se adressen øverst på denne side): Læg materialet i mappen ’materiale til fremlæggelse’. Brug dit navn som emne og som filnavn. Deltagerne henter så materialet her og skriver det ud til eget brug i forbindelse med forberedelsen.
Ideelt set skal det skriftlige materiale være tilgængeligt en uge inden det ”skal på”; mere realistisk må man operere med en mindste forberedelsestid for deltagerne på to døgn: Det skriftlige materiale skal altså senest 48 timer inden forelæggelsen være uploaded til vores intranet. Send deltagerne en mail, når det ligger klar. Orientér gerne kritikerne i god tid om hvornår de kan regne med at det ligger der. Det er en god idé at kritikerne, efter at have orienteret sig i materialet, indbyrdes aftaler hvilke ting de hver især vil koncentrere sig om.
|
Dagsordenen for forelæggelse og konstruktiv kritik af de forskellige opgaver bliver således: 1. Mundtlig forelæggelse: 15 minutter Opgaven er studeret af deltagerne i forvejen, men den skal alligevel forelægges mundtligt af forfatteren (-erne). For det første for at give lejlighed til at komme med uddybninger, pointeunderstregninger, rettelser osv. til det skriftlige materiale; for det andet for at give mulighed for at præsentere elektroniske bilag (radio, tv, internet); for det tredje for at give lejlighed til at træne mundtlig fremstilling. Varighed: normalt 15 min. 2. Deltagernes kritik (= bedømmelse) af opgaven: 2 stk. a 5 minutter Denne foregår kun mundtligt. For at sikre at der virkelig bliver fremført konstruktiv deltagerkritik, er der til hver undersøgelse udpeget mindst to deltagere som skal fremføre en kritik. Hver kritiker får normalt op til 5 minutter. Herudover vil enhver deltager naturligvis kunne bidrage med kritik. 3. Min kritik, dels af opgaven, dels af diskussionen omkring opgaven
(jf. punkt 1 og 2). Jeg har i sinde kun at fungere som ordstyrer under de to første punkter, og altså ikke blande mig (alt for meget) i diskussionen. |
***
|
gang |
dato |
fremlægger |
kritiker a |
kritiker b |
|
25 |
29/4 |
Janne |
Pernille |
Kate |
|
|
|
Mette |
Camilla Møller |
Inge |
|
|
|
Christian S. |
Jeanette |
Trine |
|
26 |
6/5 |
Signe Geertsen |
Kim |
Ivan |
|
|
|
Pernille |
Anne Holl |
Christian D. |
|
|
|
Natasja |
Mia |
Eva |
|
|
|
Camilla Møller [udgår] |
Kate |
Janne |
|
|
|
Tanja [udgår] |
Inge |
Signe Ravn |
|
27 |
13/5 |
Jeanette |
Camilla Gothen |
Bettina Bai |
|
|
|
Signe Ravn |
Trine |
Christian S. |
|
|
|
Kim |
Maria |
Lene |
|
|
|
Mia |
Ivan |
Signe Geertsen |
|
|
|
Anne Holl |
Eva |
Natasja |
|
28 |
20/5 |
Kate |
Christian D. |
Pernille |
|
|
|
Inge |
Janne |
Camilla Møller [udgår] |
|
|
|
Camilla Gothen |
Mette |
Tanja [udgår] |
|
|
|
Trine [udgår] |
Bettina Bai |
Jeanette |
|
|
|
Maria |
Christian S. |
Signe Ravn |
|
29 |
27/5 |
Ivan |
Lene |
Kim |
|
|
|
Eva |
Signe Geertsen |
Mia |
|
|
|
Christian D. [udgår] |
Natasja |
Anne Holl [syg] |
|
|
|
Bettina Bai |
Tanja [udgår] |
Camilla Gothen |
|
|
|
Lene |
Mette |
Maria |
|
Evaluering |
|
|
|
|
[1] Undskyld at der er så mange referencer til mig selv. Det er et klart orgacentrisk træk som bør bekæmpes bedre.