|
|
|
|
|
||
|
|
|
1. en forståelig
tekst: informationskomposition |
|
|
|
|
|
1.1 med
tidsfølge |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. En
acceptabel tekst: acceptkomposition
[senest revideret 3/8 2002; først lagt på
nettet d. 1/7 01]
Desværre bliver dette væsentlige afsnit kun meget kortfattet i denne omgang.
I genrer og kommunikationssituationer hvor det er modtagers marked, er afsender nødt til at gøre noget særligt for at få modtager til at forblive i rollen som modtager. Det betyder at en informationskomposition er utilstrækkelig. Når informationsnetværket skal omsættes til en tekst skal der
Meta- og objektargumentation.
Implicit og eksplicit argumentation
Stilen er den væsentligste implicitte metaargumentation for accept. Ved en tale er stilen kraftigt udvidet: kropssprog, måde at tale på.
Når informationerne vælges ud fra netværket og sættes i række, skal det ske ud fra deres egnethed til disse to formål. Den komposition som en sådan tekst har, kaldes acceptkomposition.
Det er vanskeligt for mig her at undlade at henvise til bogen Spindoktor som giver en detaljeret, aktuel gennemgang af hvorfor dette er nødvendigt, og af de problemer det giver for afsender at leve op til dem.
Ved produktion af en acceptkomponeret tekst får man brug for de store danskfaglige områder: argumentationsanalyse og historiefortælling. Det er forklaret i Image, kap. 9 "Tekstarbejdet" med underreferencer til Få din vilje! hvorledes jeg forestiller mig dette i praksis skal foregå. I undervisningsforløbet Sprogbeskrivelse 2000-1 har vi i kursets faser sidst i 1. semester løst en række opgaver som konkretiserede og trænede dette. Ligesom disse ting indgik i betydeligt omfang i fasen kursets bolde i spil i foråret.