SR forside àà	Koko med praktik	ààà	holdets intranet:	https://uvp.hum.ku.dk/
	Emnebeskrivelse	Kursusplan	Praktik	Deltagere	Opgivelser

[senest opdateret 24/5 2005]

gang	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12
dato	7/9	14/9	21/9	28/9	5/10	26/10	2/11	9/11	16/11	23/11	30/11	7/12
gang	13	14	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24
dato	(8/2).	(15/2)	(d. 22/2)	(uge 10; 8/3)	(uge 11; d. 15/3)	#18. (uge 15; d. 12/4):	#19-20 (uge 16; 26/4). Individuel vejledning	#19-20 (uge 16; 26/4). Individuel vejledning	#3/5	#10/5	#24/5	#31/5

Plan for kurset

Kommunikationsanalyse og -vejledning (Koko)

med praktik, 2004-05 [praktikken ligger i uge 9-15, 2005)

Kurset indgår i studiemønstret Sproglig rådgivning

Overbygningsemne efteråret 2004 - foråret 2005 på Danskstudiet ved Københavns Universitet Amager: 2 sem., 1 x 3 timer om ugen, i alt højst 24 undervisningsgange, + 6 ugers praktik i perioden marts-april 2005 med mindst 20 timers ugentlig arbejdstid. Emnet takseres til 1/4 stå. Det kan let, efter den enkelte deltagers ønske, opgraderes til 3/8 eller ½ stå.

Underviser: Klaus Kjøller.

Undervisningstid og -sted: Ti 13-16, 22.0.49. Første undervisningsgang er tirsdag d. 7/9 04. Særlige forhold ved Sproglig rådgivningskurser efterår 2004 – forår 2005: De 12 undervisningsgange a 3 timer + de ekstraordinære 30 konfrontationstimer som hvert af SR-kurserne er tildelt af studienævnet, vil blive fordelt hensigtsmæssigt over de to semestre med ca. 12 undervisningsgange a 3 timer pr. semester.

Generelt:	Undervisningens forløb:
Formål, kort Formål, lidt længere udgave Formål, lang udgave Eksamensformer Generelt om undervisningsformerne på kurset Deltagerantal Emnets forhold til danskfagets 3 vidensområder Emnets forhold til de andre emner i Sproglig rådgivning Litteratur og papirer til undervisningen	Efterår 2004 Introduktion Lederen og hans rådgivere: et eksempel Sproglig rådgivning og organisationskultur: det uendeligt små i det uendeligt store Mundtligt laboratorium Forhandling Organisationskultur på dansk En god rådgiver er én der ikke giver råd Ghostwriting Netværk Gæstelærer Resumé af 1. semester	Forår 2005 Taleskrivning og -instruktion Fremtid er webtid: at tænke i tv-historier Opvarmning til praktik Praktik med supervision Efterbehandling af praktikken, fremlæggelser og diskussion af opgaver

Formål, en kort, en lidt længere og en lang

Formål, kort

Kurset skal gøre dig til en god sproglig rådgiver. Så god du kan blive, mens du stadig går på universitetet. Du skal have en vis viden, du skal beherske nogle teknikker, og du skal have integreret din personlige udtryksform med det faglige indhold.

Påfyldning af viden består i at vi læser og diskuterer nogle artikler og monografier (evt. i udvalg) – og ved at vi – under forudsætning af at studienævnet accepterer det – inviterer nogle gæstelærere med praktiske erfaringer, gæstelærere som så vidt muligt er uddannet i sproglig rådgivning ved instituttet. Der er også mulighed for at indlægge et enkelt virksomhedsbesøg i kurset. Beherskelse af teknikker trænes ved øvelser "i skolestuen" og ved et 6 ugers praktikophold. Integration af det faglige og din personlige udtryksform – dvs. at du gennem erfaringer efterhånden finder din måde at arbejde på – fremmes gennem praktikopholdet, hvor holdet stadig mødes til den ugentlige undervisning. Her kan alle de små og store problemer deltagerne arbejder med, sættes på dagsordenen.

Formål, lidt længere udgave

Formålet med kurset er at øge deltagernes

1. viden om hvorledes man giver råd om sprog og kommunikation:

a. generel viden om konsulentens rolle i organisationen, herunder konsulentens interventionsformer

b. generel viden om sprog og kommunikation i smågruppen, organisationen og et velfærdsdemokrati.

2. færdigheder i at give råd om sprog og kommunikation:

a. generel del som skal give deltagerne en fælles ramme for situationsanalyse med henblik på en realistisk vurdering af deres muligheder for at hjælpe klienten,

b. generel del om at opstille realistiske mål for rådgivningen,

c. speciel del som skal tjene til at afklare og træne den enkelte deltager i den mest effektive optræden som rådgiver.

De to formål og delmålene er tæt forbundet. De svarer ikke til faser i kursets fremadskriden, men vil så vidt muligt være sammenvævet fra start til slut. De vil være prioriteret nogenlunde lige meget tidsmæssigt. Ved udvalg af teoretisk stof vil kriteriet i høj grad være dets relevans i den praktiske sproglige rådgivning.

Formål, lang udgave

Se rammerne for studiemønstret.

Eksamensformer 

Der er to muligheder: fri skriftlig hjemmeopgave, eller fri mundtlig med materiale. Materialet er (et udvalg af) det stof man har arbejdet med i sit praktikophold. Op til halvdelen af en fri skriftlig hjemmeopgave kan være selvproduceret materiale i en ikke-akademisk genre.

De vilkår hvorunder man tager eksamen, afhænger – iflg Danskfagets officielle bestemmelser – af om man har været aktiv deltager på kurset. Deltagernes tilstedeværelse vil derfor bl.a. blive registreret.

Generelt om undervisningsformerne på kurset

Da kurset i høj grad skal træne deltagerne, kræves der en ret aktiv indsats mens kurset kører.

Gennemgang og diskussion af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse

Det er den almindelige universitetsform. Hvor det ikke eksplicit er nævnt her i planen at en tekst udleveres kopieret til deltagerne eller foreligger i en offentlig tilgængelig netversion, må deltagerne selv låne eller købe den.

Deltageroplæg

Som udspil til behandling af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse vil der ofte blive brugt mundtligt deltageroplæg. Det vil have en varighed af højst 10 minutter med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Kun i særlige tilfælde vil et sådant oplæg bestå i referat af teksten. Det skal i så fald begrundes af oplægsholderen.

Deltageroplæg træder aldrig i stedet for deltagernes individuelle forberedelse med at læse teksten grundigt og forberede spørgsmål til den. Spørgsmål som enten kan være om noget som er svært at forstå, forekommer selvmodsigende eller lignende; eller spørgsmål som anfægter tekstens holdninger, værdigrundlag og eventuelle anbefalinger.

Det mundtlige deltageroplæg kan have flere former:

1. Svar på følgende spørgsmål: Hvad synes oplægsholderen er det væsentligste i teksten? Hvad synes oplægsholderen er det dårligste i teksten? Hvordan vil oplægsholderen sætte tekstens indhold i forhold til synspunkter, metoder og indsigter som vi tidligere har behandlet på kurset (ingen Endlösung, men en antydning af perspektivering ud over den foreliggende tekst)?

2. Formidlende foredrag om tekstens indhold. Her "leger" vi altså at der tales i et forum som ikke har læst teksten, men som er nogenlunde motiveret for at høre om emnet. Ved denne type oplæg vil oplægsholderens løsning af formidlingsopgaven efterfølgende blive diskuteret. Det vil det i øvrigt under alle omstændigheder.

3. Der kan vælges et væsentligt problem eller synspunkt ud fra teksten, som så behandles i oplægget, fx ud fra selvstændigt fremskaffet supplerende materiale: anden litteratur, selvoplevede eksempler…

Rollespil

Ved løsning af lidt større opgaver vil vi søge at gøre situationen så realistisk som det er muligt "i skolestuen" ved at gøre løsningsarbejdet og fremlæggelsen af resultatet til en del af et rollespil, hvor hele holdet tager del. Grunden til dette er at erfaringer fra praktisk rådgivning éntydigt viser at det er langt lettere at sige (og skrive) end at gøre det rigtige. Ikke mindst når man bevæger sig fra universitetet og ud i en organisatorisk virkelighed hvor de ansatte ikke altid bare gør som man siger.

Aktuelle eksempler

I et vist omfang vil vi inddrage eksempler fra mediernes løbende behandling af sager.

Gæstelærere

Der regnes med besøg af 1 gæstelærer som til dagligt i praksis arbejder med nogle af kursets mest centrale problemstillinger. Gæstelæreen er så vidt muligt uddannet som sproglig rådgiver på Danskfaget. Dette element afhænger dog af studienævnets bevilling til formålet.

Praktik

Dine 6 uger på en selvvalgt arbejdsplads med mindst 20 timers ugentlig arbejdstid.

Supervision

I de 6 ugers praktiktid fungerer holdet som supervisionsgruppe, dvs. en gruppe hvor du kan tage dine problemer op og diskutere forskellige løsninger, både fagligt og samarbejdsmæssigt.

Deltagerantal

Når vi når til praktikken og fremlæggelserne sidst i kurset, skal der ikke være mere end højst 25 deltagere på kurset. Det er væsentligt at enhver deltager får afsluttet praktikken med at fremlægge sit arbejde for de andre og få kritik. Det er også væsentligt at gruppen ikke er større for at den kan fungere som supervisionsgruppe, jf. ovenfor.

Emnets forhold til danskfagets 3 vidensområder

Emnet er sprogligt, men det trækker også iøjnefaldende på stof fra områderne Litteratur og Medieanalyse.

De tekstnære analyser og de socialpsykologiske forhold omkring rådgivning hentes fra Sprog. Beskrivelserne af forholdene mellem organisationer og medier tilhører Medieanalyse. Det samme gør beskrivelserne af tv’s dokumentariske genrer. Endelig kommer begreberne til beskrivelser af historier og færdigheder i personkarakteristik og i at gøre væsentlige kulturelle iagttagelser fra Litteratur.

Emnets forhold til de andre emner i Sproglig rådgivning

Studienævnet for Dansk stiller ingen formelle krav til deltagerne ud over at de har taget Dansk grundfag. Selv dette krav kan man i visse tilfælde efter ansøgning dispensere fra. Koko må derfor ikke forudsætte at deltagerne har taget andre kurser inden for Sproglig rådgivning. Dette gør det muligt for nye interesserede Sproglig rådgivnings-studerende at begynde også med dette emne. Til gengæld betyder det så også at hvis der på holdet er nogen som begynder deres Sproglig rådgivnings-studium med dette emne, så vil deltagere som allerede har taget fx Sprogbeskrivelse eller Sprog og norm som BA-tilvalg eller som overbygningsemne, kunne nikke genkendende til en mindre del af stoffet – som er blevet behandlet langt mere indgående på de nævnte kurser. Vi vil dog i mest mulig grad lade hensynet til deltagere som følger studiemønstrets normalstudieplan, være bestemmende for vores prioritering af timernes indhold.

Koko er tænkt som det afsluttende, sammenfattende og udadvendte kursus for dem der har taget de 2 BA-kurser og som er i gang med at tage Formidling samtidig med Koko. Men som i alle andre af livets forhold er man som kursusleder nødt til at tilpasse de ideale fordringer til de til enhver tid gældende realiteter. Det vil her sige: de deltagere som gerne vil følge kurset. Nybegyndere må dog være indstillet på at der skal gøres en ekstra indsats.

Litteratur og papirer til undervisningen

Grundbøger

1. Kjøller, K. Image. Effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation Kbh.: Akademisk, 1997 er overordnet grundbog og referenceramme. Bogen kan kun købes i Humaniorabogladen på KUA. Bogen ser ret tynd og lille ud og er ikke svær at læse, men lad dig ikke narre af det. Denne ramme uddybes og kommenteres af følgende 5 bøger, som altså også bliver grundbøger:

2. Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse, 2. udg. Kbh.: Valmuen 1994 introducerer til organisationsteori og socialpsykologi. Denne bog er ret amerikansk og har private virksomheder som paradigme. Derfor supplerer vi med

3. Schultz, M. Kultur i organisationer. Funktion eller symbol Kbh: Handelshøjskolens forlag 1990 (og senere).

Og med

4. Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag, 1997. Her er en anden rådgiverrolle i fokus end hos Schein (og Schultz).

Til vores træning i forhandling vil vi bruge

5. Fisher, R., Ury W. Få ”ja” når du forhandler Kbh: Borgen 1990 (og senere).

Og til generel referenceramme for public speaking:

6. Kjøller Aschehougs store bog om at holde tale 2002, hvor vi intensivt vil bruge hele delen ”Taler uden for familien” s. 193- 292.

Til introduktion af alt det nødvendige, ofte hemmelige netværksarbejde i og uden for organisationen som skaffer resultater:

7. Kjøller Netværk på godt og ondt 2004.

Andre bøger som man selv må anskaffe (købe eller låne)

Lund, A.K., Petersen, H. Det sku’ vær’ så godt, Organisationskommunikation – cases og konsekvenser Kbh: Samfundslitteratur 1999. Rummer især en række gode, nyere eksempler og introducerer samtidig generelt til analyse af sagprosa.

Kjøller, K. Få din vilje! Tal og skriv effektivt Kbh.: Akademisk 1996 som introducerer det danskfaglige apparat som forudsættes i Image. Denne bog kan kun købes i Kompendieudsalg-Humaniora på KUA. Grundbog for den udadvendte mediehåndtering som berøres i Image, er

Kjøller, K. Spindoktor Kbh.: Aschehoug 2001. Udadrettet mediehåndtering og –rådgivning er ikke lige det som man som grøn praktikant først og fremmest bliver kastet ud i, men det indgår som nødvendig overbygning til den mere jordnære rådgivning og tekstproduktion som typisk vil være dine første udfordringer i faget.

Lemée, P.S., Lund, A.K. Troværdighed. Tal godt for dig! Kbh: Frydenlund 1999. Giver en kort introduktion til mundtlig kommunikation og til retoriske grundbegreber.

Nielsen, Mie Femø Under lup i offentligheden -- introduktion til public relations Kbh.: Forlaget Samfundslitteratur 2000. Vi har på dagsordenen kap. 11 "Identitet, kultur og ledelse" s. 275-308.

Deltagere som ikke har taget kurset Sprogbeskrivelse (på SR 1) anbefales at anskaffe sig (og sætte sig grundigt ind i)

Kjøller Tekst for viderekomne. Tekstproduktion og sproglig rådgivning. Kbh.: Forlaget Samfundslitteratur 2004.

Der anføres desuden visse steder i planen forskelligt supplerende litteratur.

Tekster til kurset som kan hentes på nettet

Hvis du ønsker at printe dem ud, sker det fra browseren.

Kjøller Nudansk Fremstilling, Institut for Nordisk Filologi 1984, kapitel 14 ”Valg af stil” s. 357-387.

Kjøller Ud mæ’ sproget! Munksgaard 1991, kapitel 5 ”Organisationernes fællesideologi: Økonomismen og stabilismen” s. 48-53.

Kjøller Gode grunde? Introduktion til argumentation: Analyse – kritik – fremstilling Institut for Nordisk Filologi 1983: II Kritik s. 117-120. net

Kjøller Sprogbrugsbegreber, net

Kjøller "Sprog og politik" i Hansen, E. m.fl. (red.) Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden? Kbh. 1991, s. 205-229. net.

Diverse papirer

Diverse papirer, bl.a. opgaver, som udleveres i løbet af kurset

Udskrift af nærværende plan (i udvalg) i den skikkelse den har ved kursets begyndelse.

Opgaver, bl.a. til kursusfaserne ghostwriting og taleskrivning

Ind imellem uddeles der diverse papirer i forbindelse med deltageroplæg og opgavebesvarelser.

Papirer som skal uddeles i forbindelse med fremlæggelserne sidst i kurset, sørger fremlæggeren selv for at kopiere og uddele. De kan også distribueres via holdets intranet på https://uvp.hum.ku.dk/. Endelig kan de sendes via e-mail som vedhæftet fil i Word eller som rtf-fil. Brug deltagerlisten.

Undervisningens forløb

En plan er en god ting. Men det er også godt at den kan ændres. Det vil sandsynligvis også ske med denne. Rækkefølgen af punkterne på kurset dagsorden er ret fast, men der må regnes med ændringer i hvor meget tid der skal benyttes på de enkelte punkter. Visse dele af planen kan først udfyldes når deltagerantallet kendes. Den til enhver tid gældende plan findes på studiemønstrets netsted: www.nordisk.ku.dk/sprogligraadgivning.

Efterår 2004

Introduktion

1. gang (d. 7/9)

Introduktion til kurset: Aktuelle eksempler.

De aktuelle eksempler har følgende overskrifter:

teknisk kancellistil: Told & Skat undersøger egen skriftlige kommunikation. Forbrugerombudsmanden informerer på nettet à uddybning kan findes i udvalgt litteratur fra kurset Sprogbeskrivelse, især ”Nudansk Fremstilling”, kap. 14, findes på nettet. (bør kun bruges indtil Tekst for viderekomne er udkommet (sept. 2004)

taktisk politisk: de russiske myndigheders håndtering af gidselaffæren à Spindoktor, kapitel 2., lånes.

ideologisk: Historien om dengang da den administrative sprogkode tilintetgjorde angribende snedker, Autonome >< bøller, nydanskere >< 2.g’ere, e.b. [= efter bemyndigelse] >< med venlig hilsen, De/man >< du, Socialdemokratiet >< Socialdemokraterne, påstande beskriver virkeligheden >< påstande skaber virkeligheden, à perspektivering: Ud mæ’ sproget!, især kapitel 5 (s. 48-53). På nettet.

De to måder at give råd på:

1. Injektion:

At give råd (injektionsmodellen, konsulenten): a) at finde på dem, hvilke muligheder er der; b) at vurdere dem i lyset af situationen og klienten; c) at få klienten til at acceptere dem og d) gennemføre dem.

2. At sætte folk i stand til selv at lære:

At få klienten til at lære (underviseren, terapeuten): a) klienten forstået ud fra sin egen formulering af problemet, b) lede klienten til at skabe sig en anden forståelse og se andre handlemuligheder, en løsning, af problemet.

---

Uddeling af plan, gennemgang af plan, redegørelse for kursets idé og sammensætningen af undervisningsformerne.

Holdliste. Betydningen af aktiv, mimimum 75%’s deltagelse. Netsted. Meld jer til https://uvp.hum.ku.dk/.

---

Forberedelse til næste gang:

a.

Læs i Image til og med s. 51. Hver deltager har mindst ét spørgsmål til teksten som efter deltagerens opfattelse sætter fokus på noget centralt i teksten

b.

Eksempel: Begivenhedsforløbet i Qvortrup & Lunde Nyrup Aschehoug 1997, kapitel 14 ”Magtkamp i Statsministeriet” s. 248-266 (uddeles)

Rollerne er fordelt således:

Nyrup: Lisbeth	Søren Thorup: Martin
Pittelkow: Nana	Flemming Ibsen: Anne
Federspiel: Jakob	Gert Nielsen: Fie (Anne Sofie)
Lykketoft: Sisse	Kjeld Aaes: Miriam
Dybkjær: Thilde	Teksten er dokumentarisme: Kenneth
Auken: Camilla	Teksten er fiktion: Lærke

Spørgsmål:

Spørgsmål til hver enkelt af ovennævnte rådgivere: A) Er du tilfreds med din rådgiverrolle? Hvorfor (ikke)? B) Er der noget du – set i bakspejlet – ville havde gjort anderledes? Hvad?

Er det uddelte materiale dokumentation eller fiktion? Deltager A skal advokere for at det er dokumentation; B for at det er fiktion (3 minutter hver).

Lederen og hans rådgivere: et eksempel

2. gang (d. 14/9)

Stikord: rådgiverrollen, én af flere rådgivere, alliancer, arbejdsmængden, rådgivningens formål (erklærede og faktiske), rådgiverkarrieren. Betydningen af faglig baggrund i forh. til andre arter af kvalifikationer: politiske holdninger, evt. medlemskab af parti, udførte praktiske præstationer.

Rådgiverroller:

1. Opdrageren: Quintilians forestillinger om den gode orator i Institutio Oratoria, Book XII (Loeb Classical Library).

2. Den illusionsløse: Historiens kendteste politiske rådgiver, Macchiavelli (bogen "Fyrsten" foreligger i flere danske udgaver).

3. Disciplen: Joseph Goebbels rådgivning af Hitler. (Stig Hornshøj-Møller "Førermyten" 1997, Kapitel IV og flere andre steder).

4. Den intellektuelle: Pittelkow i Statsministeriet (Henrik Qvortrup og Niels Lunde "Nyrup" 1997, kapitel 14).

5. Skueværdien: De 4 roller i Image s. 26.

For en begyndende sproglig rådgiver i en dansk organisation er rådgivning på højeste politiske niveau ikke et presserende problem. Her drejer det sig først og fremmest om

Brandslukning, det at skrive tekster og sørge for det praktiske.

Strategisk, dvs. langsigtet, overordnet, rådgivning kommer mere ind i billedet efterhånden som man får mere gennemslagskraft i organisationen. Dog viser erfaringen (nu igen!) at praktikanter som helt grønne udefrakommende har særligt gode muligheder for at blive brugt af ledelsen til sparring, fx angående strategi, skrivepolitik og –kurser og homogenisering af organisationens netsted (som ofte taler med flere stemmer).

Yderligere henvisninger til denne gang:

Den sproglige rådgivnings 3 grundlæggende aktiviteter: Analyse, kritik, fremstilling. (nettekst)

Kritikkens to grundlæggende former: teknisk: afsenderidentificeret eller modtageridentificeret; ideologisk: komparativ eller arbitrær. (henvisning: nettekst og Kjøller Sprogbrugsbegreber Kbh. 1980: artiklen "Kritik".)

Forberedelse: se under gang 3 (nedenfor).

Sproglig rådgivning og organisationskultur: det uendeligt små i det uendeligt store.

Mundtligt laboratorium

Denne kursusfase skal introducere til organisationsanalyse og samtidig træne i mundtlig fremstilling. De forskellige dele af Schein fremlægges i form af små taler – såkaldte oplæg – således at vi træner både fagligt indhold – organisationskultur – og mundtlig færdighed på én gang.

3. (d. 21/9)

Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse, 2. udg. Kbh, 1994. Købes eller lånes.

Kap. 1 - 5, s. 10 – 94. Deltageroplæg a 10 minutter.

kapitel	oplægsholder
1	Anne
2	Camilla
3a Action	Lisbeth
3b Multi	Miriam (syg)
4	Thilde
5	Kenneth

Som grundbog for mundtlig kommunikation benytter vi Aschehougs store bog om at holde tale.

Som oplæg til mundtligt laboratorium bliver gang 2 uddelt og kort behandlet følgende (fra bogen):

Negativ tænkning	Positiv tænkning
Jeg ville ønske at jeg ikke skulle holde denne tale	Denne tale er en mulighed for mig til at fortælle andre noget interessant, og til at få mere erfaring som taler
Jeg er ikke nogen stor taler	Ingen er perfekt, men jeg bliver bedre for hver tale jeg holder
Jeg er altid nervøs når jeg skal tale	Alle er nervøse. Hvis andre kan håndtere det, så kan jeg også
Ingen vil være interesseret i hvad jeg siger	Jeg har et godt emne, og jeg er velforberedt. Naturligvis vil de være interesserede
Flere af tilhørerne vil nyde at jeg dummer mig	Flere af tilhørerne vil holde af mig fordi jeg giver dem en god oplevelse. De vil hjælpe og støtte mig for at gøre det endnu bedre.
Jeg vil gå i stå og ikke vide hvad jeg skal sige. Stilheden når det sker, vil være dræbende.	Jeg har mit manuskript eller mine talekort parat hvis jeg går i stå. Pauser vil give tilhørerne tid til eftertanke.

Øvelse: 3 gange entré

—––G

Du skal gøre din entré over for nogle mennesker som er forsamlet omkring dit spisebord eller sofabord. Det er bedst hvis du faktisk kan samle nogle stykker, men du kan også bare forestille dig at der sidder nogle. De sidder og venter på at du kommer ind og skal holde tale.

Du skal komme ind i lokalet 3 gange og foretage dig de typiske ting som en foredragsholder gør inden han begynder at tale: hilse på den ansvarlige for arrangementet, tage dine noter frem og i det hele taget gøre klar til at tage ordet.

Først kommer du ind som en stærkt plaget, nervøs og usikker person som har mest lyst til at flygte. Inden du går ind skal du overbevise dig selv mest muligt om at du bliver en katastrofe. Brug venstre spalte, ”negativ tænkning”. Fx kan du jo forestille dig at du simpelt hen ikke engang kan huske hvad du skal tale om, et mareridt som kan ødelægge selv professionelle foredragsholderes nattesøvn. Forestil dig at publikum egentlig hader dig og vil elske at sukke, stønne og råbe buh under talen. Du kan fx forestille dig at dit publikum består af alle dem som du ved, i forvejen anser dig for at være håbløs. Det kan være nogle af dine gamle lærere, kærester og chefer.

Dernæst kommer du ind som én der er indstillet på at gøre sin pligt. Du har selvfølgelig skrevet ned ord til andet hvad du vil sige, og er indstillet på at levere teksten, men absolut ikke mere end det. Du er disciplineret og alvorlig. Dit energiforbrug er begrænset til det der er nødvendigt for at være korrekt. Dit ansigt er reduceret til en maske. Forestil dig at tilhørerne er folk som du egentlig er ligeglad med, men som du af én eller anden grund altså er nødt til alligevel at holde foredrag for. Forestil dig fx at du er en skrankepave som taler til en flok borgere om de sidste nye regler inden for dit administrationsområde.

Endelig kommer du ind fuld af optimisme, energi og lyst til at fortælle. Du forestiller dig her at publikum ser frem til at høre dig tale og nærmest vil bære dig frem, jf. spalten med positiv tænkning. Du ved at det du har at fortælle, virkelig kan gøre en forskel for tilhørerne og at du netop er manden eller kvinden der kan forklare dem hvordan! Det er en enestående begivenhed som du vil gøre dit yderste for at gøre til noget enhver af tilhørerne husker længe, måske resten af deres liv. Forestil dig at dit publikum udelukkende består af alle de mennesker som du ved, godt kan lide dig.

Øvelsen ”3 gange entré” skal udføres af oplægsholderne inden selve oplægget. Skemaet med positiv – negativ – tænkning bør indgå i den mentale forberedelse til oplægget. Vi vil også gang 3 demonstrere og træne pacing og anti-pacing, dvs. hvordan tilhørerne med deres adfærd kan opbygge eller nedbryde taleren.

Alle løser desuden denne opgave:

Lav ud fra Schein en ultrakort kulturanalyse af en organisation du kender godt. Det skal tage 2-5 minutter at fremlægge den, så vælg det mest markante ud. Hvis du ikke mener at du kender nogen organisation godt, så vælg din folkeskole, dit gymnasium eller HF-kursus, eventuelt den klasse du har gået i. Oplæg: __________ (op til 5 minutter).

Som ramme for aktiviteterne på holdet i timerne har vi konceptet konstruktiv kritik.

Forberedelse til næste gang: se nedenfor under gang 4.

Litteratur i øvrigt:

Ønsker du at læse en bred dansk introduktion til organisationsteori, så kan følgende anbefales:

Bakka, J.F. & Fivelsdal, E. Organisationsteori. Struktur, kultur, processer Handelshøjskolens forlag 1998 (3. udgave; først udkommet i 1988).

Forhandling og lobbyarbejde

4. (28/9)

Få ”ja” når du forhandler: Læs indledningen, s. 17-29 og om ”svære situationer” s. 121 – 178. Bogens centrale kapitel om metoden er meget tyndt formuleret og giver næppe mere end der allerede står i indledningen, men orientér dig også i denne del efter behov.

Øvelser: Deltageroplæg, højst 5 minutter: Hvert af udtrykkene eller grundreglerne som er markeret med gråt i skemaet nedenfor, illustreres med det bedste eksempel du kan finde, enten i bogen eller andetsteds.

Standpunktsforhandling (hård/ blød)	Lotte
Principforhandling	Hold person og problem adskilt: Fie Fokusér på interesser, ikke på standpunkter: Sisse Find frem til gensidigt fordelagtige valgmuligheder: Martin Forlang objektive kriterier: Anna
Generelt supplement: håndgreb	BAF: Lærke Jiu-jitsu—teknikken: Thilde Enkelt tekst-proceduren: Anne

Opgaver til forhandling: Vi løser opgave 4a-c som ligger på intranettet à kursusmeddelelser à Opgaver til gang 4: forhandling. I hver af opgaverne skal en deltager forberede rollen som sproglig rådgiver. Som ramme for rollespillene forudsætter vi en gennemsnitslig orgacentrisk organisationskultur a la Multi i Schein.

4 a Rigspolitichefen	Jakob
4 b Udlændingestyrelsen	Lisbeth
4 c Forsikringsselskabet	[nil]

Organisationskultur på dansk

5. (5/10)

Schultz, M. Kultur i organisationer. Vi læser bogens to mest empiriske kapitler: kapitel 3: ”Funktionalistisk kulturanalyse” (s. 43-68) og kapitel 5: ”Symbolsk kulturfortolkning” (s. 87-117). Bogen købes eller lånes. De to kapitler, som er forholdsvis fortættede, fordeles på 5 oplæg således:

kap. 3	s. 43 – 59	Lotte
	s. 59: ”Tilbageføring…” – s. 68	Camilla
kap. 5	s. 87 [departementet] – 98	Nanna
	s. 98 [styrelsen] – 110	Miriam
	s. 110 [deres forhold] - 117	Kenneth

Desuden læses Nielsen, M.F. Under lup i offentligheden -- introduktion til public relations Kbh. 2000, kap. 11 "Identitet, kultur og ledelse" s. 275-308. Bogen købes eller lånes. Oplæg: _[nil]__________.

Brev til praktiksted. Som baggrund for dette ser vi på resultaterne fra en undersøgelse af erhvervslivets syn på humanister, bl.a. beskrevet i Berlingske Tidende d. 14/4 04:

6. (26/10)

Opgave til Koko, gang 6:

Holdet inddeles i 4 grupper: A, B, C og D, se deltagerlisten. Under forberedelsen frem mod gang 6, se opskriften nedenfor, er det kun tilladt at bruge hinanden i grupperne. Al kommunikation mellem grupperne vedrørende besvarelsen er forbudt.

Den organisation vi ser på, er Danskstudiet som I i øjeblikket følger, og hvoraf kurset Koko er en valgfri del.

Opgave 6a:

Find og begrund to væsentlige grundantagelser.

Blandt de artefakter som I benytter som iagttagelsesgrundlag, skal indgå følgende: a) de generelle præsenterende dele af instituttets netsted, www.nordisk.ku.dk og 2) fagets OB-studieordning: ”Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Dansk. 1998-ordningen” (som også findes på netstedet). Alle andre artefakter kan inddrages efter jeres eget ønske. Prøv at komme i tanke om hvad I undrede jer mest over da i begyndte på studiet. Dét er ofte en god indgang til grundantagelserne. Andre ”øjenåbnere” er hvorledes organisationen håndterer kriser og konflikter.

De to væsentlige grundantagelser som I finder, nedskrives og begrundes i overskuelig stikordsform på et A4-ark som kopieres af gruppen til hele holdet. Arket skal først uddeles samtidig med at gruppen forelægger. Hver gruppe har ti minutter til mundtlig forelæggelse, efterfulgt af 5 minutter med mulighed for spørgsmål fra salen. Hvis gruppen løser opgaven individuelt, må man mødes inden timen og vælge hvis løsning der skal fremlægges. Hvis det ikke er muligt, vil jeg i timen udvælge én til fremlæggelse. Der er kun mulighed for at præsentere én løsning pr. gruppe for hele holdet.

Opgave 6b:

Giv Danskstudiet to gode, realistiske sproglige råd. Det ene kortsigtet, konkret og umiddelbart gennemførligt; det andet mere langsigtet og ressourcekrævende. Rådene behøver ikke handle om de to obligatoriske artefakter, men kan dreje sig om ethvert sprogligt og kommunikativt anliggende ved Danskstudiet.

Begrund rådene ud fra din kulturanalyse. Tag herunder stilling til om de to fremanalyserede grundantagelser vil hæmme eller fremme rådenes gennemførlighed.

Forklar hvorledes rådene rent praktisk skal virkeliggøres lettest, billigst og hurtigst muligt.

Også her nedskrives råd, begrundelse og virkeliggørelse på et A4-ark i overskuelig stikordsform og kopieres af gruppen til hele holdet. Kun én mundtlig fremlæggelse pr. gruppe. Varighed 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til spørgsmål fra salen.

Hvor finder du artefakterne?

Danskstudiets tekster finder du som nævnt på instituttets netsted www.nordisk.ku.dk.

I øvrigt finder du artefakterne (og skueværdierne) omkring dig mange steder: åbn øjnene, lyt og spørg. De to obligatoriske artefakter er begge officielle tekster fra og om studiet. Du skal supplere dem med det mest karakteristiske du selv har oplevet på din krop og sjæl som studerende – dog kun highlights.

En god rådgiver er én der ikke giver råd

7. (2/11)

Rådgiverrollen, Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh. 1997; kapitel 1: Oganisationskonsultation i systemisk perspektiv" s. 13-28; oplæg:_Jakob__________. Købes eller lånes.

Kapitel 2: "Organisationskonsultation og læring" s. 29-46; oplæg: Charlotte .

Kapitel 5: "Systemiske nøglebegreber", s. 95-127; oplæg: Lisbeth.

Kapitel 6: "Konsulentens erkendelsesprocesser i praksis: Når to konsulenter arbejder sammen", s. 129-143; oplæg: Thilde.

Evalueringsskemaer udfyldes. Studenterrepræsentant: Charlotte.

Forberedelse:

Instruktion til rollespillet Ghostwriting.

Fordeling af roller (se nedenfor)

Ghostwriting

8 – 9 (9/11 – 16/11).

Evaluering: Hvad viser skemaerne? (i begyndelsen af gang 8).

Grundlaget for gang 8-9 er ”Opgaver til ghostwriting” som deltagerne kan hente ned fra vores intranet på https://uvp.hum.ku.dk/, hvor det findes i Wordformat i mappen Kursusmeddelelser.

Disse to gange forløber således:

1. Rollerne fordeles (gøres gang 7; hvis nogen ønsker at bytte roller, så gør det indbyrdes, og meld det derefter til mig, så jeg kan få det ind i planen):

Opg. 1, hold A:

Fagmedarbejder: Anne

St. infarb.: Anne Sofie.

Min. infarb.:

· Lotte; medium: Politiken

· Jakob; medium: dagbladet Information

*
Opg. 1, hold B:

Fagmedarbejder: Nanna

St. infarb.: Lærke.

Min. infarb.: Charlotte, medium: Berlingske Tidende

***

Opg. 2, hold A:

Fagmedarbejder: Kenneth

St. infarb.: Miriam

Min. infarb.: Anna; medium: Politiken

*

Opg 2, hold B:

Fagmedarbejder: Lisbeth

St. infarb.: Thilde

Min. infarb.: Martin; medium: Ekstra Bladet.
***

2. Arbejde inden gang 8

Fagmedarbejderen laver et udkast som sendes til Styrelsens informationsmedarbejder, så han/hun har det senest fredag morgen. Send kopi til mig pr. e-mail (enten teksten direkte i e-brevet eller helst som "attached file" i Word eller Wordperfect). Man kan også bruge holdets intranet på https://uvp.hum.ku.dk/.

Styrelsens informationsmedarbejder laver sit udkast. Det rundsendes også til holdet senest mandag.

3. Undervisningstimerne, gang 8

· Fagmedarbejderen forklarer sin tekst.

· Styrelsens informationsmedarbejder redegør for sin revision af fagmedarbejderens tekst.

o Ved disse forklaringer af teksterne skal I så vidt muligt trække på pensummet fra SR-kurset Sprogbeskrivelse, jf. min Tekst for viderekomne Samfundslitteratur 2004, eller den litteratur og de metoder I indøvede på kurset.

· Styrelsens informationsmedarbejder søger at få fagmedarbejderens accept af sin revision (samtale, møde)

4. Arbejde inden gang 9

Ministersekretariatets informationsmedarbejder laver presseindlægget. Indlæggene skal have form af et læserbrev, en kommentar eller lignende fra ministeren. Forestil dig det bragt med et portrætfoto af ministeren. Indlæggene laves til forskellige medier som aftales gang 8 efter forslag fra dem der har rollerne. Forfatterne sørger for at deltagerne har teksterne absolut senest mandag morgen, så de kan nå at udskrive og studere dem inden undervisningen tirsdag. Send dem vedhæftet pr. e-mail, eller benyt vores intranet.

Det er en forudsætning for at diskutere de forskellige forslag til presseindlæg i de forskellige medier at deltagerne har et overblik over mediesystemet i Danmark, herunder især de forskellige udvalgte mediers tendenser i stofprioritering, stil og perspektiver. Det kan man fx få i Brorholm, Lars På vej mod vor tid. Danmark 1960-2000 i litteratur, sprog og medier, bind I Gyldendal Uddannelse 2000, s. 204-212.

9. (16/11)

5. Undervisningstimerne, gang 9

Presseindlæggene fra ministeren forklares. Deltagerne vurderer forslagene og kommer med eventuelle forbedringsforslag. Rammen for forklaring og vurdering: pensum fra SR-kurset Sprogbeskrivelse.

Mit oplæg til næste gang.

Mediefremstilling og spin

10. (23/11)

Materiale (hent kapitlerne på vores intranet: https://uvp.hum.ku.dk/)	Opgave
Spindoktor, Kapitel 14:Hvordan politikerne tager magten fra politikerne, s. 123-158
Spindoktor, Kapitel 15: Spindoktorens grønspættebog, s. 159-197.	De 10-11 regler fordeles på deltagerne, så hver kommer med én illustration af en regel, fx et aktuelt eksempel.
1. Billeder, billeder, billeder: Jakob 2. Se tv-nyhederne i morgenaviserne: Lærke 3. Lig på bordet: Fie 4. Alting blandes sammen 1: horisontalt: Camilla 5. Alting blandes sammen 2: vertikalt:Lotte 6. Sandheden er en funktion af reel anonymitet, nærhed til magten og håb om karriere, eller: Reglen om kilders ydedygtighed: Thilde 1. Støtteregel 6a: I enhver større organisation foregår der meget som ville vække skandale hvis det slap ud. 7. Kommentatorernes faste pointer: nuisme og kynisme:Lisbeth 8. Lemmingeloven: Anna 9. Den indbyggede variation og fokusering: [ingen] 10. Den bedste sikring af fremtiden er gode historier på lager: Nanna. 1. 10a: Vent med dårligt nyt til næste store ritual 2. 10b: Spar dine angreb til rette tid og sted 11. Virkelighed er når spindoktoren er med på billedet: [ingen)

Vi diskuterer valg af praktiksteder m.v.

Netværk

11. (30/11)

Uddrag af Netværk på godt og ondt, Borgen 2004: vi læser kapitel III ”Vejen til netværk”, s. 45- 163, kapitel IV ”Netværks brug af officielle organisationer” s. 163-216.

I kapitel III løser alle følgende øvelser, så vi kan diskutere jeres løsninger i timen (mange andre opgaver kan løses individuelt med stor fordel og personlig fremgang til følge)

s. 91: ”Kontakt mulige mentorer”,

s. 112: ”Skriv din generelle personlige præsentation”

s. 116: ”Forbered din portfolio” (ved ansøgninger og jobsamtale).

I kapitel IV skal vi diskutere de 4(5) dogmer om organisationers adfærd ud fra de behandlede eksempler og eventuelle andre som deltagerne medbringer.

Mit oplæg til kursets næste mellemrubrik: Taleskrivning og –instruktion.

Gæstelærer

Resumé af 1. semester

12. (7/12)

Gæstelærer (kl. 13.15-14.15): Margrethe Lyngs Mortensen. Opgaver: 1) Klik på gæstelærerens navn og læs om hende og hendes virksomhed, 2) Hver deltager har mindst ét godt spørgsmål til gæstelæreren.

Efter pausen: Vi resumerer de væsentligste pointer og diskussioner fra første semester. Genlæs planen for semestret, blad bøgerne igennem igen, studér dine noter.

Uddelegering af opgaver til første gang i næste semester.

Forår 2005

Taleskrivning og –instruktion

13 (8/2).

Hyldesttalen

og

Den informerende tale

Vi bruger Aschehougs store bog om at holde tale 2002 som grundbog for denne kursusfase, specielt s. 192 – 292: ”Taler uden for familien”. Som introduktion til helt generelle, væsentlige emner som talens komposition, kontaktskabende teknikker og det at fortælle en anekdote (historie), læser alle s. 76 – 162. Desuden læses det der står om takketaler efter man er blevet hyldet for en præstation s. 68-69, og om manerer s. 171 ff.

A’s store bog, Hyldesttaler uden for familien, s. 194- 205, men se også de generelle henvisninger ovenfor.
Deltagertaler, ca. 10 minutter:
1. Hyld en person du kender godt, og som vi andre kender, fx en forfatter, sanger eller en anden kendt. Find selv en anledning, fx prisuddeling, jubilæum eller andet.	Martin
2. Hyld Instituttet eller Danskstudiet, forestil dig at du taler som studerende til alle andre studerende, lærere og teknisk-administrativt personale. Definér selv en anledning (fx Instituttets fødselsdag eller det at vi er flyttet ind i nye lokaler)	Camilla
3. Tak for hyldest du har modtaget i anledning af en præstation, fx at du har taget din afsluttende cand.mag.-eksamen, har fået et lovende job, eller har vundet en medalje for kaninavl.	Anne

Alle som ikke skal holde tale, læser de udstukne sider i bogen, lytter opmærksomt til talerne med henblik på at give konstruktiv kritik og holder især øje med eventuelle manerer, s. 171 ff.

Litteratur i øvrigt til hele kursusfasen om taler:

Kapitlet "Embedsmanden som taleskriver" i Image. Handler især om hvordan taler typisk bliver når de skrives af klassiske embedsmænd.

s. 27- 41 i Spindoktor. Giver et eksempel på hvordan en bestemt ordlyd i en tale kan have stor politisk betydning for et begivenhedsforløb.

Kapitel 6: "Public Speaking in Political Campaigns" (s. 173-198) i Trent, J.S. & Friedenberg, R.V. Political Campaign Communication. Principles and Practices. Fourth Edition. London m.fl.: Praeger, 2000. Friske facts og metoder fra amerikanske politiske kampagner.

En kort introduktion til mundtlig formidling (herunder taleskrivning og –fremførelse) findes også i Lemée, Pernille S. & Lund, Anne Kathrine Troværdighed. Tal godt for dig! Kbh: Frydenlund 1999.

A’s store bog, Taler som informerer, s. 206-219
Deltagertaler:
1 [Kronologi]	Kenneth
2 [Sted]	Sisse [afbud]
3 [Banalitet]	Thilde [afbud]

Den overbevisende tale

A’s store bog, Taler som overbeviser, s. 220-291
Troen på dig og de følgende afsnit, s. 220 - 247
Enhver overbevisende tale…og de følgende afsnit. s. 248 – 264
Deltagertaler:
1. Opgave 15 a	løses ved gruppearbejde i timen
2. Opgave 15 b	løses ved gruppearbejde i timen

Opgave 15 a og b ligger på intranettet, https://uvp.hum.ku.dk/ mappen ’Kursusmeddelelser’.

Alle bør på dette tidspunkt have lavet aftale med et praktiksted. Hver deltager medtager i et passende antal eksemplarer en jobbeskrivelse – hvis man da ikke allerede har uddelt en sådan gang 12. Læs mere om praktikken

Fremtid er webtid: at tænke i tv-historier

14. (15/2)

Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh. 1992: Fra 2. del: "Det systematiske synspunkt" s. 85-192 læser vi

"Tre fremstillingsmåder" s. 91-99 og

"Faktaprogrammernes fortælleteknik: de tre niveauer" og "Faktaprogrammer i lyset af SUM-dramaturgien", "Sandhedens dramaturgi" s. 111-146.

[Ovenstående tekster ligger i vores hængemappe, så du kan kopiere dem]

Alle ser så vidt muligt TV2 Nyhederne kl. 19, mandag d. 14/2. Vi genser dem på video (i udvalg) og karakterisér plottet og de tre niveauer i udvalgte indslag.

Videre læsning: Harms Larsen, P. De levende billeders dramaturgi, Bd. 2: TV, DR Multimedie 2003.

Opvarmning til praktik

15. (d. 22/2)

Overblik over kurset til nu: At give kritik og rådgive. Den sproglige rådgivers kompetencer.

Vi ser på jobbeskrivelserne. Hver deltager forbereder et oplæg på højst 5 minutter hvor disse spørgsmål besvares:

Hvordan er den typiske arbejdsopgave på det job du skal have? Hvilke redskaber fra kurset vil du især skulle bruge?

På hvilke punkter vil du efter din egen vurdering være dårligst klædt på til jobbet ud fra kurset? Hvad gør vi ved det?

Generelt om resten af kurset, herunder opgavens disposition.

Praktik med supervision

Praktikstederne findes af deltagerne selv i god tid, dvs. det skal normalt være afklaret når vi mødes første gang i februar. Jeg støtter efter behov.

Den mest formaliserede kontakt mellem kursus og praktiksted er Brev til praktiksted og praktikbevis. I øvrigt er det praktikanten selv der samtidig er uddannelsens repræsentant på praktikstedet.

tirsdag i uge 9 mødes vi ikke

16. (uge 10; 8/3)

Praktikperioden starter mandag d. 28/2 og slutter fredag d. 15/4. Vi mødes på universitetet 4 gange i løbet af praktiktiden på det tidspunkt undervisningen normalt ligger. Der vil være en nærmere bestemt problemstilling på dagsordenen hver gang – ud over deltagernes bidrag fra deres løbende opgaver i praktikken.

Særligt emne gang 16: Hvad overraskede dig mest da du begyndte i praktikken? Hver deltager har mindst én iagttagelse. I øvrigt: artefakter.

17. (uge 11; d. 15/3)

Særligt emne: Skueværdier, både eventuelle nedskrevne på højt organisatorisk niveau og uformulerede i den subkultur hvor du arbejder.

Hver deltager medtager så vidt muligt officielle skueværdi-dokumenter fra praktikstedet.

(uge 12; d. 22/3)

Ingen undervisning

(uge 13; d. 29/3)

Ingen undervisning

(uge 14; d. 5/4)

Ingen undervisning

18. (uge 15; d. 12/4):

Særligt emne: Iagttagelser om modstrid mellem artefakter og skueværdier. Afdækningen af grundlæggende antagelser. Medbring gerne dokumentation.

Sidste praktikdag er fredag d. 15/4 05. Opgavedisposition og –elementer. Praktikbevis. Generel vejledning i forbindelse med opgaveskrivningen og fremlæggelserne: Som du spørger, får du svar.

(uge 16; d. 19/4)

Ingen undervisning

19-20 (uge 16; 26/4). Individuel vejledning

Individuel vejledning inden opgavefremlæggelse (dobbeltgang). Hvis du gerne vil på: Send mig en mail, og angiv hvilken ledig tid du ønsker. Så vil du snart se dit navn på plads.

Send mig senest to dage inden vejledningen højst 5 sider vedhæftet en e-mail, gerne med spørgsmål. Så kan vi tale om dét.

11.15-11.45	Lærke
11.45-12.15	Fie
12.15-12.45	Lisbeth
12.45-13.15	Kenneth
13.15-13.45	Jakob
13.45-14.15	Miriam
14.15-14.45	Anne
14.45-15.15	Nanna
15.15-15.45	Camilla
15.45-16.15	Martin
16.15-16.45	Anna
16.45-17.15	Thilde
17.15-17.45	Charlotte

Efterbehandling af praktikken, fremlæggelser og diskussion af opgaver

21. – 24 (3/5 – 31/5 2005). Fremlæggelse og diskussion

Deltagerne vælger selv hvornår de fremlægger – inden for rammerne i skemaet. Når alle har valgt fremlæggelsesdato, fordeles kritikerrollerne af mig.

Hvis du har behov for at bytte tid, så find én at bytte med, og meld det derefter til mig. Jeg vil så indføre det i planen.

Til fordeling af materiale til fremlæggelser bruges vores intranet på undervisningsportalen (se adressen øverst på denne side): Læg materialet i mappen ’Materiale til fremlæggelser’. Brug dit navn som emne og som filnavn. Deltagerne henter så materialet her og skriver det ud til eget brug i forbindelse med forberedelsen. Hvis du ikke kan få lagt dit materiale op på vores intranet, så send det selv direkte ud til holdet eller til mig.

Ideelt set skal det skriftlige materiale være tilgængeligt en uge inden det ”skal på”; mere realistisk må man operere med en mindste forberedelsestid for deltagerne på to døgn: Det skriftlige materiale skal altså senest 48 timer inden forelæggelsen være uploaded til vores intranet. Send deltagerne en mail, når det ligger klar. Orientér gerne kritikerne i god tid om hvornår de kan regne med at det ligger der. Det er en god idé at kritikerne, efter at have orienteret sig i materialet, indbyrdes aftaler hvilke ting de hver især vil koncentrere sig om.

Dagsordenen for forelæggelse og kritik af de forskellige opgaver bliver således:

1. Mundtlig forelæggelse (15 minutter)

Det skriftlige materiale, typisk den frie skriftlige hjemmeopgave i en foreløbig form, er studeret af deltagerne i forvejen, men den skal alligevel forelægges mundtligt af forfatteren (-erne). For det første for at give lejlighed til at komme med uddybninger, pointeunderstregninger, rettelser osv. til det skriftlige materiale; for det andet for at give mulighed for at præsentere elektroniske bilag (radio, tv, internet); for det tredje for at give lejlighed til at træne mundtlig fremstilling. På ethvert job skal du kunne effektivt præsentere noget materiale på et møde; derfor er det meget vigtigt at du tager den mundtlige præsentation af dit oplæg alvorligt. Og det er væsentligt at kritikerne og deltagerne i øvrigt også vurderer din præsentation.

Varighed: normalt 15 min.

2. Deltagernes kritik (= bedømmelse) af det skriftlige materiale og fremlæggelsen (2 stk. a 5 minutter)

Den kritikform der benyttes, er den konstruktive kritik. Kritikken foregår kun mundtligt. For at sikre at der virkelig bliver fremført deltagerkritik, er der til hver undersøgelse udpeget mindst to deltagere som skal fremføre en kritik. Hver kritiker får normalt op til fem minutter. Herudover vil enhver deltager naturligvis kunne bidrage med kritik.

3. Min kritik, dels af opgaven og fremlæggelsen, dels af diskussionen omkring det skriftlige materiale og fremlæggelsen (jf. punkt 1 og 2).

Jeg vil helst kun fungere som ordstyrer under de to første punkter, og altså ikke blande mig (alt for meget) i diskussionen. Efter behov vil jeg supplere den deltagerfremførte kritik.

Plan for fremlæggelser med konstruktiv kritik

gang	dato	fremlægger	kritiker a	kritiker b
21	3/5
		Miriam	Lisbeth	Charlotte
		Anna	Kenneth	Camilla
22	10/5
	13.15-13.50	Nanna	Martin	Anne
	13.50-14.25	Jakob	Fie	Anna
	15.00-16.00	Evaluering
23	24/5
	13.15-13.50	Camilla	Miriam	Kenneth
	13.50-14.25	Anne	Lærke	Martin
	14.55-15.30	Thilde	Nanna	Fie [afbud]
	15.30-16.05	Lisbeth	Jakob	Lærke
24	31/5
	13.15-13.50	Charlotte	Nanna	Lisbeth
	13.50-14.25	Kenneth	Charlotte	Miriam
	14.55-15.30	Lærke	Thilde	Jakob
	15.30-16.05	Martin	Camilla	Thilde
		Fie [afbud]	Anne	Nanna

---

Til toppen af siden