|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sprogbrugsbegreber: bl.a. ”Kritik” og ”Kommunikationsroller”
|
[oprettet d. 7/9 01; senest revideret d. 7/9 01;
teksten er en netversion af Kjøller Nudansk
Fremstilling, Institut for Nordisk Filologi, 1984, kapitel
14 (s. 357-386) opgaverne er udeladt, i øvrigt er teksten ikke revideret
indholdsmæssigt, men bare overført til dette medium]
|
14.1 Målet er at modtageren
forstår 14.2 Målet er at modtageren
accepterer Litteraturreferencer i teksten
|
Varieteterne varierer langs to dimensioner. Den ene
dimension har vi [dvs. læserne af Nudansk Fremstilling] beskæftiget os med i
afsnit 13.1. [som endnu ikke er tilgængelig på nettet]. Den går groft sagt på hvem
det er der bruger varieteten: Hvilken befolkningsgruppe tilhører afsenderen?
Hvor er han opvokset?
Men også inden for samme afsenders brug af samme varietet
kan der være variationer: Reservelægen bruger sit fagsprog mere formelt og
omhyggeligt, når han drøfter en diagnose med sin overlæge, end når han mødes
med gamle studiekammerater.
I ethvert sprogsamfund er der situationer som stiller
højere krav til udformningen af den sproglige side af meddelelser, end andre
situationer, hvor man kan tage det mere afslappet og uformelt. Udtrykt
psykologisk: den opmærksomhed og omhu afsenderen hæfter på selve
sin sprogbrug, kan variere.
Denne variation kaldes den stilistiske variation.
Jo mindre og jo mere begrænset det sprogsamfund man
betragter, er, jo mindre mulighed vil der typisk også være for stilistisk
variation. Er den varietet man betragter, standardvarieteten, er der rige
muligheder for stilistisk variation. Er det derimod sprogsamfundet omkring en
bestemt rolle (et bestemt register), er variationsmulighederne mindre.
I afsnit 13.1.4 skrev jeg om bureaukratregistret. Da jeg
her karakteriserede dette register, benyttede jeg også allerede redskaber som
kan benyttes til at karakterisere stilen med. Det er altså ikke altid således
at en varietet udelukkende er defineret ved de ord og vendinger den rummer,
mens stilen bestemmes som "den karakteristiske made hvorpå ord og
vendinger er sat sammen". Mange registre er i høj grad bl.a. defineret ved
den måde sprogforløbene er skruet sammen på.
Når det alligevel giver mening at tale om stilforskelle
inden for et sådant defineret register, er det fordi angivelsen af registret
kun er angivelse af den ramme
s. 357:
inden for hvilken stilen kan variere: en første til
nærmelse til den mere præcise beskrivelse som en stilkarakteristik er. Det er
denne mere præcise beskrivelse vi skal se på i dette kapitel.
Stilen er en væsentlig, gennemgående bestanddel af metainformationen.
Ved skriftlige meddelelser er det den væsentligste, gennemgående faktor.
Ved mundtlige meddelelser spiller også ting som intonation, tryk, taletempo og
stemmeklang en rolle.
Det er derfor meget vigtigt for en afsender at være
omhyggelig med sit stilvalg, fordi en forkert stil vil kunne forhindre
overførsel af informationerne og gøre meddelelsen omsonst.
At spørge: Hvilken stil skal jeg vælge?, er det samme som
at spørge: Hvorledes bør jeg fremstille mit forhold til modtageren, jvf. de
rollerelationsdimensioner vi var inde på i afsnit 13.2.2.1.1. Dette behøver
ikke altid være et bevidst problem. Men i en situation hvor man er ude efter et
bestemt mål, er det meget vigtigt at overveje stilvalget. En forkert valgt stil
(fx falsk, skurrende, højrøvet) kan sagtens gøre hele meddelelsen til spildt
arbejde.
En stilistisk karakteristik af et sprogforløb gør først
og fremmest brug af de grammatiske begreber til overfladeanalyse som de fx
findes introduceret i min Introduktion
til dansk grammatik, kapitel 3 og 4. En introduktion til en varietets
overfladegrammatik er samtidig en præsentation af de stilistiske valgmuligheder
en afsender har når han benytter varieteten. Fx:
Og så videre.
(Bl.a. angående de mere følsomme problemer som gemmer sig
bag "Og så videre": se Barzun, kap.V. I øvrigt
kan der generelt henvises til Hansen,E. 1967 ; Teleman & Wieselgren; Albeck).
s. 359:
Da de problemer som er knyttet til valg af stil, i høj
grad ligger i forlængelse af de overvejelser afsenderen må gøre sig ved valg af
komposition (se kapitel 12), vil jeg også i dette kapitel inddele
overvejelserne efter om målet blot er at få modtageren til at forstå
noget, eller om det desuden er at få modtageren til at acceptere noget.
14.1 Målet er at modtageren forstår
Her så vi på en
havregrødsopskrift. Gennem en række revisioner af råteksten, bl.a. i
overensstemmelse med økonomiprincippet:
kom vi efterhånden frem til en rimelig god tekst.
Dette økonomiprincip, og de andre principper om
har også nogle bestemte konsekvenser for stilen.
Når vi i overensstemmelse med økonomiprincippet pakker
informationerne sammen i et forløb, bl.a. ved at udforme nogle af informationerne
som præsuppositioner, ledsætninger eller adled, kan den enkelte helsætning
efterhånden blive så omfattende og kompleks, at forståeligheden tager skade.
Et eksempel:
|
Da Vi derfor under de stedfindende Omstændigheder ikke
kunne see nogen Mulighed af en heldbringende Samvirken mellem Vore Ministre
og det nærværende Folkething, men Vi på den anden Side nære den faste og
urokkede Overbevisning, at Vort trofaste Folk fremdeles vil staae Os bi, at
det ikke vil svigte sin Tillid til den Konge, der han skjænket det større
Frihed end nogen anden Fyrste sit Folk, og at det saaledes skal blive Os
muligt, hvad der endnu stedse er Vort Haab, at kunne tilendebringe det af Os
begyndte Forfatningsværk i lykkelig Samdrægtighed med Vort Danske Folk, have Vi
i Henhold til Grundlovens §27 allerhøjst besluttet at opløse det nuværende
Folkething." (Af kongeligt åbent brev af 24. okt. 1854). |
Når denne tekst er svær at forstå skyldes det sagt i korthed
at udvalget og ordningen af informationerne er uhensigtsmæssig.
Vi så i Havregrød og Sygehustransport
to eksempler på hvorledes man kommer fra en analyse af hvilke informationer
s. 360:
der skal overføres (informationshirarkiet), til en
rimeligt letløbende tekst. Vi kunne bruge samme fremgangs måde ved denne tekst,
men vi vil i stedet i dette afsnit anlægge en anden vinkel: Vi skal nu se
detaljeret på hvad det er for stilistiske træk der gør en fremstilling
svær at forstå. Det bliver samtidig en beskrivelse af hvordan en tekst bliver,
når afsenderen ikke overholder de grundlæggende principper for en forståelig
komposition.
Et overblik over en helsætnings (= periodes) opbygning
kan man få ved hjælp af følgende opstilling/analyse. Den viser dels hvor
omfattende de forskellige led er, deres placering og hvilke af leddene der er
sætningsformede (ledsætninger) eller infinitivforbindelser. Dette skema vil jeg
kalde stilskema A.
(Dette og det følgende skema B er tilsammen en
udbygning af det "periodeskema" som findes beskrevet i Diderichsen
& Dalhoff [papiret "Vejledning i brug af periodeskema"].
Forskellen består groft sagt i at de både registrerer ledsætninger og sætninger
som er del af led, i samme skema. Infinitivkonstruktioner registreres ikke).
s. 361:
|
|
Forfelt |
|
|
|
|
|
|
v |
n |
a |
V |
T(N) |
|
0E |
|
men |
|
|
|
|
|
have |
vi |
i … |
besluttet |
|
|
1E |
Da Vi … |
|
Vi |
|
og |
|
|
|
|
|
|
at … |
|
2E |
|
|
|
at…, at … |
|
at … |
|
|
|
|
|
|
|
3E |
|
|
|
|
|
|
at kunne … |
|
|
|
|
|
|
4E |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
s. 362:
Det der får dette stykke til at hænge sammen, det der i
vores terminologi kaldes overemnet eller rammen for de øvrige
informationer, er det der står på 0‑niveauet. Dvs. vi har her et stykke hvis
forståelighed hæmmes af at man groft har overtrådt reglen om
Hertil kommer at det adverbial som står i forfeltet er
særdeles omfattende, og rummer en lang række ledsætninger. I Havregrød så vi
hvorledes økonomiprincippet får os til ‑- metaforisk sagt ‑- at
"pakke informationerne tættere". I dette kongelige åbne brev ser vi
hvorledes det går hvis vi ikke holder op i tide: Teksten kommer til at bestå af
meget lange sætninger og sætningsled. Over en vis minimumsgrænse gælder det at
jo mere omfattende de forskellige helheder er, jo vanskeligere er sprogforløbet
at forstå.
Det kan vi formulere i følgende princip
Dette princip trækker umiddelbart i den modsatte retning
af økonomiprincippet. At kunne udtrykke sig mest muligt forståeligt indebærer
bl.a. at have færdighed/rutine i at afveje disse to modstridende principper
over for hinanden.
Et andet eksempel:(fra dagbladet Information 20/10‑80)
s. 363:
|
1 5 10 15 20 25 30 |
For et stykke tid siden spurgte Inge Krogh fra
Kristeligt Folkeparti justitsminister Henning Rasmussen, om han ville forbyde
al uautoriseret dyrkning af hamp (cannabis). Efter fornøden overvejelse er
embedsmændene i justitsministeriet kommet frem til følgende svar, som hermed
overlades til læsernes egen fortolkning: ”Efter bestemmelsen i §2 i indenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer må de på den i tilknytning til bekendtgørelsen udfærdigede
liste A opførte euforiserende midler ikke forefindes her i landet,
medmindre indenrigsministeren under ganske særlige omstændigheder og på
nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil. På
liste A er som nr. 1 opført cannabis, hvorved efter bestemmelsen forstås alle
overjordiske dele af planter tilhørende slægten Cannabis, hvorfra harpiksen
ikke er fjernet; dog er undtaget frugter af hampeplanten (hampefrø) og
hampetaver i isoleret tilstand. Ved Østre landsrets dom af 7. juni 1978 (Ugeskrift for
Retsvæsen 1978, side 844 ff.) anføres bl.a.: ”Efter det oplyste har hamp almindeligt og længe været
kendt og dyrket her i landet som nytte- og prydplante. Efter oplysningerne om baggrunden for de i
anklageskrifterne citerede bestemmelser samt ordlyden af bestemmelsen i
artikel 28, 2 i Enkelt Konventionen af 30. marts 1961 må det antages,
at forbudet i bekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 af den gennem
indenrigsministeriet udfærdigede lov om euforiserende stoffer § 1, jfr. § 2a,
jfr. nu bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 § 2, er indført for at
forhindre misbrug af det euforiserende stof i cannabis og ulovlig handel
dermed. Definitionen af cannabis i bekendtgørelsens bilag liste A, nr. 1,
kan herefter ikke antages at omfatte dyrkning af hampeplanten til
industrielle formål eller til havebrugsformål. (…)” |
Som en yderligere illustration af stilskema A, vil jeg se
på sætningen som er markeret med fed.
s. 364:
Stilskema A analyserer sætningers indre bygning, dvs. det
omfatter
|
|
F(A) |
v |
n |
V |
T(n) |
|
|
|
|
|
0E |
Efter … 1961 |
må |
det |
antages |
Ku |
n |
v |
V |
A |
|
1E |
|
|
|
|
at |
forbudet … §2 |
er |
indført |
for … dermed |
Her ser vi ikke et lige så omfattende materiale i
forfeltet som i det først eksempel. Der står langt mere materiale i
Tungtledsfeltet end i Forfeltet. Men teksten er alligevel svær at forstå, fordi
den så kraftigt overtræder princippet om de små helheder.
For at få et nøjere indblik i opbygningen af de
ikke-sætningsformede helheder, må analysen ifølge stilskema A, suppleres med en
analyse som viser hvorledes de forskellige ikke-sætningsformede helheder (fx
genstandshelheder) er opbygget.
Det giver et helhedsskema, stilskema B, som for to
udvalgte helheder udfyldes således:
s. 365:
Stilskema B: ikke-sætningsformede helheder, fx
genstandshelheder. Venstre kolonne markerer her adledsgrad, dvs. et adled står
altid et niveau under det niveau som dets kerneled står på. Det øverste
kerneled markeres med fed
Eksempel 1: markeret med blåt, ordinær i teksten ovenfor:
|
0E |
de |
|
|
|
|
|
|
midler |
|
1E |
|
på den |
|
|
liste A |
|
euforiserende |
|
|
2E |
|
|
|
til bekendtgørelsen udfærdigede |
|
opførte |
|
|
|
3E |
|
|
i tilknytning |
|
|
|
|
|
Eksempel 2: markeret med fed grøn i teksten ovenfor:
|
0E |
Efter oplysn. |
|
|
|
|
samt ordl. |
|
|
|
|
|
1E |
|
om baggrunden |
|
|
|
|
af best. |
|
|
|
|
2E |
|
|
for de |
|
best. |
|
|
|
i EK. |
|
|
3E |
|
|
|
i ankl.skrift. cit. |
|
|
|
i art.. |
|
af 30/3 1961 |
s. 366:
Ud over at illustrere hvor omfattende leddene kan være
i denne stil, ses det hvor komplekst de er bygget: der er adled af 3E.
Hertil kommer at det første eksempel tydeligt overtræder
princippet om rammen før delene: det mest overordnede kommer til sidst
("midler").
Med det mere overordnede før det mindre overordnede osv.
ville denne helhed have lydt:
"... de euforiserende midler der er opført på den
liste A som er udfærdiget i tilknytning til bekendtgørelsen ..."
Den oprindelige version rummer 13 ord, den forbedrede 17.
Økonomisk et tilbageskridt, men forståelsesmæssigt et fremskridt.
Hermed skulle de to stilskemaers anvendelighed være
illustreret gennem nogle rimeligt velvalgte eksempler. En komplet afdækning af
opbygningen af en periode, vil egentlig indebære en skiftevis anvendelse af
stilskemaerne. Findes der blandt ad‑leddene sætningsformede led, skal
disse analyseres med skema A. I denne analyse kan der så igen findes helheder
som skal analyseres med stil skema B. Og så videre. ‑ I praksis er denne
detaljerede analyse ikke særlig påtrængende, men lad mig alligevel illustrere
ud fra det som er markeret med rødt i eksemplet ovenfor:
s. 367:
Afdækning af periodeopbygning gennem skiftevis anvendelse
af skema A og B. Det som er gult er den helhed som analyseres på næste niveau i
næste skema:
|
Skema A |
|
F |
V |
a |
V |
T(n) |
|
|
|
|
|
|
|
0E |
På liste A |
Er |
Som nr. 1 |
opført |
cannabis |
… |
fjernet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skema B |
0E |
Cannabis |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1E |
|
hvorved |
… |
fjernet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A |
|
Ku |
A |
v |
T(n) |
|
|
|
|
|
|
|
|
1E |
hvorved |
efter bestemmelsen |
forstås |
alle |
… |
fjernet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B |
1E |
|
|
dele |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2E |
|
overjordiske |
|
af planter |
tilhørende |
slægten |
|
hvorfra |
… |
fjernet |
|
|
3E |
alle |
|
|
|
|
|
Cannabis |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A |
|
Ku |
N |
a |
v |
V |
|
|
|
|
|
|
|
2E |
hvorfra |
harpiksen |
ikke |
er |
fjernet |
|
|
|
|
|
s. 368:
De fejl vi har set på indtil nu, kan resumeres således:
Allerede i disse to klare fejl ligger yderligere en
tredje:
At pakke informationerne i store helheder betyder at man
i meget høj grad lader økonomiprincippet råde. Men ser vi på hvilke informationer
der står i de omfattende helheder, så er de udvalgt alt for rundhåndet.
Denne iøjnefaldende modsigelse ‑- som ikke typisk
er en almindelig modtager bevidst ‑- gør sådanne tekster til en i høj
grad absurd kommunikationshandling. De organisationer i samfundet som efter
almindeligt omdømme står for orden og fornuft, udsender meddelelser som ‑-
hen over ethvert indhold ‑- er selvmodsigende indrettet. At de på trods
heraf, ja endog netop i kraft heraf, kan bevare deres autoritet osv.
skyldes først og fremmest uvidenhed og ligegyldighed hos modtagerne.
Men de indbyggede selvmodsigelser er endnu værre endnu.
For ser vi på de ord og udtryk der er valgt, opdager vi at der også her brydes
klart med økonomiprincippet.
Det er karakteristisk at man i
|
linje |
skriver |
i stedet for |
|
8 |
forefindes |
findes |
|
9 |
medmindre |
undtagen [mindre formelt] |
|
9 |
ganske særlige |
særlige |
|
10 |
nærmere fastsatte |
fastsatte |
|
10 |
meddeler tilladelse hertil |
tillader det |
|
11 |
efter bestemmelsen |
[udgår] |
|
11-12 |
Alle overjordiske dele af planter tilhørende slægten
Cannabis |
Cannabis-planter, bortset fra roden |
|
12 |
dog er undtaget |
dog ikke |
|
13 |
hampetaver i isoleret tilstand |
[ubegribeligt] |
|
15 |
Ved |
I |
|
16 |
anføres |
står |
|
18 |
Efter det oplyste |
[udgår] |
|
18 |
almindeligt og |
[udgår] |
|
18 |
kendt og dyrket |
dyrket [når noget dyrkes er det præsupponeret at det er
kendt, derfor er det overflødigt at nævne det] |
s. 369:
Jeg kunne godt gå mere i detaljer med en redegørelse for
hvorledes man pumper sit sprog op (Kjøller 1982). Vi
var også lidt inde på det i afsnit 13.1.4. Jeg vil her nøjes med at fremhæve en
enkelt karakteristisk mekanisme som vi så i linje 10.
I stedet for et verbum ("tillade") foretrækker
man et tomt verbum ("meddele") + et substantiveret verbum
("tilladelse"). Denne mekanisme er ikke specielt fremtrædende i dette
svar til folketingsmedlemmet, men denne tendens mod at substantivere verber er
generelt meget udtalt i det administrative registers mere krævende stilarter.
Ser vi fx på annoncen fra Bornholms Amtskommune i Sygehustransport
vil man kunne finde talrige substantiverede verber (verbalsubstantiver) som jo
i dybden svarer til sætninger (jvf. min Introduktion
til dansk grammatik, afsnit 8.3). Alene i de første linjer finder man
ordene: fribefordring, befordringsgodtgørelse, indlæggelse, behandling,
helbredsundersøgelse.
s. 370-79:
14.2 Målet er at modtageren accepterer
Stilen har meget stor betydning for afsenderens etos og
for den måde modtageren opfatter afsenderens opfattelse af modtageren og deres
relation og situationen.
For at fremme mulighederne for accept af thesis må stilen
så vidt muligt fremhæve de attributter ved afsenderens og modtagerens roller,
og de træk ved deres rollerelation, som modtageren sætter mest pris på eller
finder væsentligst.
Da en meddelelses stil bør være den samme fra begyndelse
til slut, fordi det er en af de ting der gør at meddelelsen er sammenhængende,
så må stilen være umiddelbart acceptabel for modtageren.
Det problem som det i praksis drejer sig om er: hvordan
skal afsenderen placere sig på skalaen:
|
neutral |
|
følelsesladet |
|
lidenskabsløs |
|
engageret |
|
formel |
|
personlig, privat, intim |
En ekstremt personlig stil (i standardvarieteten) er en
stil som bærer netop den afsenders stempel. Den vil være på grænsen af
standardvarieteten. Den er forståelig for standardvarietetens brugere, men den
bryder nye veje: Den spiller på de etablerede normer, men følger dem ikke på
alle punkter: Sætningens struktur kan være delvis brudt (fx visse former for
lyrik), ordene kan være nydannede (såkaldte neologismer) eller ‑- og det
er den mest ordinære måde at være stilistisk personlig på ‑- der kan være
særlige semantiske brud ("billedsprog").
Denne ekstrem hvor stilen i sig selv er et kendemærke for
afsenderen, findes især inden for det skønlitterære område. Det hænger nøje
sammen med den opfattelse at en væsentlig egenskab ved en forfatter er at
s. 380:
han eller hun er original. I tidligere tider hvor
en kunstners opgave udelukkende var at hylde det etablerede: kirken, staten,
fyrsten ..., var stil ‑- foruden genre og plot (den historie der
eventuelt fortaltes) ‑- i langt højere grad fastlagt gennem detaljerede
eksplicitte forskrifter.
Men selv om ekstremerne ikke findes uden for det
skønlitterære område, så findes dimensionen neutral osv. ¬® følelsesladet osv. Enhver afsender af nok så trivielle meddelelser må
placere sig et sted på den.
Hvis afsender og modtager i forvejen har en forholdsvis
intim rollerelation, så er det rationelt for afsenderen i høj grad at bruge en
følelsesladet, personlig stil i sin argumentation. Som vi [dvs. læserne af Nudansk
Fremstilling] så i kapitel 8 (afsnit 8.1.2) så vil det at afsenderen prøver
at argumentere for noget som ikke umiddelbart passer ind i modtagerens
forhåndsopfattelser, nedsætte afsenderens etos. At bruge stilen som bekræftelse,
evt. styrkelse af den positive rollerelation, må derfor være et særdeles
væsentligt middel ‑- både inden thesis fremsættes, og efter, for så vidt
muligt at genoprette de skader (nedkøling af relationen) som måtte være sket.
Afsenderen må nøje vurdere om hans valg af stil svarer
til modtagerens opfattelse af deres relation. En for voldsom satsning på det
følelsesladede og personlige vil straks gøre modtageren mistænksom, og ‑-
i særlig uheldige tilfælde ‑- få ham til at betragte meddelelsen som en
udisciplineret, hæmningsløs selvudlevering. Dette vil gøre hele argumentationen
virkningsløs, ja oven i købet skadelig, for afsenderens etos (specielt dyd 2 og
3) vil være svækket. Parternes relation vil være mere formel end før, når det
også går op for af senderen at han har overvurderet deres intimitet.
Albeck, U. Dansk stilitisk Kbh. 1963.
Barzun, J. Simple &
direct. A rhetoric for writers New York m.fl. 1975.
Hansen, E. Sprogiagttagelse
Kbh 1967 (5. oplag; 1. oplag i 1963).
Kjøller,
K. Sprogets vej til sindets fred Kbh. 1982.
Teleman, U. & Wieselgren, A.M. ABC
i stilistik Lund 1970.