Kjøller forside >> alle artikler >> Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest layoutrevideret 18/7 2021]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet maj 1999. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 31/7 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

50+

 

Vores skabe bugner med tøj og vores madvaner er indgroede. Vi er ikke til at hugge og stikke i med reklamekroner. Vi er stædige, seje gamlinge, er vi.

Af Klaus Kjøller

 

Vi er blevet gamle. Først fyrede TV3 Gorm som nyhedsvært fordi han ikke trak tilstrækkeligt med seere under 50. Nu melder TV2 at de bliver nødt til at rette programmerne mere mod aldersgruppen 21-50. Vi gamle må godt kigge med stadigvæk, men vi skal ikke regne med at programmerne er for os.

Problemet er at vi gamle ikke er købedygtige nok. Vores skabe bugner med tøj og vores madvaner er indgroede. Vi er ikke til at hugge og stikke i med reklamekroner. Vi er stædige, seje gamlinge, er vi.

Og ganske rigtigt: Min hustru – den samme, gamle, gennem 1/3 århundrede – og jeg sidder i vores gamle sofa i vores gamle klude med vores gamle zapper og har stadig sværere ved at stede os selv til hvile i programmerne. De siger at programmerne er nye, men vi synes vi har set det hele mindst én gang før. Vi må ofte opgive og slukke, og så er vi ikke eksponeret for reklamerne.

”Når vi bliver ældre vil vi måske huske dårligere. Så kan vi igen se det gamle som nyt fordi vi har glemt hvordan det var,” siger hun opmuntrende.

Men jeg vil leve nu! For bare få hundrede år siden ville en mand i min alder forlængst være død. Men se på mig: Jeg er helt frisk. Stadig flere af dem jeg beundrer og forsøger at leve op til, døde langt yngre end mig og havde alligevel præsteret langt mere end jeg har (endnu). Så jeg har ingen tid at spilde.

Henter også støtte i alt det der i øjeblikket pibler frem i haven: erantis, anemoner og især navnløst ukrudt. Skaber lykke når det tillidsfuldt vælder op gennem den frugtbare muld. Og det kommer igen år efter år, på trods af Jordens alder på flere milliarder. Hvad er mine sølle godt og vel 50 imod det?

Og en virkelig løsning kan være nærmere end vi aner. Ray Kurzweil, en fremtrædende software-udvikler og opfinder, har netop udgivet bogen “The Age of Spiritual Machines: When Computers Exceed Human Intelligence” (forlaget Viking). Om få årtier vil computere være så intelligente at de kan kortlægge et menneske til sidste detalje. Så kan vi forlade den langsomme, våde, rodede hardware af neuroner som vi blev født med, og blive downloadede til noget ordentligt hardware med elektroniske kredsløb med langt større kapacitet, hastighed og pålidelighed end neuroner. Og kroppen bliver også kopieret, atom for atom, molekyle for molekyle, over i noget langt mere holdbart og alsidigt materiale end det nuværende. Organer vil hele tiden kunne udskiftes til fordel for nyere modeller i takt med den tekniske udvikling. Det evige liv vil være hjemme.

Derfor har vi gamle i sofaen besluttet at holde ud. Meldt os til efterlønsordningen og får jævnligt servicetjek på kroppene (ved hver 15.000 km eller mindst én gang om året). Jo mere velbevarede vi er når vi skal downloades, jo bedre råd har vi til at blive opgraderet til seneste version.

 

d. 19/4 1999.

                

Øverst i dokumentet