Årtusindskiftet 1999-2000
Nytår er en god ting for medierne som kan sælge
alt det gamle stof én gang til. Med blikket stivnet i fortidens parader
stepper vi jodlende baglæns ind i nytåret og fremtiden.
Af Klaus Kjøller
For et par uger siden barslede
almanakken med firlinger. Det blev et 2-tal efterfulgt af 3 nuller.
Helt som forudsagt af alle eksperter. De kraftige udvidelsesveer søgte
man at mildne med flere dages pressenekrologer over fortiden.
Det er underligt at så mange epoker
kan slutte uden det kan ses -- andre steder end i pressen hvor den ene
årtusind-, århundrede- eller årskavalkade afløste den anden, ledsaget
af tænksomme sammenfatninger og overblik. Nytår er en god ting for
medierne som kan sælge alt det gamle stof én gang til. Det skaber også
stor tryghed og glæde hos os seere igen at opleve den gamle konge der
rider over grænsen, Stauning der mumler i skægget, Adolf der råber til
sit folk og bare patter fra en ø-lejr i 70'erne.
Der bruges til gengæld ikke mange
medie-sekunder på år 2000 og derefter. Med blikket stivnet i fortidens
parader stepper vi jodlende baglæns ind i nytåret og fremtiden.
En af de ting der nok kommer bag på
mange af os i løbet af de første årtier, er udviklingen inden for
computerteknologien. Fra at være noget man skriver sine tekster på,
sender e-post fra og søger på webbet med, så bliver en pc en personlig
assistent som man taler med. Computerchips vil i år 2020 være så små og
billige og hurtige at en almindelig pc til 7.000 kr (1999-priser) vil
have en kapacitet til informationsbehandling som næsten er som
kapaciteten hos det menneske som formodes at bruge den. Den vil
behandle informationer parallelt i neurale netværk, ligesom en
menneskehjerne gør – bare langt hurtigere.
En computer vil ikke være en ting på
et bord med en skærm. Der vil være computere overalt i alting: vægge,
borde, stole, tøj, smykker – og også indbygget i menneskekroppen med
direkte forbindelse til nethinde, øre og hjernecentre og dermed med
nærmest uanede muligheder for forøgelse af åndelige og fysiske evner.
Som universitetslærer og forfatter
skriger det i mig i protest når jeg indser konsekvenserne af dette: Når
de studerende hver har en personlig assistent, kan de lynhurtigt svare
på alle spørgsmål. Deres personlige assistent har læst al litteratur
inden for faget og kan lynhurtigt finde nye oplysninger på internettet,
hvor al litteratur ligger. Shakespeares samlede værker læses på få
sekunder. Og de husker alt som bare er læst én gang! Og hvad én
computer har lært, kan meget let overføres til en anden. I modsætning
til den gamle omstændelige og usikre måde at overføre informationer på
fra menneske til menneske: med naturligt sprog til en træg hukommelse
som ofte glemmer.
Velkommen i det nye årtusinde, hvor
ikke mindst magisterarbejdspladser vil have svært ved at genkende sig
selv om få år!
Og når vi næste gang skifter til et
nyt århundrede, så vil det slet ikke være nødvendigt at vente på
kavalkaderne i tv. Vi vil nemlig slet intet have glemt. Og uden videre
besvær selv kunne være den gamle
konge på den hvide hest, Stauning, Adolf, en kvinde på ø-lejr eller en
magister som hun arbejder i dag, i en virtuel virkelighed vi selv
behersker. Hvis det hele går som forventet.
© Klaus
Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 3/1
2000.
Øverst
i dokumentet
|