Styrk dansk: Drik mere øl!
IT-industrien kan om få årtier tilbyde enhver
novemberdeprimeret dansk forfatter selv at vælge hvilket sprog hans
tekst skal fremtræde på. Det bedste vi i de kommende år kan gøre for på
lidt længe sigt at sikre at dansk overlever som nationalt arbejdssprog
i administration og undervisning, er at gøre det muligt at tale dansk
til sin computer.
Af Klaus Kjøller
Er Danmark et alt for lille
balletområde til at have sit eget sprog? Selvfølgelig ikke.
Men dansk er truet. Danske forfattere
hvis budskab er så enkelt at det lige så godt kan siges direkte til
eksport, vælger at skrive på engelsk. Kort efter at Det kongelige
Bibliotek lagde scene til at den danske gruppe Aqua effektfuldt fik
sine poptekster blæst ud over verden, herunder vores lokale øer med
total dækning i hele det medieelektroniske cirkus, skrev 1 formand og 2
direktører fra Dansk Sprogestablishment en flink kronik i en papirsavis
med titlen Styrk sproget!. Altså
det danske.
Det er svært at finde en bedre
illustration på situationen.
Men det bliver først rigtigt alvorligt
når IT-industrien kan tilbyde enhver novemberdeprimeret dansk forfatter
selv at vælge hvilket sprog hans tekst skal fremtræde på. Eller når
forældre kan vælge at få deres afkom forsynet med biochips som gør det
flydende på flere sprog uden om enhver sprogundervisnings
ørkenvandringer. Inkarnerede papirnussere blandt mine læsere vil måske
kalde mig gal, men det kommer om ca. 2 årtier.
Det bedste vi i de kommende år kan
gøre for på lidt længe sigt at sikre at dansk overlever som nationalt
arbejdssprog i administration og undervisning, er at gøre det muligt at
tale dansk til sin computer. Teknologien udvikles til amerikansk.
Allerede i dag er det sådan at jeg ikke i mine skriveprogrammer kan
benytte den indbyggede stylechecker,
som kontrollerer ordvalg, tegnsætning, lix og andet godt. Den kan
nemlig ikke bruges til dansk, men kun til engelsk. En bog jeg i
øjeblikket læser, har forfatteren dikteret til computeren som er i
stand til at forstå 60.000 ord i almindelig løbende tale, herunder
almindelige forklaringer om hvordan teksten skal sættes typografisk op.
Men selvfølgelig kun på engelsk.
Hvad gør vi? Egentlig er det ganske
enkelt: Drik mere øl!
Heldigvis er sprogets symbolværdi
nemlig så stor at der er masser af støttekroner at hente i at udvikle
den nationale sprogteknologi som skal redde dansk. Men der skal være
noget at hente.
Og her kniber det. For folk drikker
mindre og mindre øl. Det har vakt stor bekymring på aktiemarkedet.
Carlsberg har måttet udbyde sine aktier i Tivoli. Hvad bliver det
næste? Skal Amalienborg sælges og leases tilbage, vagtparaden
udliciteres til Jysk Rengøring?
Ved folket slet ikke at det er ved
spisebordet at nationen skal forsvares? Det burde ellers være en
indlysende slagplads for enhver dansker. En betydelig del af de midler
som tidligere via ølbryggeriet Carlsbergs forskellige fonde gik til at
bevare den nationale kulturarv, herunder støtte sproget og kulturen med
udgivelser som befolkningen ikke vil købe til kostprisen, går nu i
stedet til sydlandske vinkooperativer.
Og den nærmeste barm at gribe i er jo
altid ens egen, så jeg har lige været ude og se i køleskabet.
Minsandten: Der lå stadig nogle udrukne juleøl. De er nu kommet på
bordet. Bevar dansk, siger jeg til fruen, ned med øllet! Vær fremsynet:
Gør plads til påskebrygget.
© Klaus
Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 26/3
2000.
Læs Køllebank,
Groft sagt:
Videnskabernes øl-selskab, eller:
ølkasse
Læs Køllebank,
Groft sagt: Boblebad
|