Min Hobby
Når det kommer til stykket er min hobby i dag nok
nærmest at gå lange ture ved havet, gerne steder helt uden mennesker.
Men jeg kan godt selv se at det lyder underligt at have som hobby,
derfor har jeg besluttet at min hobby er musik
Af Klaus Kjøller
Hvad er din hobby? Spørgsmålet ramte
mig som et kølleslag.
Jeg er udvalgt som én af 24 forskere
med alle mulige forskellige specialer der skal medvirke i en quiz på
DR2, “Hjerner i spil”, som skal sendes i marts. Den skal bl.a. vise at
der er et menneske bag forskeren, med bolig — og hobby. Som en del af
forberedelserne har der været én ude og optage mig på video i boligen,
mens jeg dyrker min hobby.
Udsendelsens koncept kræver simpelt
hen at forskerne har en hobby, så det måtte jeg så se at få.
Men det var ikke helt let. Igennem
mere end 30 år har jeg stort set hver dag brugt de timer hvor jeg er
klarest i hovedet, på at skrive. De næstbedste timer har jeg brugt på
at læse. Men at skrive og at læse er vel ikke min hobby. Det må vist
være arbejde.
Jeg kan godt se at det virker
mistænkeligt slet ikke at have en hobby. Som om man er en ren fagidiot
og slet ikke et almindeligt menneske.
Men hvad gør man når man ikke har en
modeljernbane i kælderen eller er spejderfører eller spiller på 2.
holdet i badmintonklubben? Eller har en racekat man stolt viser frem
ved stævner?
Jeg har tidligere haft helt normale
hobbyer. Da jeg gik i skole red jeg, spillede i jazzorkester og
spillede turneringsskak. Jeg gik også i biografen 2-3 gange om ugen i
gymnasiet, så det var vel også en slags hobby. Men i takt med at jeg
kastede mine ambitioner ind i mit fag, faldt hobbyerne fra. Den
lidenskab som en hobby kræver, lagde jeg i arbejdet.
Vi avlede efterhånden 3 børn og var så
lige om dem som man kan være. Men man kan vel ikke sige at det er en
hobby at få en småbørnsfamilie til at fungere? Og senere kørte vi i
mange år næsten hver weekend rundt til fodboldbaner og stod og heppede
på ungerne. Heller ikke det var en hobby. På det seneste bruger jeg en
del tid på vedligeholdelse af huset og på at sørge for at apparater som
svigter, bliver repareret eller udskiftet. Men det kan vel heller ikke
gå for at være en hobby? Det er snarere en del af den nødvendige kamp
for overlevelse.
Når det kommer til stykket er min
hobby i dag nok nærmest at gå lange ture ved havet, gerne steder helt
uden mennesker. Men jeg kan godt selv se at det lyder underligt at have
som hobby, derfor har jeg besluttet at min hobby er musik, specielt den
ældre Beethovens strygekvartetter og moderne jazz. Men kom ikke og stil
mig spørgsmål om min hobby, for jeg ved ikke noget om musik. Den
interesserer mig slet ikke intellektuelt, men udelukkende
følelsesmæssigt. Jeg kan bare lide at høre på den helt råt uden at vide
hvorfor.
En hobby bygger på friheden til at
gøre noget som fylder én med nydelse hvert øjeblik man gør det.
Forskerarbejde og andre typiske magisterjobs bygger også på frihed og
lidenskab, men kræver desuden en høj grad af disciplin for at blive til
noget. Derfor er det ikke en hobby, men et arbejde.
d. 15/2
1999.
Øverst
i dokumentet
|