Fedt
Charmerende folk med sans for at indynde sig hos
dem med indflydelse vil altid få poster, titler og anerkendelse — og
tillæg — langt lettere end uelskværdige, skeptiske, oprørske typer som
fx Christian Braad Thomsen, Lasse Ellegaard og Jess Ørnsbo der altid
får lyst til at sige imod når de møder folk der “er noget” eller som
“tror de er noget”
Af Klaus Kjøller
Fedt er julens store problem. Først
fedt på gåsen, fedt i sylten, fedt under silden. Derefter fedt over
maven, fedt på lårene, fedt under hagen og omkring kæberne.
Men fedt er jo også godt. Tænk på at
H.C.Andersen aldrig ville have kunnet rejse rundt i hestevogn til
Europas dannede stæder hvis hjulenes nav ikke til stadighed havde fået
sig en ordentlig klat fedt. Og han ville heller ikke have kunnet bo
gratis så længe på herregårdene hvis han ikke havde været så god til at
fedte.
Vores kultur hviler i høj grad på
fedt. Enhver kok ved jo også at fedt virker smagsforstærkende.
Tænk på det inden du 2. juledag siger
nej til klejner kogt i svinefedt.
Én af de lumske ting ved fedt er at
det kan være usynligt. Det gør det umuligt at skære væk inden man
fortærer kødet. Det kan også være farvet så det ligner kød, fx i
spegepølser som ofte mere er røde i kraft af rødfarvet fedt end af
egentligt kød.
Fedterøvstillæggene og hele det nye
lønsystem med den individuelle løndannelse vil medføre en del synlige,
hvide fedtdannelser rundt omkring. Men langt det meste fedteri vil
fortsat være sort arbejde i krogene og derfor aldrig optræde på nogen
lønseddel.
Charmerende folk med sans for at
indynde sig hos dem med indflydelse vil altid få poster, titler og
anerkendelse — og tillæg — langt lettere end uelskværdige, skeptiske,
oprørske typer som fx Christian Braad Thomsen, Lasse Ellegaard og Jess
Ørnsbo der altid får lyst til at sige imod når de møder folk der “er
noget” eller som “tror de er noget”. De behandler derfor ofte folk som
på én eller anden måde er højt på strå, lettere uhøfligt. For ikke at
risikere at fedte. Eller for at ingen skal tro at de fedter. Og det kan
mægtige personer der ellers er vant til at folk omkring dem fedter,
ikke lide.
I enhver organisation findes ved siden
af den officielle økonomi en uofficiel, sort økonomi som består af
fortrolig udveksling af vennetjenester. Det gælder om hele tiden at
have øje for hvornår man kan udføre en handling som får en anden, helst
betydningsfuld, person til at skylde én en tjeneste, helst flere.
Rigdom og magt måles her ikke i penge, men i tjenester man har til
gode. Folk som ikke kan eller vil spille med i dette karrierespil, må
stå på sidelinjen og nyde deres uskyld, fx ved at skrive klummer som
denne.
Det nye lønsystem vil betyde at meget
af det usynlige, sorte fedteri vil vise sig som tydelige hvide
fedtbræmmer hos dem der er allerbedst til at fedte. Der er derimod
ingen grund til at tro at det vil forøge totalmængden af fedteriet. Og
når det så sidder dér, tydeligt for enhver, som glinsende spæk surret
om en skinke, så kan man jo bare skære det af og lægge det til side.
Hav en rigtig fed jul, allesammen!
d. 7/12
1998.
Øverst
i dokumentet
|