[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet november 2000. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 22/12 2012)

Humor er nødvendig

I vores samfund findes der trods alt få organisationer hvor humoristisk sans direkte er en diskvalifikation: fanatiske religioner eller ekstreme politiske bevægelser.

Af Klaus Kjøller

Mange tror at humor er en form for luksus, en slags pynt som egentlig godt kan undværes. Dette er ikke bare en forkert opfattelse. Den er også farlig fordi den bygger på en grundlæggende misforståelse som truer overlevelsen.

Den virkelighed vi lever i, er uoverskuelig. Dette grundvilkår er selv de mest gennemarbejdede økonomiske modeller og geniale organisationsteorier nødt til at acceptere. Enhver teori gengiver en forenklet og derfor delvis forvrænget virkelighed.

Ingen kan overskue alle faktorer og dermed have perfekt viden om hvordan det vil gå. Informationer koster ressourcer; derfor indsamles, analyseres og vurderes de kun indtil man skønner at omkostningerne ved at indsamle flere overstiger den sandsynlige gevinst der er ved at vide mere, i stedet for bare at handle ud fra den viden man allerede har. Tænk bare på hvor lang tid du selv ofrede på at blive informeret her ved formandsvalget. Derfor vil mennesker, herunder medlemmer af Dansk Magisterforening, altid skulle handle i en verden som de kun delvis fatter, og hvor de derfor jævnligt tager fejl.

Det er her humoren mest nødvendigt kommer ind som menneskeligt redningsudstyr. Den gør det muligt at overleve i en verden hvor der jævnligt er en iøjnefaldende afstand mellem det man ville, og det som blev virkelighed. Og det gælder ikke kun når det går værre end man håbede og forudsagde. Også i de tilfælde hvor det går bedre end frygtet uden at man helt forstår hvorfor, kan humor være nødvendig når man skal forklare det.

Humoristisk sans er ofte i den videnskabelige litteratur forbundet med ledelse og med en leders evne til at udvirke ændringer hos ansatte. Flere amerikanske organisationer som Southwest Airlines, Ben & Jerry’s Ice Cream og Sun Microsystems begrunder den høje grad af de ansattes engagement, sammenhold og præstationer med ledernes bevidste brug af humor i virksomhedskulturen. Mine egne erfaringer som institutleder er da også at det er plat umuligt at lede uden humor.

På trods af disse klare indicier på vigtigheden af humor ligner de fleste møder mere en begravelse end noget andet. Og det er jo ikke kun blandt erhvervslivets hårde drenge og i politik at dødbiderne dominerer. Det gør de også inden for videnskab.

Men der er også positive træk i situationen: I vores samfund findes der trods alt få organisationer hvor humoristisk sans direkte er en diskvalifikation: fanatiske religioner eller ekstreme politiske bevægelser. Eller virksomheder hvor situationen hele tiden er så desperat at latter kun forekommer på direktionsgangen i forbindelse med psykiske sammenbrud.

Samtidig med at vi arbejder for at udbrede latteren, må vi derfor altid omgås kolleger uden humor med stor ømhed. Alle organisationer bør have et antal som maskotter. Ellers risikerer vi at de rotter sig sammen. Og hver gang de humorløse tager magten, går det ad helved til.

Øverst i dokumentet