|
|
Oprørske elever
Det er altid et problem for folk med magt at
undgå at blive offer for ja-sigere og spytslikkere. Og enhver lærer er
også en leder med en lang række muligheder for at manipulere den
oprørske elev til at opgive på forhånd, og nurse de nosseløse kloninger
af ham selv frem til endnu flere kopier.
Af Klaus Kjøller
Kreativitet og aggression hører
sammen. Derfor skal man som lærer særligt elske de elever som er
oprørske. Det kan være svært.
Man har som lærer også behov for at
føle sig accepteret og værdifuld. Derfor kan man ofte være fristet til
at være mest imødekommende over for den elev som altid gør som man
siger. Og især hvis eleven forstår hvad det er man gerne vil have at
eleven gør uden at man direkte behøver sige det, er det ekstra lumsk.
Fx forbyder min naturlige beskedenhed mig ofte at gøre mine studerende
opmærksom på bøger jeg selv har skrevet. Men hvis de alligevel som
noget helt naturligt citerer fra et par af dem og til overmål har en
4-5 stykker stående på litteraturlisten, så varmer det på en måde som
utvivlsomt ofte smitter af på min bedømmelse af deres (altså
studenternes, ikke bøgernes) faglige kvaliteter. Omvendt kan den elev
som altid er ivrig efter at påpege mangler i min undervisning og som
med forkærlighed lader bøger fylde på sin litteraturliste som jeg klart
i min undervisning har ladet skinne igennem at jeg ikke anser for at
være særligt fremragende, have svært ved at få min støtte til
ph.d.-stipendium. Her vil den artige have større chancer — bl.a. fordi
hendes projektbeskrivelse er et spejlbillede af mine hemmelige ønsker
som hun har gættet takket være det ret indgående kendskab hun har til
mig fra sine utallige notesbøger hvor mine udtalelser, vurderinger og
kommentarer står opført. (Faktisk har hun forsigtigt foreslået at
notesbøgerne er så godt som klare til udgivelse, hvilket jeg
naturligvis tager stærkt afstand fra samtidig med at jeg regner med at
hun hemmeligt fortsætter sine sonderinger med forlag og fonde. Jeg
giver hende henkastet et par adresser, men beder hende i samme åndedrag
indtrængende om at opgive projektet.)
Det er altid et problem for folk med
magt at undgå at blive offer for ja-sigere og spytslikkere. Og enhver
lærer er også en leder med en lang række muligheder for at manipulere
den oprørske elev til at opgive på forhånd, og nurse de nosseløse
kloninger af ham selv frem til endnu flere kopier.
Når nu undervisningen går igang igen
om nogle dage på gymnasier, seminarier, universiteter og andre steder,
så opfordrer jeg alle lærere til at se sig godt om i klassen i gruppen
af nogenlunde kvikke, men dovne og måske også ucharmerende elever. Lad
et kort øjeblik de flittige og charmerende elever som du glæder dig til
vende tilbage til, hvile i fred. De skal nok klare sig. Hvorimod hende
på bageste række som altid — hvis hun gider — er i stand til at
kritisere undervisningen og komme med andre svar end dem du venter og
håber på, hun har brug for særlig opmærksomhed. Hun kan være ét af de
kreative talenter som vores land i så høj grad har brug for.
d. 20/7
1998.
Øverst
i dokumentet
|
|